Kyndelmisse markerer pilgrimsvandringens nytår

Året starter med en frisk vandretur i Roskilde Pilgrimsforening. Her ses et foto fra tidligere års ...

Året starter med en frisk vandretur i Roskilde Pilgrimsforening, hvor vandrerne undervejs besøger tre kirker. Her ses et foto fra tidligere års kyndelmissevandring. Foto: Privatfoto

Kyndelmisse er en gammel kristen helligdag, hvor man markerer, at året går mod lysere tider. Det tager flere pilgrimsforeninger helt bogstaveligt, når de i slutningen af januar arrangerer kyndelmissevandringer

Lyset har til alle tider spillet en vigtig rolle i det kristne trosliv, og det har sin egen fejring omkring kyndelmisse i februar. Her markerer man, at lyset er på vej, fordi halvdelen af vinteråret er omme. Flere pilgrimsforeninger tager derfor afsæt i den kendte højtid og starter året med en frisk vandretur.

”Det giver god mening at starte vandresæsonen på årets koldeste tid med en kyndelmissevandring,” siger Finn Buhl, der er formand for Roskilde Pilgrimsforening, som afholder kyndelmissevandring den 30. januar. 

Han forklarer, at naturens vintermørke på denne årstid forstærker den effekt, som vandringen kan have for pilgrimsvandrere. Nogle oplever nemlig at kunne genrejse troen igennem en erkendelse af ens egne synder undervejs på vandringen.

”For mig starter en pilgrimsvandring altid med syndsbevidsthed, og undervejs går vi skridt for skridt imod en erkendelse af tilgivelsen,” fortæller Finn Buhl om vandringens religiøse betydning.

På den måde er vandringen en helt fysisk forberedelse til nadveren, som finder sted ved en afsluttende lysandagt i Sankt Ibs Kirke i Roskilde. Ved nadveren oplever Finn Buhl at blive forenet med Gud efter at have vandret sig til en syndserkendelse.

Hvert år sluttes kyndelmissevandringen med lysandagt i Sankt Ibs

Hvert år sluttes kyndelmissevandringen med lysandagt i Sankt Ibs Kirke. Her et foto fra tidligere års andagt. Foto: Privatfoto

Både advents- og kyndelmissevandringen afsluttes i Sankt Ibs Kirke, der i dag kun består af et ydre kalkstensmurværk fra den gamle middelalderkirke, som blev bygget i 1100-tallet.

At vandringen slutter i Sankt Ibs Kirke er ikke tilfældigt, da den er indviet til apostlen Jakob, som på gammelt dansk kaldes Ib. Apostlen har stor betydning for pilgrimsvandrere, og efter sigende ligger han begravet i den spanske by Santiago de Compostela, der er endemålet for Jakobsvejen, som også Caminoen er en del af. 

I Sankt Ibs Kirke har vandrerne god mulighed for at lyse rummet op med levende lys og fejre det sollys, der dag for dag vender tilbage. På den måde holder de den gamle katolske kyndelmissetradition i hævd. Her tændte man de vokslys, der skulle brænde i kirken det kommende år.

”Vi vælger altid vores ruter ud fra, hvilke kirker vi gerne vil besøge, og vi har gerne op til fire-fem andagter undervejs,” fortæller Finn Buhl.

Den 15-kilometer lange rute ved årets kyndelmissevandring er dermed ikke del af en større pilgrimsrute, men lægger vejen forbi tre udvalgte kirker.

For Finn Buhl er det sociale fællesskab mindst ligeså vigtigt som det religiøse i pilgrimsforeningen. Derfor afsluttes alle årets vandringer med fællesspisning. Derudover afholder foreningen flere foredragsaftener, hvor de deler erfaringer fra deres vandreture. På den måde bliver foreningen for nogle et springbræt til større vandreoplevelser i udlandet.