Nytår i Danmark

Farvel og tak til det gamle år. Nytåret er en højtid med både alvor og fest - men hvad sker der helt præcist?

Nytåret er en tid med håb og drømme. Vi siger farvel til det gamle år og goddag til det nye. Det er nytårsaften d. 31. december, og det er nytårsdag d. 1. januar. Selve årsskiftet finder sted, når rådhusklokkerne slår det første slag kl. 24 d. 31. december eller rettere: d. 1. januar.

Nytårstalen

I Danmark er det mange steder fast tradition at skulle høre Dronningens nytårstale kl. 18 nytårsaften ofte klædt i stiveste puds og med et glas champagne i hånden.

Spise og drikke

Derpå er der i reglen gjort klar til den store festmiddag, som både kan indtages hjemme, på en restaurant eller til en af de mange nytårsfester.

Typisk dansk nytårsmad er rejer, laks og oksekød i forskellige variationer, men der findes også stadig en del, som foretrækker den traditionelle nytårstorsk.

Nytårsløjer

Nogle steder gør man et stort nummer ud af lave løjer med hinanden og drille naboen ved for eksempel at putte flere ruller toiletpapir om hans bil, mens man andre steder foretrækker at danse årets sidste timer væk.

Børnefamilier og andre, som ikke holder deciderede fester, kan også hygge sig med at spille et spil eller måske se en god film og spise slik.

Midnatsfejringen

Uanset hvad holder de fleste ivrigt øje med klokken, når den nærmer sig 24.

For det er vigtigt at kunne sige godt nytår til dem, man er sammen med i netop det magiske sekund, hvor året skifter og det understreges ved, at man også skåler i champagne og spiser kransekage, inden man skal ud i den kolde vinternat og skyde fyrværkeri af eller se på de andres.

Afhængig af om man er i byen eller på landet, har lidt eller meget fyrværkeri, så kan det vare kortere eller længere tid.

Men uanset hvad, så fortsætter festen mange steder til hen på de lyse timer med musik og dans. Har man børn eller orker man ikke den store fest, ender nytårsaften som regel med lidt hyggesnak og måske lidt natmad efter fyrværkeriet.

I kirken

I princippet er nytåret en verdslig begivenhed, hvor det ene år afløses af et andet.

I kirkelig sammenhæng er man ved nytårstide endnu midt i julen, der varer fra Jesu fødsel til Hellig Tre Konger d. 6. januar.

Alligevel fejrer de fleste kirker også det verdslige nytår med en speciel nytårsgudstjeneste om eftermiddagen d. 1. januar eller en midnatsgudstjeneste ved selve årsskiftet. Nytårsdag er også skrevet ind i alterbogen.

Det samme er selvfølgelig Hellig Tre Konger, som kirken fejrer på den søndag, der ligger tættest på dagen. Hellig Tre Konger er nemlig ikke en officiel fridag, og dagen fejres heller ikke af det store flertal af danskerne.