Den danske påske er fattig på blod

Der lades ikke fantasien noget at arbejde med i Mel Gibsons "The Passion of the Christ". - Foto: Fra filmen.

De meget forskellige måder at fejre påske på verden over er afhængige af teologiske traditioner. At Jesu blodige lidelser ikke er fremtrædende i den danske påskefejring, skyldes blandt andet Grundtvig

Hver påske bliver vi konfronteret med billeder af kristne, der fejrer påske på en helt anden måde, end vi kender i Danmark. På Filippinerne lader lokale kristne sig korsfæste, i mange katolske lande er der tradition for, at den lidende Kristus på korset bæres frem i processioner, og for et par år siden blev de, der så Mel Gibsons film "The Passion of the Christ" konfronteret med lidelserne på en måde, der for mange danskere virkede fremmed og voldsom.

Over for dette kan man undre sig over den måde, vi holder påske her i landet og spørge, hvor Jesu blodige lidelser er henne i den lysegule og -grønne danske påskefejring - har vi forvekslet korset med påskeliljen?

I artiklen "Gibson og påsken", der forholder sig kritisk til fremstillingen af Jesu lidelser i "Passion of the Christ" skriver Fader Poul Sebbelov fra den ortodokse kirke i Danmark på sin kirkes hjemmeside, at filmen er knyttet til den kristne tradition, der kendes under navnet "passionsmystik". 

- Traditionen er ikke mindst kendt i romersk-katolske kredse, men er heller ikke ukendt i protestantisk sammenhæng. Den er del af en teologi, som fokuserer på Jesu korsfæstelse som det absolutte højdepunkt i Guds forløsningsværk. Dette fokus kommer til udtryk i en vedholdende dvælen ved udpenslet smerte, ved lidelse og flydende blod i forbindelse med Kristi død, skriver han.

Og netop spørgsmålet om teologisk tradition er nøglen til at forstå, hvorfor vi i Danmark fejrer påske, som vi gør. Den afdæmpede fremstilling af lidelsen, vi kender i Danmark, er nemlig historisk set ikke så entydig, som man skulle tro.

Det kan man erfare ved at kigge i salmehistorien.

Ifølge Sune Auken, lektor ved Institut for nordiske studier og sprogvidenskab på Københavns Universitet og dr.phil. på en afhandling om Grundtvig, rummer vores samling af påskesalmer, fremstillinger af Jesu lidelser, der knytter an til passionsmystikken. 

- Kingo har skrevet 19 passionssalmer, mange med fokus på blod og tårer og kun 1 opstandelsessalme. Brorson fordybede sig i sine påskesalmer i Kristi lidelser, hvor han blandt andet et sted skriver om sjælens brudelege med Jesus i graven. 

- Men med Grundtvig sker der noget nyt. Han vægtforskyder fra langfredag til påskemorgen og gør op med en luthersk tradition, der lagde alt for meget vægt på lidelsen. Ifølge Grundtvig er det fejlagtigt at gøre lidelsen central - det centrale er nåden.

- Vægtlægningen på lidelsen hos Kingo og Brorson skyldes, at de begge hører hjemme i en teologisk retning (pietismen red.), der ser livet som en prøvelse og døden som en udfrielse, mens Grundtvig hele livet igennem er i slagsmål med døden.

På grund af Grundtvigs store betydning for dansk teologi og kirkeliv har han været med til at præge den måde, vi fejrer påske på i Danmark og vores forståelse af hvad det er, der sker i påskedagene.

- I den henseende er jeg inkarneret grundtvigianer. Jeg mener, den teologi er rigtig, der ikke lader langfredags-lidelsen stå alene. Lidelsen, nåden, livet og opstandelsen - den tankestruktur gør udslaget, siger Sune Auken.

Grundtvig bruger om nogen forårssymboler i sin beskrivelse af nåden og opstandelsen, eksempelvis i den kendte påskesalme "Påskeblomst! Hvad vil du her?". Sune Auken mener, at der her sker en sammensmeltning mellem livsverden og trosverden.

 - Man bliver jo i godt humør når det bliver forår, slutter han.