Det jødiske påskemåltid taler til alle sanser

Skærtorsdag aften fejrer mange kristne påskemåltid i menigheden, et måltid, der rummer elementer fra både jødisk og kristen tradition. Lammesteg er en del af måltidet.

Flere og flere kirker holder påskemåltid med rødder i jødisk tradition. Dette måltid udgør en vigtig del af baggrunden for at forstå kristendommen, mener generalsekretær i Ordet og Israel Ole Andersen

Påsken er en tid, hvor mange danskere samles og spiser god mad. Rundt i hjemmene diskes der op med flødestegte kartofler, lammesteg og påskebryg. Men kommer man forbi en kirke en Skærtorsdag aften, kan man risikere en helt anden servering, der ikke umiddelbart får tænderne til at løbe i vand. Her serveres der nemlig flere steder usyret brød, æblemos og selleri til lammestegen.
 
Disse elementer stammer fra den jødiske påskefejring og skal minde om dengang, Gud udfriede israelitterne fra deres fangenskab i Egypten (2. Mosebog 12). Efter 430 års slaveri sendte Gud Moses for at befri Israels folk.

Israelitterne blev bedt om at slagte et lam og smøre blodet på dørstolperne. Samme aften skulle de spise lammet med usyret brød og bitre urter. Mens israelitterne sad rejseklare og spiste, sendte Gud en dødsengel gennem landet. Englen dræbte den førstefødte i de huse, der ikke havde blod på dørstolpen. Dette fik egypterne til at overgive sig og lade Moses og folket gå.

Til minde om dette skulle israelitterne hvert år fejre påske, på hebraisk: pesach, som betyder forbigang, og huske, hvordan Gud reddede dem.
 
For jøderne følger påskemåltidet et fast ritual. Bitre urter, charoset, lam og usyret brød indtages, imens beretningen fra Gamle Testamente læses op. Læs i boksen ved siden af, hvad de enkelte ingredienser i påskemåltidet symboliserer.

Måltid med eksistentiel betydning
Ifølge generalsekretær i Ordet og Israel Ole Andersen har påskemåltidet en enorm betydning for den jødiske tradition.
 
- Udvandringen fra Egypten er for jøderne ikke bare en historisk begivenhed, men en begivenhed af eksistentiel betydning. Gud sagde nemlig til israelitterne: "Dette [påskemåltidet] skal I overholde som en forordning for jer og jeres børn til evig tid". Når man som jøde udfører disse ritualer, kan man altså regne sig selv som én af dem, der blev udfriet.
 
Og det er ikke bare jøderne, der overholder, hvad Gud pålagde dem. Flere og flere kristne kirker vælger i dag at fejre påskemåltid ud fra den jødiske tradition.

Jesus holdt jødisk påskemåltid
- Det jødiske påskemåltid udgør en vigtig del af baggrunden for at forstå Det Nye Testamente og kristendommen. Jesus var selv jøde, og han indstiftede den kristne nadver, imens han holdt jødisk påskemåltid med sine disciple. Han brugte elementer fra påskemåltidet, vin og usyret brød, til at indstifte nadveren, kort før han blev korsfæstet. Derfor er der en tydelig sammenhæng mellem påskemåltidet og nadveren, og det kan være givende for kristne at se nadveren i tråd med jødernes påskemåltid, siger Ole Andersen.
 
- Når kristne i dag fejrer påskemåltid, er det ud fra forståelsen, at den kristne tro har sin oprindelse i jødedommen. De har altid betragtet udfrielsen af Egypten som en forløber for det, Jesus gjorde senere. Parallellen er klar, jøderne blev reddet ved et påskelams blod, og Jesus reddede menneskeheden på korset med sit blod. Allerede i Det Nye Testamente bliver det jødiske påskemåltid brugt som et pædagogisk redskab til forkyndelse. I 1. Korinterbrev 5,7 omtaler Paulus for eksempel Jesus som det slagtede påskelam.
 
Ole Andersen mener dog, at man som kristen ikke skal overtage hele det jødiske påskemåltid, men nøjes med at låne nogle ingredienser fra det. En helt afgørende forskel på jøder og kristnes påske er nadverfejringen, som mange kirker bruger som afslutning på deres påskemåltid.
 
Påskemåltidet er en ny trend
Ifølge Ole Andersen, kan der være flere forklaringer på, hvorfor påskemåltidet bliver mere og mere udbredt.
 
- Til en vis grad er det noget, der er kommet mere og mere på mode. Oprindeligt tror jeg, det startede med at kristne bragte traditionen med hjem fra Israel, og så spredte den sig. Men der hersker også en trend i vor tid, at ord må følges med noget synligt, og her er det jødiske påskemåltid en guldgrube. Det er en fortælling, der følges med at man spiser og drikker. Det rammer lige ned i denne trend, og derfor er det slået så meget igennem.