Kongen gør sit indtog

Var Jesus en frihedskæmper eller en tjenerskikkelse? Teologer er uenige om, hvordan de hellige tekster om palmesøndag skal forstås i dag

- Jeg tror ikke, folket så Jesus som Guds søn, da de hyldede ham med palmeblade i Jerusalem. De opfattede ham som en guerilla-leder eller frihedskæmper, der var kommet for at befri dem fra den romerske besættelsesmagt, lyder den kontante melding fra sognepræst i Kerte og Tanderup Sogne Egon Lausen.

Dermed rammer han lige ned i det spændingsfelt, der har præget kirken gennem hele dens historie. Nemlig spørgsmålet om, hvordan man skal forstå, at Jesus på én gang er sandt menneske og sand Gud. For sognepræsten er der ingen tvivl.

- Jesus åbenbarede først entydigt sin guddommelige status påskemorgen. Folket havde indtil da udelukkende øje for hans menneskelige status. At tro, at den brede befolkning har set hans guddommelighed før opstandelsen, er historiens måde at efterrationalisere på, fastslår sognepræsten.

Mætthæusevangeliet er forfattet 100 år efter begivenheden, og på det tidspunkt har man, ifølge Egon Lausen, lagt alt, hvad der går forud for påskemorgen ind i den teologiske skabelon, der hedder, at Jesus var Guds søn, den forventede Messias.

Niels Henrik Gregersen, professor i systematisk teologi på Københavns Universitet, ser ikke Jesus som en guerillaleder ved hans indtog i Jerusalem. Men evangelisten Matthæus spiller på et kongeligt symbolsprog, som ifølge Niels Henrik Gregersen vendes på hovedet.

- Da Jesus palmesøndag kommer ridende ind i Jerusalem på sit æsel, manifesterer Gud sig ikke som en voldsmagt. Det er den ságte Gud. Folkemængden har imidlertid forventninger om en stærk konge, men de bliver skuffede. Jesus kommer på æselryg og har iklædt sig tjenerskikkelse, forklarer Niels Henrik Gregersen.

Teksten bringer på den måde et forvarsel om, at Gud møder mennesket i dybet - et tema, der ifølge professoren for alvor udfoldes i Jesu død og lidelse. Og hele påskeberetningen bliver dermed et vidnesbyrd om Guds tilstedeværelse i den lidende Jesus sammenholdt med, at Gud ophøjer sin søn til guddommelighed.

Sognepræst Egon Lausen mener, at det er legitimt at fastholde en politisk og ikke religiøs tolkning af palmesøndag.

- Frihedskæmperen Jesus benytter sig af æslet for at narre fjenden. Et usselt kreatur slører hans indtog i byen, og folket kan dermed berede sig til kamp mod romerne. Derfor er skuffelsen også så enorm, da han få dage efter abdicerer på korset. Han var ikke den forventede frelser.

At moderne mennesker kan have svært ved at begribe påskens paradoks er ikke overraskende for Egon Lausen.

- Det strider mod alt, at man kan være helt Gud og helt menneske. Mange kan forholde sig til det guddommelige og menneskelige som adskilte størrelser, men at se det i én og samme figur er umuligt at begribe, siger han.

Her er det ifølge den fynske sognepræst ene og alene ved at gå ind i kristendommen og acceptere "hele pakken", at det giver mening:

- Troen er det grænseoverskridende element. Jeg tror på, at mennesket Jesus er Guds søn, fordi han har sagt det. Det er en tillidssag.