Påskefejring før og nu

I 1800-tallet fik børnene kun lidt salt at spise Langfredag, så de kunne føle, hvordan Jesus havde det på korset denne dag

Påskeugen hedder også 'den stille uge'. Det skyldes, at ugen fra Palmesøndag til Påskelørdag er den sidste uge i fasten og indeholder de dage, hvor Jesus led og døde. Det var førhen en alvorlig uge uden arbejde eller fornøjelser. Tiden skulle bruges til bøn og fordybelse. Og når vi nåede langfredag var alt lukket.

Alle danskere over 35 kan huske, hvordan hele samfundslivet gik i stå. Ingen butikker, ingen biografer havde åbnet - og selv de mest støjende etablissementer spillede ikke musik før efter kl. 24. Også kirkelokkernes lyd blev dæmpet, og derfor blev ugen også kaldt 'dimmelugen'. Nogle steder slog man endda på klokkerne med specielle træstave, som gjorde at lyden blev særlig dæmpet.

Sådan er det ikke længere, hvor påskeugen er en af årets travleste, især derhjemme og i butikkerne. Caféer og biografer har åbnet. Det samme har bilforhandlere, boligbutikker, storcentre og planteskoler. Påskefrokoster, miniferier og ture til sommerhuset står på manges dagsorden i påsken, og et mindretal af danskerne går i kirke i denne uge. Foråret er kommet, og der er drøn på.

I den katolske kirke holder man fast i betegnelsen 'den stille uge' for dagene fra palmesøndag til påskedag. Her er påskeugen nemlig først ugen efter, altså den uge der starter med påskesøndag. I den katolske kirke hedder den første søndag efter påskesøndag heller ikke den første søndag efter påske, men den anden søndag i påsken.

Men også i vores naboland mod øst, Sverige, fejres påsken anderledes, i hvert fald den folkelige del af den. Aftenen inden skærtorsdag kaldes nemlig for sanktskadeaften, fordi folkeovertroen mente, at heksene og skaderne denne aften fløj til Bloksbjerg til det store årlige heksegilde, som i vores tid er flyttet til Sankt Hans. Derfor kan man i Sverige stadig møde hekse ved påsketid, dog i en sød udgave, nemlig som børn klædt ud som hekse og troldmænd, der går fra dør til dør for at få lidt slik.

Skærtorsdag er nemlig en almindelig dag, hvor alt er åbent hinsidan, og alle københavnere over 60 år kan fortælle om barndommens påsketure til Sverige efter chokolade og andet godt - ture som blev foretaget med de forlængst hedengangne Havnegade-både, som man kaldte flyvebådene til Malmö. Det er nemlig kun i Danmark og Norge, at man fejrer Skærtorsdag som helligdag. I de andre kristne lande venter man til om aftenen, hvor nadveren blev indstiftet.

Der er næppe mere nogen som tror på, at man ved at liste et hønnikkeæg ned i lommen på en ung mand skærtorsdag kan give ham evner til at se, hvem der er hekse under gudstjenesten, som den gamle overtro ellers hævdede. Men det troede man - også i Danmark - kunne lade sig gøre på denne dag, hvor man tidligere spiste ni slags kål.

Det gjorde man ikke langfredag, hvor man langt op i 1800-tallet risede hinanden, og der blev serveret den ydmygste og ringeste mad. Ja, børnene fik sågar af og til kun lidt salt og ellers ingen ting, så kunne de føle, hvordan Jesus havde det på korset denne dag. I den katolske kirke opfører man kirkespil, hvor hele menigheden spiller med og er den oprørske folkemængde, der vælger at korsfæste Jesus i stedet for Barabbas.

Påskelørdag blev derimod kaldt for skidenlørdag - af to grunde. For det første skulle al skidtet væk til, når Guds søn genopstod dagen efter. Det vil sige, at man skulle i bad, hvad mange ikke havde været siden jul, så der har virkelig været skidt at skrubbe af. Og for det andet på grund af de "skidne æg", skidne æg er hårdkogte æg i sennepssovs, som mange steder var dagens hofret.

I dag kunne dagen godt gå under betegnelsen Store Indkøbsdag, for med to fridage afholdt og to nye fridage på vej, sørger mange på påskelørdag for, at forrådskamrene bliver godt fyldt op. Dagen er også oplagt til at male og trille æg eller lave andre påskelege, medmindre man vil vente med at fejre opstandelsen, til den reelt har fundet sted.

Påskedag, hvor Jesus genopstår, er den største dag i kirkeåret, hvor kirkerne stråler om kap med de gule påskeliljer og den stærke forårssol. I den katolske kirke er det også dagen, hvor man igen kan høre orglet. Det spiller nemlig ikke i hele fastetiden. Men påskedag er en glædens dag, hvor hymnerne klinger.

Påskedag er stadig også dagen for ekstra mange påskefrokoster. I de senere år er stadig flere danskere begyndt at spise lam til påske, fordi de så dermed følger en tradition. Men i modsætning til juletidens tradtionelt anlagte mad, bliver påskelammet som oftest tilberedt efter mere moderne opskrifter og med tilbehør, som er mere i tråd med, hvad der ellers spises.

Påskedag er ofte den sidste ferie- og festdag i påsken, da mange bruger den sidste påskedag til hjemrejse, afslapning eller for stadig flere og flere østdanskernes vedkommende indkøbsture til Malmø, da svenskernes butikker i reglen er åbent 2. påskedag.

For en ordens skyld skal nævnes, at dagene imellem palmesøndag og skærtorsdag ikke har specielle navne. Navne som hvidetirsdag og askeonsdag, er navnene på dagene efter fastelavnssøndag og fastelavnsmandag tidligere på året.