Påsken fortælles i toner og passioner

Johann Sebastian Bach er komponisten bag den meget kendte Johannes-passion. (Arkivfoto)

Påsketid er tid til passionsmusik i de kristne kirker, også Danmark

Passionsmusik er Jesu lidelseshistorie fortalt i toner og sang. Siden middelalderen har det i først katolske og efter reformationen også i protestantiske kirker været en fast tradition ved påsketid og især langfredag - at formidle Jesu lidelseshistorie musikalsk.

En sådan musikalsk fremstilling af begivenhederne langfredag kaldes en passion og kan også beskrives som en prædiken i ord og toner.

Hvad er en passion?

En passion er bygget op omkring tekster fra et af de fire evangelier. Typisk medvirker tre forskellige slags aktører.

Først nogle solister, der repræsenterer Jesus, Pilatus og de andre centrale figurer. De synger passionens arier.

Dernæst er der koret, der skal forestille grupperne. Det kan være apostlene, de skriftkloge og folkemængden. Koret synger både deciderede korværker, koraler og er med, når fortælleren/evangelisten reciterer.

Den sidste type aktør er fortælleren, der som regel skal forestille evangelisten selv. Vedkommende reciterer teksterne, det vil sige talesynger.

I løbet af en passion veksles der hele tiden mellem solister, kor og evangelist og derfor også mellem arier, koraler, recitativer og kor.

Denne vekslen giver en meget levende og dynamisk fremstilling af begivenhederne langfredag.

Der er skrevet i hundredvis af passioner af både kendte og ikke kendte komponister. En del passioner er i tidens løb enten gået tabt eller i glemmebogen, men de bedste opføres stadigvæk og trækker overalt fulde huse.

De fleste har sikkert hørt om J.S. Bachs dramatiske Matthæus-passion, der blev uropført i Leipzig i 1729 og som stadig opføres i de danske kirker hvert eneste år ved påsketid.

Bachs Johannes-passion

Men få år forinden i 1724 blev Bachs første passion Johannes-passionen uropført i Thomaskirken i Leipzig, hvor Bach arbejdede som organist.

Bachs Johannes-passion adskiller sig fra mange andre passioner ved sin længde. Den varer to hele timer, men det er ikke et sekund for langt. Bibelsk baserer den sig på Johannes-evangeliet kapitel 18-19.

Bachs Johannes-passion veksler fint mellem de fortællende recitativer, som fremføres af evangelisten selv, den dramatiske korsang, de indfølende arier, hvor blandt andet både Jesus og Pilatus kommer til orde.

Samt sidst, men ikke mindst de melodiøse og poetiske koraler, der bringer sødme og håb ind i verdenshistoriens største drama; Jesu lidelse og død.

Andre Johannes-passioner

Men også andre komponister har lavet Johannes-passioner.

Blandt de mest kendte er den tyske tonemester Heinrich Schütz, hvis Johannes-passion fra cirka 1666 i år opføres langfredag i Garnisonskirken i København.

En anden Johannes-passion er den dansksprogede Roskilde-passion fra omkring 1673, som bygger på Johann Walters Johannes-passion. Omkring 1705 komponerede C.F. Händel også en Johannes-passion.

Enkelte nutidige komponister har også lavet Johannes-passioner. En af de mest vellykkede stod den russiske komponist Sofia Gubajdulina for i 2000.

Uden opstandelsen påskemorgen er evangeliet hult og tomt, mener sognepræst Jens Kvist. Foto: Arkiv
Påskeliljen er ligesom passions-musik en fast bestanddel af den kristne påske. Foto: Arkiv