Retræteerfaringer fra påsken

Retrætedeltagere fra en stilhedsretræte i påskedagene fortæller her om deres oplevelser

I den hellige uge op til påskens helligdage afholdt jeg en retræte over emnet "Gør os seende!".

Det var en stilhedsretræte med 4 daglige meditationer og mulighed for en samtale med mig undervejs. Her vil jeg lade deltagerne selv komme til orde og fortælle om deres oplevelse af retræten.

Stilhedens værdi
Det var min første retræte. Jeg har gået med min religiøsitet og mine spirituelle tanker for mig selv, det meste af mit liv. Det har altid optaget mig meget.

Jeg oplevede for første gang i mit liv, hvor berigende og forløsende det er at være i et fællesskab, med andre, som også tror. Som kan sige Gud og Jesus Kristus uden at blinke med øjnene!

Selvom det var et tavst stilhedsfællesskab, var atmosfæren meget intens og jeg følte et stort fællesskab med mine ti retrætefæller. At kunne dele sin tro med andre gav mig ro og styrke.

Morgen middag eftermiddag og aftensamlingerne med bøn og meditation var smukke og meget følelsesmæssige berigende. Min tro fik fæste i mit hjerte, og ikke kun i hovedet.

Jeg havde været meget spændt på, hvordan jeg ville reagere på de 3 dage i stilhed, uden mulighed for flugt via tv, pc, romaner, snak, osv. Ville jeg blive rastløs? Ville jeg have eksploderende lyst til at tale? Hvordan kan man overhovedet være sammen med andre uden at snakke? Ville jeg blive skør og tankerne køre i ring? Der var mange spørgsmål i mit hoved.

Men stilheden var vidunderlig. Den voksede indeni mig dag for dag. Den ydre stilhed gjorde mig stille indeni. Jeg følte min sjæl blive nænsomt åbnet og stilheden lagde sig som en kappe af omsorg for mig selv og andre omkring mig.

Når rastløsheden meldte sig, for det gjorde den også indimellem, kunne jeg mærke den og registrere den. Men stilheden og roen, udenpå og indeni, gjorde at den passerede

Når der ikke skete så mange ydre ting, fik mit indre ro til at opleve og leve i sig selv. Samtidig fik de få ydre begivenheder stor fylde. De ord der bliver sagt, bliver hørt langt ind. Fortællinger fra biblen, og bøn gik længere ind i jeg har oplevet før. Jeg har aldrig spist min mad så langsomt før og nydt hver mundfuld så meget. Jeg oplevede også under de musikstykker vi hørte under måltiderne, at jeg hørte musikken mere nuanceret end tidligere oplevet.

Lone

At blive seende
Jeg tager på retræte 4-5 gange om året. Nogen gange er jeg alene i min campingvogn og nogen gange på retrætesteder, primært Skovhuset. Jeg har et arbejde som indebærer særdeles meget kontakt til andre, så det er nødvendigt for mig med jævne mellemrum at trække mig tilbage og have uforstyrret kontakt med Gud. Hvis du gerne vil høre Gud tale til dig, så vær stille og lyt!

Jeg har brugt denne retræte på at blive mere seende på hvem jeg faktisk er. Ikke hvordan jeg gerne vil se mig selv og ikke hvordan andre ser mig, men hvordan jeg er. Det har været rigtig godt og jeg har fået meget ud af det.
 
Mand, 54 år

I lyset af opstandelsen
Jeg ankom til denne retræte med en frustration over, at der er så stor afstand mellem mit daglige fysiske liv og mit åndelige liv. 

På påskeretræten blev vi opfordret til at få klargjort, hvad vore ubærlige langfredagsbyrder indebar og til at overlade disse til Gud. En af mine handlede om at turde være mig, være een og ikke føle, at jeg er splittet mellem hverdagens nødvendige skuespil og min længsel. I begge afdelinger af livet har jeg længe følt, at hovedet bare voksede og voksede.

Under meditationen over opstandelsen skete det forunderlige, at min krop blev varm og levende, at jeg fik velsignelsen til bare at være mig, med ånd, krop og køn! jeg følte en bekræftelse på at jeg var velsignet som mig, som menneske og som kvinde. At opleve velsignelsen af kønnet som der godt nok ikke bliver snakket ret meget om i kristne/kirkelige sammenhænge ( Jesus egen MOR in mente) - er stor at modtage. Jeg ved nu, at jeg er set og elsket med hele mig. Det føltes som en opstandelse. Fantastisk at være velsignet også som kvinde her i mit treogtresindstyvende år.

Den svenske biskop Lönnebos Kristuskrans er min trofaste følgesvend. Jeg-perlen, til hvilken denne bøn hører: Lær mig at se mig selv med Dine øjne var det andet store anliggende for mig på retræten. Kære Gud, lad mig lære at se mig selv med dine øjne, så jeg kan slippe for min egen skiftevis fordømmelse og betydningsfuldhed.

I retrætestilheden fik denne bøn en efterfølgende sætning: Lær mig at se mine medmennesker med Dine øjne.

For der er er jo ikke noget så godt som at møde mennesker, der rummer dig, ser dig med Guds øjne. Man kan mærke det på lang afstand, en ro, en kærlighed som ikke er af denne verden. Her var retræten en guldgrube!

Og det er blevet et must for mig jævnligt i stilhed at være sammen med mennesker, der deler længslen efter Gud.

Det gik op for mig, at ja! vi mennesker er et, vi er kun os selv i kraft af hinanden.

Karin

Korset sætter fri
Retræten har været meget intens. 

For mig har det at blive seende været at det er blevet klart for mig at Mit "gamle"syndige menneske er blevet korsfæstet i og med Jesus døde på korset.

Jeg kan være fri.

Anette

Guds nærvær i stilheden
Der sker rigtig meget for mig, men det er så svært at sætte ord på.
Jeg kan bare mærke at min sjæl smiler og mit hjerte ligeså. For mig er retræten det, at stilheden siger mere end tusinder af ord. Og det er her, i dette rum, at jeg stærkest føler nærværet med Gud.

Mona Mathilde
 
Stilheden er kommunikation
Det var første gang, jeg var på retræte, men bestemt ikke den sidste. Inden tiden var jeg meget spændt på, hvordan det var med flere dages stilhed, hvordan det ville opleves. Det var en rigtig god oplevelse jeg havde forestillet mig at der var noget isolation eller ensomhed over det, men stilheden betød ikke at der ikke var kommunikation, når vi stilfærdigt færdedes rundt omkring.

Der var masser af kommunikation, også selvom opmærksomheden var rettet indad om mit eget indre, så mærkede jeg de andres nærvær og også Guds nærvær blandt os i vores lokaler og i skoven omkring os.

Hanne

At bære mit kors om halsen er frihed!
Jeg er i denne retræte blevet bevidst om det åndelige fællesskabs nærvær, som er givende at være med. I dagligdagen har jeg ikke dette, hvilket gør nærværet stærkere i den tid, vi er sammen. Samtidig er det også en glæde at kunne bære mit kors om halsen frit, hvilket jeg ikke vover i det daglige - ej heller i jobbet, da jeg har et offentligt job.
Jeg føler mig "som et frit menneske", der tør vise den jeg er at være kristen og udøve min tro - som et livsnødvendigt "ånde", hvilket for mig indebærer at bære mit kors om halsen i frihed uden krænkelser. Det er glædeligt, da jeg er blevet krænket på min tro i min opvækst.
 
Ja, sandelig er han opstanden!

Bente

Jeg bærer mit kors sammen med Kristus
Jeg står op i dag ved kraften fra Kristus. Uden Kristus var jeg ikke på jorden, var intet på jorden. Jeg er bare et ganske almindeligt menneske med almindelige naturlige kræfter. Jeg kan hente kræfter, mod, vilje, glæde, kærlighed i Kristus`kildevæld. Jeg kan række op og modtage kilden fra Kristus.
 
At lade mig lede til hvilens vande: Jeg forestiller mig at jeg møder Jesus, han tager mig med til en sø jeg kender, et smukt og meget fredeligt sted. Vi sætter os på en bænk, jeg ser ham ved min side som en lysende skikkelse. Jeg fortæller Jesus at jeg længes efter at bemærke ham i min hverdag. Og jeg fortæller ham at jeg er taknemmelig over at han lige nu er ved siden af mig på bænken.

Og at han har taget mig med herhen. Jeg er taknemmelig over at ha møde så meget kærlighed i min kæreste. Jeg er taknemmelig over mig selv, min vilje og min styrke.

Vi sidder et stykke tid i tavshed, så siger Kristus til mig: "Når du mærker glæde, så send mig en tanke!".

Det er en hel fantastisk dejlig måde han siger det på, så let så let! ikke kompliceret og krævende men så let så frit og let.

Han siger også til mig: " Jeg elsker dig Kirsten! Jeg elsker dig mere end hele jordens befolkning tilsammen er i stand til at elske! Jeg elsker dig uendeligt! Jesus slår korsets tegn i min pande og siger: " Fred være med dig i Guds navn".

Kirsten