Påske

Kender du påskens salmer?

Påskens salmer handler dels om Jesu lidelse og død, dels om selve opstandelsen påskemorgen. Her finder du en gennemgang af de mest populære påskesalmer, til hver af påskedagene. Foto: Pixabay

Fyld påskeugen med sang! Her er 16 salmer, der fører dig fra Jesu indtog i Jerusalem over lidelsen og døden på korset til opstandelsen påskemorgen

I Den Danske Salmebog (DDS) finder vi salmer, der leder os hele vejen fra palmesøndag og frem til 2. påskedag. Salmerne fortæller om Jesu lidelse, død og opstandelse samtidig med, at de forkynder påskens betydning for mennesker.

1. Se, hvor nu Jesus træder (DDS 176)

Med denne salme indledes påskeugen på palmesøndag. Den er skrevet til palmesøndag af Thomas Kingo og er digtet over Jesu indtog i Jerusalem (Matt. 21,1-9). Salmen er enkel i sin stil og bygget op i en meget fast komposition.

V. 1-6 er en beskrivelse af Jesus, som rider ind til Jerusalem velvidende om, at det skal blive hans død (v. 1-3). Med gentagelsen "Her er han..." i v. 4-6 bliver Jesus nærværende for den syngende, og han præsenteres som den, der kan "løse/ hver syndebunden træl" og "øse/ trøst i hver bange sjæl".

Salmen bliver i v. 5-6 en direkte henvendelse til den syngende: Jesus vil "favne/dig med sin kærlighed", og han beskrives som "din drot (konge) evindelig". At Jesus vil "gavne/ dig med sin blodig' sved" henviser til hans åndelige kamp i Getsemane skærtorsdag aften, hvor han sveder blod i sin dødsangst (Luk, 22,44). V. 7-10 er jegets direkte henvendelse til Jesus, en individuel bøn om at kunne ære Jesus på samme måde som folkeskaren i Jerusalem, som lagde deres klæder for Jesu fod (Matt 21,8) og viftede med palmegrene (Joh 12,13) for at hylde ham.

Folkeskaren, der tiljublede Jesus palmesøndag, råbte "Hosianna", som er et hebraisk hyldestråb, der betyder "frels nu". I salmens sidste vers opfordrer den syngende til at istemme dette hosianna, og han beder Jesus, "ærens konge", om at drage af sted for at besejre døden.

Salmen udvisker afstanden i tid og rum til den første palmesøndags begivenheder, og den syngende bliver en del af palmesøndags tiljubling af Jesus. Salmen er samtidigt en bøn om frelse og en bøn om hjælp til at kunne ære Jesus. Kingo antyder Jesu kamp i Getsemane (v. 5), tornekransen (v. 6) og korsdøden (v. 2), men salmens udgangspunkt er palmesøndags budskab. Salmens ord er så enkle og varme, at de synes at række langt videre end til påskeugen.

2. Han står på randen af sin grav (DDS 178)

"Han står på randen af sin grav"er skrevet af sognepræst Michael Nielsen Schmidt (1801-1840). "I morgen de ham dømme", hedder det i første vers, og dermed bliver den, der synger salmen, ført tilbage til den første skærtorsdag, dagen før Jesu korsfæstelse og død.

V. 2-3 beskriver den første nadver, hvor Jesus deler brød og vin ud til sine disciple og beder dem fortsat gøre det til minde om ham. Salmen er skrevet i nutid, så den syngende bliver tilskuer til det første nadvermåltid. Jesus fortæller disciplene, at hans legeme skal "gives hen i syndermagt" (v. 2) og hans blod skal "øses ud til syndebod" (v. 3), og på denne måde kædes nadvermåltidet, brødet og vinen, sammen med Langfredags begivenheder.

"Bort svandt de mange hundred år", hedder det i v. 4, og vi befinder os i den syngendes nutid, hvor brødet og vinen, som repræsenterer Jesu legeme og blod, også indtages til minde om ham. Nadvermåltidet skildres som et "helligt, varigt pant" på Jesu nåde og som "hans legems samfund" (v. 5).

Salmen udtrykker den lutherske opfattelse af nadveren som Kristi reelle nærvær hos sin menighed, afstanden i tid og rum er ophævet, og salmen fokuserer på den nutidige menighedens nadverfejring og fællesskab, men med en direkte linje tilbage til nadverindstiftelsen den første skærtorsdag.

3. Over Kedron Jesus træder (DDS 181)

"Over Kedron Jesus træder" er en af Thomas Kingos (1634-1703) passionssalmer til fastetiden. Salmens oprindelige titel er"Om Jesu Sveed udi Urtegaarden", og salmen er en meget voldsom og udmalende beskrivelse af Jesu kamp i Getsemane (Matt 26, 36-46).

Salmen dvæler ved Jesu dødsangst, og Kingo opfordrer den syngende til at lide med Jesus: "Græder, alle øjne, græder,/ græder om I kunne, blod!" (v. 1). Salmen beskriver Jesu vandring fra skærtorsdagsmåltidet med disciplene gennem Kedrondalen og ind i Getsemane Have (v. 1-3). Den beskriver Jesu angst for døden, som "slider, saver, skær' og stinger/ som ti tusind giftig klinger" (v. 4).

Gennem de mange gentagelser af verbet "Se", visualiseres og dramatiseres Jesu angst og bønskamp. I salmens to sidste vers vendes salmen mod det syngende "jeg", som vil mindes Jesu dødsangt (v. 7). Jeget bøn lyder "når den kolde sved går ud/ af min ganske krop og hud,/ da min Jesu svededråber/ for min sjælefrelse råber" (v. 8). Der opstår altså en sammenligning mellem den syngendes dødssved og Jesu dødskamp, og Jesu svededråber bliver et symbol på frelsen.

Salmen fremstiller et kapitel af lidelseshistorien med fokus på den menneskelige side af Jesus, som "skælver" (v. 4) og "med døden strider/ ængstet i sin hjerterod" (v. 6) osv. Derudover er salmen et godt eksempel på barokdigtningens svulstige stil.

4. Hil dig, Frelser og Forsoner (DDS 192)

"Hil dig, Frelser og Forsoner!" af N.F.S. Grundtvig (1783-1872) er en af påskens mest kendte og elskede salmer om Jesu lidelse. Salmen er en gendigtning af et middelalderligt digtværk af den belgiske munk Arnulf fra Louvain (o. 1200-1250). Men det er Grundtvig, der har gjort den til en dansk menighedssalme.

Grundtvig følger i de første 3 vers den originales salmes tankegang, men forholder sig mere frit til resten. Fra v.4 ser Grundtvig for sig, at der af Jesu sår springer et kildevæld af kærlighed, som vælter klipper og knuser hårde hjerter. Han beder nu om, at denne flod må strømme igennem og rense ham.

"Hil dig, Frelser og Forsoner!" er den syngendes henvendelse til den korsfæstede Jesus, og fra v. 6-10 bliver den en bøn. Salmen indledes med et "Hil dig", som er en hyldest- og underdanighedsytring, som er en konge værdig. Her krones kongen dog ikke med en kongekrone, men med torne. Vers 7 er måske en af salmebogens smukkeste vers. Her taler Grundtvig stærkt og enkelt om Jesus som sammenhængen og meningen i menneskers liv. Og her kunne salmen så slutte.

"Hil dig, Frelser og Forsoner" er en meget billedrig salme, hvilket blandt andet kommer til udtryk i v. 4. Jeget føler hårdhed og kulde i sit hjerte, som ikke kan gengælde Jesu kærlighed, og hjertet sammenlignes med et fjeld. Kun det væld, der udspringer af Jesu sår kan smelte isbjerge og vaske hjertet rent for synd (v. 5). Salmen fokuserer på Jesus lidelse som udtryk for Guds grænseløse kærlighed, og salmen er en inderlig bøn om frelse og en bekendelse af troen på frelseren på korset.

5. Så bøjed den dødsdømte nakken (DDS 188)

Et eksempel på en nyere langfredagssalme er Lisbeth Smedegaard Andersens "Så bøjed den dødsdømte nakken", som stammer fra digt- og salmesamlingen "Kranse af torne og blomster" (1991).

Salmen er skrevet over Johannesevangeliet 1917, og den beskriver, hvordan Jesus, som kun nævnes som "den dødsdømte", selv bar sit kors ud mod Golgatha,hvor han skulle korsfæstes. Korset, han bærer, beskrives som symbol på menneskets synd: "ondskab, vrede,/ ... myrdede håb og fortræd" (v. 2), og den skygge, korset kaster, ligner "en vingeskudt fugl" (v. 3), et sammenligningsobjekt, der vækker medlidenhed.

Salmens stemning er dyster. Dens univers er "nådesløst" og "gudsforladt", altså en negation af det nådige og guddommelige. Synet af den dødsdømte bevirker, at "folk vendte ho'det i lede,/ og andre slog øjnene ned" (v. 2). Salmen fokuserer mere på det dødsdømte menneske end på den guddommelige frelser, som hyldes i "Hil dig, Frelser og Forsoner".

Salmen rummer ingen forløsning, den dvæler ved den dødsdømte, der med bøjet nakke selv måtte bære sit kors.

6. Ohoved, højt forhånet (DDS 193)

Også denne salme tillægges munken Arnulf af Louvain. Den store tyske salmedigter fra midten af 1600-tallet, Paul Gerhardt, gendigtede salmen til brug i kirkens gudstjeneste. En dansk teolog og lærd fra begyndelsen af 1700-tallet, Fredrik Rostgaard, fik fat i den tyske salme og oversatte den til dansk.

Salmen bruges meget ofte ved langfredagens gudstjeneste i forbindelse med oplæsningen af lidelseshistorien. Ligesom "Hil dig frelser og forsoner" har denne salme også haft stor betydning som trøst, ikke mindst vers 3 og 7.

7. Syng højt min sjæl, om Jesu død (DDS 210)

Det er en engelsk salmedigter, Isaac Watts, fra begyndelsen af 1700-tallet, som oprindeligt står bag denne salme. Efter sigende skulle han have digtet den i protest mod den samlesang han hørte i sin hjemby.

Watts blev efterhånden en kendt salmedigter pga. sine på én gang jævne og formfuldendte salmer. Og det er netop, hvad der karakteriserer denne salme om Jesu død, sejr og herredømme.

Watts' enkle og stærke ord har inspireret Grundtvig til at skrive en dansk udgave. Ligesom hos Watts bliver salmen næsten middelalderlig i sin tolkning af Jesu korsdød som en sejr over helvedes magter. Det er mere den sejrende end den lidende Kristus, der hænger på korset. Ja, fjenderne, hedder det i vers 4, vil styrte for hans sværd.

8. I kvæld blev der banket på Helvedes port (DDS 213)

"I kvæld blev der banket på Helvedes port" er Grundtvigs gendigtning af digtet "Krist og Satan", skrevet af Kædmon, en angelsaksisk hymnedigter fra det 7. århundrede, som skrev digte over passager fra Bibelen. Grundtvig ønskede at lade kirkens sang gennem tiderne komme til ny udfoldelse gennem gendigtninger som denne. Til sin salmesamling "Sang-Værk" (1837) undersøgte Grundtvig kirkens sang gennem tiderne, og her fandt han et stort materiale, som han omarbejdede til danske salmer.

Dette meget billedrige digt, som rummer 20 vers, beskriver Jesus i dødsriget. Han banker på Helvedes port: det proklameres: "Fra jorden nedstiger en kæmpe" (v. 2). Hans ankomst beskrives således: "Han vandrer på gløder som jomfru på gulv/ han tramper på øgler og drager,/ hugormen han knuser, og Helvedes ulv/ han binder, mens afgrunden brager" (v. 3). Jesus går ind og leder efter Adam (v. 10). Eva tager skylden for, at de befinder sig i Helvede. Hun spørger: "Men er du den sæd, mig blev lovet til bod" (v. 14) (jf.Første Mosebog 3,13), og hun angrer sin synd. I v. 18 hedder det: "Fra Helvede steg nu den Herre så bold,/ ham fulgte så fager en skare". Kristus triumferer, djævlene er skræmte af ham, og salmens sidste vers proklamerer opstandelsen - Kristus har besejret døden. Genremæssigt er salmen en blanding af nordisk heltekvad, mytologi - øgler, drager og Helvedes ulv (v. 3) - og bibelsk beretning.

9. Hør vor helligaftens bøn(DDS 214)

"Hør vor helligaftens bøn!" er ligeledes en gendigtning af Grundtvig. Her er forlægget nogle vers (stichera) fra den byzantinske liturgi til påskelørdag, skrevet af munken Johannes fra Damaskus (8. årh.). Salmen stod i Grundtvigs sangværk med noten: "Græker-Sangen Paaske-Løverdag".

Salmen behandler perspektivet mellem langfredag og påskemorgen. Den er, som første linje antyder, en bøn. Derudover rummer den en opfordring til at lovsynge Herren, "for han døde og opstod" (v. 2), en "takkesang" for forsoningen og nåden (v. 3), en opfordring til at helligholde "Herrens store hviledag". Lørdag er jo jødernes sabbat, men med Jesu død Langfredag er lørdagen også Jesu hviledag, fordi han befinder sig i dødsriget. Af samme grund holdt man i oldkirken dåb påskelørdag for at betone, at dåbens neddykning var et billede på begravelsen med Kristus, så et nyt menneske kunne opstå af dåben ved hans opstandelse (Rom 6,3-11).

Slutteligt er salmen en hyldest til Kristus og en konstatering af påskens budskab: "Ved korsfæstelsen i går/ lægte du vort banesår./ Ved opstandelsen i morgen/ slukker du al dødning-sorgen" (v. 5).

10. Som forårssolen morgenrød (DDS 234)

I denne måske mest populære påskesalme sammenlignes Kristi opstandelse med det forår, der folder sig ud og omskaber naturen og folkelivet. Mange vil synes, at den er typisk grundtvigsk.

I alt fald virker Grundtvigs salme om noget dansk. Det ses allerede i første linje, hvor udtrykket morgenrød er et af Grundtvig konstrueret ord, som samtidig virker hjemligt og letforståeligt.

Som forårssolen er morgenrød og kaster lys henover naturen og får den til at vågne efter nattens mørke, sådan stod Jesus op med liv og lys. Og som fuglene synger af glæde over forårets komme, sådan synger de også for ham, der overvandt døden.

Endelig: Ligesom alting blomstrer og gror ved forårets lys og varme, sådan er der også en opstandelse i det folkelige liv, siger Grundtvig. Salmen blev i øvrigt sunget ved hans begravelse.

11. Påskeblomst! hvad vil du her? (DDS 236)

Salmen er et sikkert hit påskedag i vore kirker. Den hører til en af Grundtvigs tidlige salmer (1817) og er skrevet i en situation, hvor Gundtvig var langt nede. Han syntes ikke, at hans digtning slog an. Folk forstod ikke, hvad han ville.

Grundtvig havde lige skrevet drama over påskebegivenhederne. Påskeliljen hedder det, hvori der indgik et digt, som Grundtvig nu genbruger i salmen Påskeblomst. Men nu er det minderne, fra hans barndoms have i Udby præstegård, der bliver det bærende billede i salmen: Påskemorgen i præstegården, hvor stemningen var præget af højtiden; moren der tager ham ved hånden og fører ham ud i haven, hvor gangene er indrammet af de nyudsprungne påskeliljer.

For Grundtvig bliver påskeliljen symbolet på, at Kristi opstandelse betyder håbet om de dødes opstandelse. Minderne er så stærke for Grundtvig, at han kommer ud af sin følelse af nederlag.

Påskeblomst! En dråbe stærk/drak jeg af dit gule bæger,/og som ved et underværk/den mig hæver, vederkvæger... Kristi opstandelse betyder så også vores opstandelse, forkynder Grundtvig. Til salmen skrev Carl Nielsen en enkelt og meget smuk melodi.

12. Krist stod op af døde (DDS 218)

Grundtvigs "Krist stod op af døde" er digtet over et tysk påskevers fra middelalderen, som senere udviklede sig til en salme. Salmen forkynder med jubel, at Kristus er opstået.

Luther, som reformerede gudstjenesten og kirkesangen, fremhævede denne salme og optog den i en af de første salmebøger på tysk med begrundelsen: "Til vidnesbyrd om, at der har været fromme kristne før os, i den falske læres store mørke. Så at man kan se, at der dog altid har været folk, der har kendt Kristus ret, og som ved Guds nåde er blevet bevaret i denne erkendelse".

Grundtvig har siden da bearbejdet og moderniseret den gamle tekst. Hvert vers begynder med påskebudskabet. Salmen er en proklamation af Jesu opstandelse og dens tre vers er identiske på nær en enkelt linje, nemlig "Krist stod op af døde/ i påskemorgenrøde" (v. 1), " - afsonet er vor brøde!" (v. 2) og "- i himlen vi ham møde" (v. 3). Disse linjer udgør lovsangens udvikling og fremadskriden, et håb om det evige liv på baggrund af Jesu sejr over døden.

Dette budskab afføder lovsangen "Ære være Gud i det høje", som er den lovsang, englene sang julenat (Luk 2,14), men som nu istemmes "lydt og sjæleglad" af Jesu "menighed i allen stad", hvilket også gentages efter det trefoldige "Halleluja!" i salmens slutning.

Denne salme er vist uden undtagelse i brug i alle danske kirker påskedag.

13. Opstanden er den Herre Krist (DDS 222)

"Opstanden er den Herre Krist" er ligeledes en gendigtning af Grundtvig. Oplægget er en latinsk påskesang fra 1300-tallet, og salmen fandtes allerede på dansk før Grundtvigs gendigtning.

Salmen er proklamation og en beskrivelse af Jesu opstandelse. Den beretter om stenen, der er væltet bort fra graven (v. 2), de tre kvinder, der kom ud til graven (v. 3) og om englen ved graven, som taler "himmelsk trøst" til kvinderne (v. 4). Englen tager også del i proklamationen af Jesu opstandelse: "Men han stod op i stråledragt/ ... lyslevende, som han har sagt" (v. 6), siger han med en røst som morgenlærkens (v. 4). Jesu opstandelse sammenlignes med solopgangen (v. 7), og salmen slår fast, at Jesu opstandelse medfører, at den syngende også en dag skal opstå (v. 8). Salmens omkvæd, "halleluja", er hebraisk og betyder "Lovsyng, lovpris Gud Herren". Denne opfordring lyder gennem hele salmen på baggrund af beretningen om påskemorgen.

Salmens univers er lyst som dens budskab: englen er "ren" og "klar", Jesus bærer en "stråledragt", han er "lyslevende" og han sammenlignes med solen.

14. Hvad er det at møde den opstandne mester (DDS 249)

"Hvad er det at møde den opstandne mester" er skrevet af Hans Anker Jørgensen i 2000, og den er dermed den nyeste salme i salmebogen fra 2002. Salmen passer tematisk til 2. Påskedags prædiketekster, som omhandler disciplenes møde med den opstandne Jesus, som de ikke kunne genkende. Salmen fokuserer på menneskets tvivl, forvirring og oplevelse af dette møde.

Salmen spørger: "Hvad er det at møde den opstandne mester/ i live igen?", og svarer i første vers, at det er som at indse: "Hvor var jeg en indskrænket, hjerteløs dåre!" (vers 1). Vers 2-9 giver alle et svar på det indledende spørgsmål.

Salmen omtaler begge prædiketekster til 2. Påskedag, idet den svarer: det er som at være en discipel på vej til Emmaus, som ikke genkender Jesus, selvom de går og taler med ham (vers 3) (Lukas 24, 13-32), og: det er som Marias oplevelse ved graven, hvor hun ikke genkender Jesus men tror, at han er havemanden (vers 4) (Johannesevangeliet 20, 11-18). Derudover omtales blandt andet Simon Peters møde med Jesus efter opstandelsen (vers 5) og Saulus'(senere Paulus) møde med Jesus i et syn (vers 6).

Salmen minder i sin opbygning om en lignelse. Spørgsmålet: "Hvad er det..." besvares af otte: "Det er som...". Svaret er ikke et direkte svar ("Det er..."), men derimod en sammenligning. Det skyldes, at der i virkeligheden ikke findes ord for at beskrive, hvad det vil sige at møde den opstandne mester.

15. Stat op min sjæl i morgengry (DDS 224)

Salmen er skrevet af den dansk-norske digter Wexels og har fået en festlig melodi af Thomas Laub. Wexels levede nogenlunde samtidig med Grundtvig og var meget optaget af dennes digtning. Vi finder da også den samme jublende tone i denne påskesalme som i Grundtvigs.

Salmen kom imidlertid ikke med i de norske salmebøger, netop fordi man syntes, den lå for tæt på det, man kendte fra Grundtvig.

I de første tre vers forkynder Wexels om Kristi opstandelse som en sejr over ondskabens magter. I de følgende to vers opfordres menigheden først til at synge frydesang og dernæst det enkelte, digterens jeg, der kommer frem med alt det, der tynger og volder sorg.

Salmen slutter med konstateringen af, at himmeriget nu er kommet nær og om lidt er døden opslugt, og livet har endeligt sejret. Ligesom Krist stod op af døde munder hvert vers ud i et omkvæd.

16. Tag det sorte kors fra graven (DDS 241)

Med denne salme er vi kommet frem til 2. påskedag, hvor der på de lige årstal prædikes over Johannesevangeliets beretning om påskemorgen.

Ifølge Johannesevangeliet står Maria Magdalene påskemorgen ved Jesu grav. Hun græder; graven er tom, og hun er overbevist om, at nogen har taget liget. Men pludselig står den opstandne Jesus ved hendes side og spørger: Kvinde, hvorfor græder du, hvem leder du efter?

Hun tror i første omgang, at det er havemanden. Men da Jesus siger hendes navn, genkender hun ham. Det er netop denne scene, der er inspirationen til Grundtvigs salme.

Med denne salme vil han opfordre til ny salmesang og kristendomsforståelse i kirken. Grundtvig skriver til en af sine venner: Kristi kors skal igen gives sin rette farve, som ikke er mørkets, sorgens og nederlagets den sorte, men lysets, glædens og oprejsningens den hvide farve.

Salmen "Se, hvor nu Jesus træder" beskriver hvordan Jesus, på et æsel, rider ind i Jerusalem palmesøndag og modtages som en konge med viftende palmeblade. Foto: Pixabay
Salmen "Han står på randen til sin grav" er et populært valg for gudstjenesten skærtorsdag. Foto: Pixabay
Thomas Kingos påskesalme "Over Kedron Jesus træder" synges i mange kirker landet over skærtorsdag. Foto: Pixabay
Salmen "Hil dig, Frelser og Forsoner!" fokuserer på Jesus lidelse som udtryk for Guds grænseløse kærlighed. Salmen kan ligeledes læses som en bøn om frelse og en bekendelse af troen på frelseren på korset. Foto: Pixabay
Salmen "Så bøjed den dødsdømte nakken" rummer ingen forløsning, men dvæler ved den dødsdømte, der med bøjet nakke selv måtte bære sit kors. Foto: Pixabay
Salmen "O hoved, højt forhånet" bruges typisk ved gudstjenesten langfredag, i forbindelse med oplæsningen af lidelseshistorien. Foto: Pizabay
Det er den engelske salmedigter Isaac Watts, fra begyndelsen af 1700-tallet, som oprindeligt står bag påskesalmen "Syng højt, min sjæl, om Jesu død". Foto: Pixabay
"I kvæld blev der banket på Helvedes port" er en af de gamle kirkesange som N.F.S. Grundtvig omarbejde de til danske salmer. Foto: Pixabay
Med Jesu død langfredag er påskelørdag Jesu hviledag, fordi han befinder sig i dødsriget. Til at markere denne dag i påsken benyttes typisk salmen "Hør vor helligaftens bøn". Foto: Pixabay
I salmen "Som forårssolen morgenrød" sammenlignes Kristi opstandelse med det forår, der folder sig ud og omskaber naturen og folkelivet. Foto: Pixabay
Salmen "Påskeblomst! hvad vil du her?" er et populært valg påskedag i kirker landet over. Foto: Pixabay
En af de salmer, der er mest udbredt, til gudstjenesterne påskedag er "Krist stod op af døde". Foto: Pixabay
Salmen "Opstanden er den Herre Krist" er en proklamation og en beskrivelse af Jesu opstandelse. Foto: Pixabay
Salmen "Hvad er det at møde den opstandne mester" omhandler disciplenes møde med den opstandne Jesus på 2. påskedag. Foto: Pixabay
Salmen "Stat op, min sjæl, i morgengry" synges typisk i kirkerne 2. påskedag. Foto: Pixabay
Med salmen "Tag det sorte kors fra graven" er vi kommet frem til 2. påskedag, hvor der prædikes over beretningen om påskemorgen Foto: Pixabay