Kender du påskens salmer?

Påskens salmer handler dels om Jesu lidelse og død, dels om selve opstandelsen

Påskens salmer handler dels om Jesu lidelse og død, dels om selve opstandelsen påskemorgen. Scanpix Denmark

Fyld påskeugen med sang! Her er 10 salmer, der fører dig fra Jesu indtog i Jerusalem over lidelsen og døden på korset til opstandelsen påskemorgen

I Den Danske Salmebog (DS) finder vi salmer, der leder os hele vejen fra palmesøndag og frem til 2. påskedag. Salmerne fortæller om Jesu lidelse, død og opstandelse samtidig med, at de forkynder påskens betydning for mennesker.

1. Se, hvor nu Jesus træder (DS 176)
Med denne salme indledes påskeugen. Den er skrevet til Palmesøndag af Thomas Kingo. Salmen er enkel i sin stil og bygget op i en meget fast komposition.

I første del af salmen (v 1-3) skildres Jesu indtog i Jerusalem og de tanker, han gør sig. I anden del (v 4-6) vil Kingo fortælle os om den dybere mening med Jesu lidelse: Jesus går ind i lidelsen som stedfortræder for os og dermed af en uendelig kærlighed til mennesket.

I salmens sidste del (v 7-10) hylder digteren den frelser, der gav sit liv for mennesket. Salmens ord er så enkle og varme, at de synes at række langt videre end til påskeugen.

2. Hil dig frelser og forsoner (DS 192)
Måske er det den mest sungne passionssalme, dvs. en salme om Jesu lidelse, også uden for påsketiden. Den menes at være digtet af munken Arnulf af Louvain fra 1200-tallets første halvdel. Men det er Grundtvig, der har gjort den til en dansk menighedssalme.

Grundtvig følger i de første 3 vers den originales salmes tankegang, men forholder sig mere frit til resten af salmen. Fra vers 4 ser Grundtvig for sig, at der af Jesu sår springer et kildevæld af kærlighed, som vælter klipper og knuser hårde hjerter. Han beder nu om, at denne flod må strømme igennem og rense ham. Måske tænker han på nadveren.

Vers 7 er måske en salmebogens smukkeste vers. Her taler Grundtvig stærkt og enkelt om Jesus som sammenhængen og meningen i menneskers liv. Og her kunne salmen så slutte.

Men Jesu død minder Grundtvig om hans egen død. Han beder da Jesus om, at han vil række hånden ud til ham i dødens øjeblik. Smukt og stærkt bliver salmens linjer både en bøn og en trøst.

3. O, hoved højt forhånet (DS 193)
Også denne salme tillægges munken Arnulf af Louvain. Den store tyske salmedigter fra midten af 1600-tallet, Paul Gerhardt, gendigtede salmen til brug i kirkens gudstjeneste. En dansk teolog og lærd fra begyndelsen af 1700-tallet, Fredrik Rostgaard, fik fat i den tyske salme og oversatte den til dansk.

Salmen bruges meget ofte ved langfredagens gudstjeneste i forbindelse med oplæsningen af lidelseshistorien. Ligesom Hil dig frelser og forsoner har denne salme også haft stor betydning som trøst, ikke mindst vers 3 og 7.

4. Et kors det var det hårde trange leje (DS 209)
Salmen er digtet af Christian Richardt i 1861, og den blev meget hurtigt populær, selvom den store komponist, der har sat melodi til en lang række salmer, Thomas Laub, kritiserede den.

Han karakteriserede Chr. Richardts salme som flot rimekunst, der dækkede over et magert indhold. Men digterens mange billeder skal netop understrege, at korset er blevet et sejrstegn. Det ses af de mange korssymboler. Men selve det at gå korsets vej var vanskeligt for Jesus som for os andre, siger Chr. Richardt.

Thomas Laub har naturligt nok ikke leveret nogen melodi til salmen. At hans kritik skød over målet ses alene af, at salmen er gået igen fra den ene salmebogsudgave til den næste.

5. Syng højt min sjæl, om Jesu død (DS 210)
Det er en engelsk salmedigter Isaac Watts fra begyndelsen af 1700-tallet, som oprindeligt står bag denne salme. Efter sigende skulle han have digtet den i protest mod den samlesang han hørte i sin hjemby.

Watts blev efterhånden en kendt salmedigter pga. sine på én gang jævne og formfuldendte salmer. Og det er netop, hvad der karakteriserer denne salme om Jesu død, sejr og herredømme.

Watts' enkle og stærke ord har inspireret Grundtvig til at skrive en dansk udgave. Ligesom hos Watts bliver salmen næsten middelalderlig i sin tolkning af Jesu korsdød som en sejr over helvedes magter. Det er mere den sejrende end den lidende Kristus, der hænger på korset. Ja, fjenderne, hedder det i vers 4, vil styrte for hans sværd.

6. Krist stod op af døde (DS 218)
I salmebogens udgave står der over selve salmen, at det er en lejse. Det betyder en sang fra middelalderen, der er blevet brugt ved pilgrimsrejser. De er også blevet brugt på ved kirkens gudstjenester ind i mellem de latinske salmer. De hedder lejser fordi de som regel sluttede med ordene kyrie elison, dvs. Herre forbarm dig.

Salmen her forkynder med jubel, at Kristus er opstået. Den er måske en af de ældste, som vi overhovedet har i vores salmebog. Den stammer fra Tyskland og er siden middelalderen blevet brugt på dansk.
Grundtvig har bearbejdet og moderniseret den gamle tekst. Hvert vers begynder med påskebudskabet. I første vers synger vi om påskemorgen. I andet vers om opstandelsens betydning, nemlig at vores skyld nu er slettet. I det sidste vers ser menigheden frem mod den dag, hvor den skal møde den opstandne i himlen.

Alle tre vers ender i det samme omkvæd. Og til sidst kommer så et jublende halleluja. Denne salme er vist uden undtagelse i brug i alle danske kirker påskedag.

7. Stat op min sjæl i morgengry (DS 224)
Salmen er skrevet af den dansk-norske digter Wexels og har fået en festlig melodi af Thomas Laub. Wexels levede nogenlunde samtidig med Grundtvig og var meget optaget af dennes digtning. Vi finder da også den samme jublende tone i denne påskesalme som i Grundtvigs.

Salmen kom imidlertid ikke med i de norske salmebøger, netop fordi man syntes, den lå for tæt på det, man kendte fra Grundtvig.

I de første tre vers forkynder Wexels om Kristi opstandelse som en sejr over ondskabens magter. I de følgende to vers opfordres menigheden først til at synge frydesang og dernæst det enkelte, digterens jeg, der kommer frem med alt det, der tynger og volder sorg.

Salmen slutter med konstateringen af, at himmeriget nu er kommet nær og om lidt er døden opslugt, og livet har endeligt sejret. Ligesom Krist stod op af døde munder hvert vers ud i et omkvæd.

8. Som forårssolen morgenrød (DS 234)
I denne måske mest populære påskesalme sammenlignes Kristi opstandelse med det forår, der folder sig ud og omskaber naturen og folkelivet. Mange vil synes, at den er typisk grundtvigsk.

I alt fald virker Grundtvigs salme om noget dansk. Det ses allerede i første linje, hvor udtrykket morgenrød er et af Grundtvig konstrueret ord, som samtidig virker hjemligt og letforståeligt.

Som forårssolen er morgenrød og kaster lys henover naturen og får den til at vågne efter nattens mørke, sådan stod Jesus op med liv og lys. Og som fuglene synger af glæde over forårets komme, sådan synger de også for ham, der overvandt døden.

Endelig: Ligesom alting blomstrer og gror ved forårets lys og varme, sådan er der også en opstandelse i det folkelige liv, siger Grundtvig. Salmen blev i øvrigt sunget ved hans begravelse.

9. Påskeblomst! Hvad vil du her? (DS 236)
Salmen er et sirkkert hit påskedag i vore kirker. Den hører til en af Grundtvigs tidlige salmer (1817) og er skrevet i en situation, hvor Gundtvig var langt nede. Han syntes ikke, at hans digtning slog an. Folk forstod ikke, hvad han ville.

Grundtvig havde lige skrevet drama over påskebegivenhederne. Påskeliljen hedder det, hvori der indgik et digt, som Grundtvig nu genbruger i salmen Påskeblomst. Men nu er det minderne, fra hans barndoms have i Udby præstegård, der bliver det bærende billede i salmen: Påskemorgen i præstegården, hvor stemningen var præget af højtiden; moren der tager ham ved hånden og fører ham ud i haven, hvor gangene er indrammet af de nyudsprungne påskeliljer.

For Grundtvig bliver påskeliljen symbolet på, at Kristi opstandelse betyder håbet om de dødes opstandelse. Minderne er så stærke for Grundtvig, at han kommer ud af sin følelse af nederlag.

Påskeblomst! En dråbe stærk/drak jeg af dit gule bæger,/og som ved et underværk/den mig hæver, vederkvæger... Kristi opstandelse betyder så også vores opstandelse, forkynder Grundtvig. Til salmen skrev Carl Nielsen en enkelt og meget smuk melodi.

10. Tag det sorte kors fra graven (DS 241)
Med denne salme er vi kommet frem til 2. påskedag, hvor der på de lige årstal prædikes over Johannesevangeliets beretning om påskemorgen.

Ifølge Johannesevangeliet står Maria Magdalene påskemorgen ved Jesu grav. Hun græder; graven er tom, og hun er overbevist om, at nogen har taget liget. Men pludselig står den opstandne Jesus ved hendes side og spørger: Kvinde, hvorfor græder du, hvem leder du efter?

Hun tror i første omgang, at det er havemanden. Men da Jesus siger hendes navn, genkender hun ham. Det er netop denne scene, der er inspirationen til Grundtvigs salme.

Med denne salme vil han opfordre til ny salmesang og kristendomsforståelse i kirken. Grundtvig skriver til en af sine venner: Kristi kors skal igen gives sin rette farve, som ikke er mørkets, sorgens og nederlagets den sorte, men lysets, glædens og oprejsningens den hvide farve...