Billedserie

Påskeæg er farverige og betydningsfulde i ortodoks kristendom

Røde påskeæg af kogte hønseæg og påskekagen, paska, er centrale i påskefejringen i russisk ortodoks kristendom.

I ortodoks kristendom spiller påskeæg en helt særlig rolle. Rød er den mest populære farve for æggene, fordi den røde farve er forbundet med fortællinger om Jesu opstandelse

Påskeægget, som vi kender fra påskefejringen i Danmark, er også en del af den ortodokse kristendoms påskefejring. Men i den ortodokse tradition er påskeægget mere fremtrædende i den kirkelige påskefejringen.

Jesu opstandelse betragtes som kristendommens kerne, og i flere ortodokse lande dyrkes påske mere intenst end jul. 

Påskeæggets centrale plads i den ortodokse fejring skyldes, at ægget ses som et symbol på Jesu opstandelse, glæden herved og nyt liv.

Påskeæggene koges og spises
De påskeæg, vi er vant til at spise i Danmark i dag, er lavet af chokolade, men i mange ortodokse lande har man fortsat vigtige traditioner med hønseæg, der koges, males, pilles og spises. Og æggene bruges i mange ritualer.

Det hænger bl.a. sammen med, at æggets ubrudte skal symboliserer Jesu forseglede grav, og at Jesu opstandelse fra graven symboliseres, når æggets skal brydes for at blive spist.

De ensfarvede påskeæg
I modsætning til den danske tradition med at dekorere påskeæg i forskellige farver og mønstre, så er påskeæggene i ortodoks kristendom typisk ensfarvede.

Oprindeligt blev alle påskeæg malet røde, men i dag forekommer der flere farver. Rød er dog stadig den mest populære farve, fordi den røde farve er forbundet med fortællinger om Jesu opstandelse.

De røde påskeægs ophav
Der findes forskellige fortællinger om, hvorfor påskeæggene bliver malet røde. I Rusland fortælles det bl.a., at Jesu blod fra korset dryppede ned på nogle æg, og i Serbien knyttes de røde påskeæg til fortællinger om Maria Magdalene.

Én serbisk fortælling beretter om, at Maria Magdalene medbragte en kurv med æg til Jesu grav, for at hun og de andre sørgende kvinder ved graven kunne få lidt at spise. Da Jesus genopstod fra graven, skiftede de hvide æg i kurven pludselig til farven rød.

Påskeæggene velsignes og gives i gaver
I ortodoks kristendom bliver påskeæggene også taget med til messe, og her bliver de velsignet af den lokale præst. Herefter deles de blandt de troende. 

Udover at medbringe æggene til messe, så tager man også påskeæggene med på familiebesøg, hvor de bl.a. bliver givet som gaver til værten. I Rusland bliver påskeæggene nogle gange givet sammen med kagen, Paska, som er en særlig påskespise. Kagen er en blanding mellem et brød og en kage. 

De græske ortodokse har tradition for at bage de røde påskeæg ind i et sødt påskebrød, kaldet Tsoureki eller Lampropsomo. 

I ortodoks kristendom bliver påskegaverne typisk overrakt sammen med ordene: ”Kristus er opstanden”, hvortil værten gerne svarer: "Han er sandelig opstanden!”.

Fabergé-æggene
De kendte Fabergé-æg blev lavet af en russiske guldsmed og juveler, Peter Carl Fabergé. I dag er de udsmykkede æg mest kendt for deres unikke skønhed og deres salg på store auktioner, men oprindelig blev de fremstillet som påskeæg til den russiske tsar-familie.

Kilder:
Wikipedia.org

 

Her er russisk ortodokse kvinder i færd med at farve kogte æg røde i anledningen af påske.
Flotte ensfarvede påskeæg, mønstrene er lavet ved at man inden farvningen tegner med voks på æggene.
Udsmykket påskeæg, fra den russisk ortodokse sankt Alexander Nevski i Paris, hvor der ses en skål med røde æg. Foto: Scanpix. Foto: Verwendung weltweit, usage worldwide
Russisk ortodoks præst velsigner røde påskeæg, under en påskemesse.
Den russisk påskekage, Paska, sammen med rød farvede påskeæg. Påskeæggene kan få deres røde-brune farve ved at blive kogt med løg. Foto: Scanpix.
Græsk påskebrød, Lampropsomo, som betyder skinnende lys og referere til det lys som Jesu opstandelse gav de kristne. Foto: Scanpix
Her ses et af de i alt 57 smukke Fabergé-påskeæg,som blev lavet til den russiske tsar-familie i perioden fra 1885 og frem til den russiske revolution