Nu begynder flere af vores medvandrere på Caminoen at falde fra

Holdet samlet på et af turens højeste

Holdet samlet på et af turens højeste punkter.

Vi blev overhalet af flere, der forsøgte at sætte rekorder, øge tempoet og være "den sejeste dreng i klassen". Desværre har vi allerede taget afsked med flere af dem
Pilgrimsvandrer Mikkel Salling Holmgaard fra Caminoen

"Livet ikke er ovre bare fordi en ekspert eller to afskriver dig. Der er hjælp derude, der sker mirakler hver eneste dag!" Sådan lyder meldingen fra pilgrimsvandreren Mikkel Salling Holmgaard, der skriver hjem fra Caminoen

Tak for den fantastiske modtagelse af vores første skrivelse fra turen. Det er virkelig dejligt, at så mange vil læse om vores erfaringer med at gennemføre verdens måske mest kendte vandrerute. Vi har netop rundet de første 300 kilometer af Caminoen og desværre begynder flere og flere at falde fra og endnu flere døjer med skader. Selv vores egen gruppe bliver snart halveret - heldigvis planlagt.

Caminoens største trussel er skader

Det er både sjovt, spændende og tragisk at være afsted på Caminoen, som et genoptræningsprojekt (The Back to Life Project). Folk er begyndt at falde fra ruten som fluer.

Vi blev overhalet af flere mennesker i starten, som alle forsøgte at sætte rekorder, øge tempo og være "den sejeste dreng i klassen". Det er der som udgangspunkt ikke noget galt med, men desværre har vi allerede taget afsked med flere af disse - også selvom de er alt fra ultramarathonløbere til kampsportsspecialister.

Her ses "Mikkel-fys" i gang med en af hans allerede meget efterspurgte behandlingssessioner. Vores ...

Her ses fysioterapeuten Mikkel-fys i gang med en af de allerede meget efterspurgte behandlingssessioner. Vores medvandrere nyder virkelig godt af hans evner.

Caminoen må grundlæggende betegnes som almindelig vandring, langt hen af vejen. Det er en super lang rute, men der er fine forhold, man sover godt, går ikke for langt hver dag, kan gøre det i sit eget tempo og man får let vasket sit tøj og også et lækkert bad (mere om dette i næste afsnit). Men den straffer også mennesker - uanset form, og især på denne årstid - hvis ikke man respekterer de helt tydelige signaler fra kroppen, såsom hævede knæ, stivhed i ryggen eller kæmpe vabler, for at nævne nogle få. 

Caminoen må langt hen ad vejen betegnes som almindelig vandring. Det er en super lang rute, men der er fine forhold, man sover godt, går ikke for langt hver dag, kan gøre det i sit eget tempo og man får let vasket sit tøj og også et lækkert bad. Men den straffer også mennesker - uanset form, og især på denne årstid - hvis ikke man respekterer de helt tydelige signaler fra kroppen, såsom hævede knæ, stivhed i ryggen eller kæmpe vabler, for at nævne nogle få. 

Respekt for egne smerter 

Med min historik (knivstik i halsen, en lammet arm og alvorlige nakkeproblemer) er det vigtigt, at jeg lytter efter min krops signaler. Min nakke har været utroligt presset: Det er også min største modstander for at gennemføre turen. Nakken kan dermed ødelægge muligheden for at sende det stærke signal, som jeg gerne vil sende hjem til Danmark om, hvor godt genoptræning kan og bør være. 

De sidste 10 år har jeg kæmpet med alvorlige nakkeproblemer, hvilket blandt også har skabt alvorlige smerter i hæle og underben. Alt sammen er smerter som er vendt tilbage på denne tur, når min krop presses, som den gør. 

De første fire dage havde jeg konstante smerter i nakken, og aftenerne foregik med flere timers krampe i nakken, så jeg ikke kunne løfte armene. Det er heldigvis meget bedre nu allerede. 

Jeg kender smerterne ud og ind, og føler at jeg er i fuld kontrol over, hvor min grænse går. Det kan dog fortsat på ingen måde udelukkes, at min nakke og fødder pludselig bare siger stop. 

Jeg kender smerterne ud og ind, og føler at jeg er i fuld kontrol over, hvor min grænse går. Det kan dog fortsat på ingen måde udelukkes, at min nakke og fødder pludselig bare siger stop. 

Her ses projektleder og skribent Mikkel Salling Holmgaard, følge Troels op af en af turens stejle ...

Her ses projektleder og skribent Mikkel Salling Holmgaard følge sin medvandrer Troels op af en af turens stejle stigninger. Troels har her fået påmonteret et lille elastik, som hjælper med at aflaste hans lysken efter så mange kilometer.

De to største øjeblikke - indtil videre 

Med os på turen har vi Troels på 21 år: Han blev tidligt i sit liv ramt af en hjerneblødning. Han banker derudaf - kombineret på cykel og gåben - og han har netop rundet 300 kilometer - præcis som os.

Der er ingen tvivl om, at hans præstationer, og bare dét at han gennemførte Pyrenæerne, indtil videre er turens helt store øjeblik(ke). Det gør mig knaldhamrende stolt som projektleder at følge hans fremskridt og denne kraftpræstation så tæt. Hvis ikke hans præstationer vækker noget interesse hjemme i det danske sundhedsvæsen - et system som afskrev og "tabte" ham - ja, så ved jeg snart ikke hvad der skal til. Men derfor kunne vi ikke drømme om at give op alligevel. 

Derudover er et af turens store højdepunkter at se Pamplona. Det er en fuldstændigt unik by, hele gåturen derind var meget smuk og nostalgisk. Det kan jeg kun anbefale. 

På dette billede ses et af Caminoens typiske vejvisere midt i Pamplonas smukke gader.

På dette billede ses et af Caminoens typiske vejvisere midt i Pamplonas smukke gader.

Livet er ikke ovre, fordi en ekspert afskriver dig

Vi går ikke denne tur i højsæsonen - lad os bare slå dét fast. Vejret har været meget svingende: Alt fra tydelige, varme tegn på, at det spanske forår er lige om hjørnet, til sne og blæst for fulde gardiner. 

Det var et meget bevidst valg, at vi valgte at tage to par sko med på turen i stedet for store vandrestøvler. Vi er drenge, som er mere vant til sport end vi er til vandring, så det var et naturligt valg. 

Det har selvfølgelig til tider været lidt vådt, men det har vi løst meget simpelt ved, at smide nogle af de blå plastic-skocovers (dem vi typisk ser i svømmehaller og på hospitaler) rundt om vores fødder ned i skoene. 

Jeg kan med hånden på hjertet fortælle, at jeg på intet tidspunkt har frosset mine fødder og vi er fortsat nogle af de eneste, som endnu ikke døjer med vabler og lignende 'ekstra smerter'. 

Her kan man ane brugen af lidt plastic i vores sko, som hjælper os med at holde fødderne varme og ...

Her kan man ane brugen af lidt plastic i vores sko, som hjælper os med at holde fødderne varme og forholdsvis tørre, så vi undgår småskader.

I morgen tager fysioterapeuten "Mikkel-Fys" og min medvandrer Troels hjem til Danmark. En kæmpe tak for deres indsats og selskab på turen så langt. Jeg håber inderligt at jeg kan gennemføre turen, og heldigvis har Thomas, som er fysioterapeutstuderende i Odense, sluttet sig til os og er med lidt endnu, inden jeg skal slutte alene, så vi kan tale lidt om smerterne i min krop. 

Vi går selvfølgelig også turen for at sende et signal om, at livet ikke er ovre bare fordi en ekspert eller to afskriver dig. Der er hjælp derude, der sker mirakler hver eneste dag!

Pilgrimsvandreren Mikkel Salling Holmgaard skriver hjem fra Caminoen