Vandringer på den jyske højderyg

Træt af novembermørket? Mærk sommervinden mod kinden med pilgrimspræst Elisabeth Lidell, der i sommers gennemførte tre vandringer på Hærvejen

Jo mere man vandrer, desto mere finder man ud af, hvor mange skønne pilgrimsruter, der findes. Jeg har lyst til at gå dem alle sammen, og som pilgrimspræst er jeg så priviligeret at kunne planlægge mine årlige 1000 km. 

I år var det min niende sommer på den jyske højderyg - Hærvejen. Foranlediget af tre forespørgsler gennemførte jeg turen tre gange: 

Første vandring den 7. -21. juni: Vandringen var en deletape af Pilgrims Crossing Borders - en ’stafet’-pilgrimvandring fra Nidaros i Trondheim via Hærvejen til Rom og Jerusalem.

Vi var 20 personer fra ni lande: Australien, USA, Canada, Italien, Spanien, Tyskland, Norge, Sverige og Danmark. Om den internationale vandring kan man læse her.

Baggrunden var håbet om, at vandringen kune bidrage til at skabe international dialog og forbrødring. At folk med forskellig baggrund kunne vandre og snakke sammen. Som pilgrimme krydsede vi grænser i konkret og symbolsk betydning, og som motto for stafetten valgte vi Europarådets målsætning for de europæiske kulturveje:

“Måtte håbet, som har inspireret pilgrimme gennem historien, forene dem mod et fælles mål på tværs af nationale skillelinjer og interesser, og blive en kilde til inspiration for os i dag, særlig for unge mennesker, til at vandre på disse veje og til at bygge samfund, baseret på tolerance, respekt for andre, frihed og solidaritet.”

På turen var udfordringen de mange forskellige sprog: en spanier talte kun spansk, nogle tyskere talte kun tysk, mens et canadisk ægtepar havde fransk som modersmål. På forhånd havde jeg valgt en Bibeltekst til hver dag og printet ud på hhv. spansk, tysk, engelsk og dansk, således at folk bedst kunne leve sig ind i teksten.

Vi brugte Ignatius’ metode med Bibelmeditation; valgte en sætning at ’tygge på’ i stilhed, hvorefter vi delte vore tanker med hinanden, to og to. Alle gjorde sig umage med at forstå hinanden, og vi havde et muntert og samtidig dybt fællesskab. Salmerne havde jeg ligeledes fundet i hhv. tysk og engelsk oversættelse. Deltagerne tilhørte forskellige konfessioner: Katolikker, lutheranere og anglikanere, så det var en dejlig økumenisk forsamling.

Anden vandring den 26. juni – 3. juli: Pilgrimsvandringen var samtidig efteruddannelseskursus for 10 præster fra Nordelbische Kirche, i samarbejde med Dr. Claudia Tietz, Pastoralkolleg Ratzeburg. Temaet var: ’Dem Glauben Beine machen’ – at give troen ’ben at gå på’! 

 Det var dejligt og opbyggeligt at vandre på ’Oksevejen’, den slesvigske del af Hærvejen, sammen med kolleger, og vi pønser på endnu en tur i efteruddannelsesregi. Præsterne deltog – dels for at få inspiration til pilgrimsvandringer i deres sogne – og dels selv at blive opbygget. Mange præster brænder som bekendt ud; får stress og bliver sygemeldt. Martha-delen tager over, så Maria-delen bliver forsømt.

Her fik vi et ”åndehul i hverdagens centrifuge”.

Vi sang danske salmer i tysk oversættelse, bl.a. Ingemanns pilgrimssalme:

"Schön ist die Erde,/ prächtig Gottes Himmel,/ fröhlich der Seelen Pilgergang!/ Durch die gelobten
Lande auf Erden/ gehn wir zum Paradies mit Sang. Zeiten laßt kommen,/ Zeiten laßt entschwinden,/ folgen Geschlecht der Geschlechter Gang;/ nie wird verstummen,/ klingend vom Himmel,/ der Ton im frohen Pilgersang,Engel ihn sangen/ erst des Feldes Hirten,/ schön klang's von Seele zu Seele weit:/ Friede auf Erden,/freut euch, ihr Menschen,/geborn ist uns der Heiland heut! "

Tredje vandring den 22. -29. august:
Sensommervandring med Valbykirkernes Pilgrimsgruppe samt andre pilgrimme, ialt 19 personer, i samarbejde med sognepræst Vibeke Tuxen.

Temaet for turen var skriftstedet: ”Hold mig i live på dine veje” (Davids Salme 119,37).

På denne vores udvidede kirkegang glædede vi os over naturen, 'Guds grønne katedral'. Ved Bølling Sø holdt vi nadver i det fri - mellem blomstrende lyng, modne tyttebær og blåbær samt græssende heste og får.

Samtidig var vores vandring en del af klimapilgrimsvandringen mod COP21 i Paris. Undervejs talte vi med hinanden om, hvordan vi hver især kan fremme en bæredygtig levevis. Så her lyder opfordringen fra os pilgrimme: WALK THE TALK!

Hver gruppe havde sit særpræg, men fælles var, at vi gik ca. 20 km om dagen gennem naturskønne områder med skove, kildevæld, lyngbakker, langs sø og vandløb, gennem byer og landdistrikter. På vandringen lod vi os inspirere af Bibelens mange vej-metaforer. Undervejs levede vi os ind i de syv pilgrimsord: Langsomhed, frihed, enkelhed, bekymringsløshed, stilhed, fællesskab og åndelighed.

På vandringerne fik vi Guds ord med på vejen. Det skete bl.a. i form af gudstjenester og andagter undervejs. Vi besøgte en masse kirker langs Hærvejen og oplevede herbergernes værtsfolk. Men først og fremmest glædede vi os over fællesskabet og sommeren i ’Guds grønne katedral’.

En af deltagerne på vandringen, Kirsten Johanna Rasmussen, nedfældede bagefter sine tanker:

"Det var første gang, jeg var på pilgrimsvandring i Danmark. Og det har givet blod på tanden. Jeg kan ikke forestille mig en bedre måde at lære landet at kende på. Jeg satte stor pris på, at vandringen begyndte i Jelling, og at vi dermed havde mulighed for at holde andagt i kirken og også se runestenene. En stor oplevelse for mig. Det absolut største hit hos mig var dét at få fortalt, mundtligt, bibelhistorie hver dag.

Og ad dén vej opleve igen og igen hvor fundamentalt teksterne taler om det at være menneske til alle tider. Muligheden for at udveksle tanker med en medvandrer om den fortalte tekst, bidrog yderligere til at aktualisere den og dermed få helt ind i kroppen: "Jamen, det her handler om os. Her og nu! Det fysiske liv, hvor vi vandrer langt hver dag, gør indtryk.

Det er en glæde at opleve, at benene er i stand til at bære én vidt omkring, igennem de dejligste landskaber. Den enkleste handling i verden. Der bringer nærvær ind i kroppen. Naturoplevelserne gør indtryk, især den dybe stilhed i nåletræsskovene og sidste dags vandring i Dollerup Bakker med udsigt til Hald sø.

På hver pilgrimsvandring, også denne, oplever jeg at leve frit, enkelt og i fællesskab med mine medvandrere. Og at vores liv ligger i Guds hænder. Den erfaring er god at bringe med videre frem. Tak for en vandring, jeg vil huske."

Hvert år prøver jeg også nye veje, og næste sommer handler det således om at realisere en gammel drøm: At gå St. Cuthbert’s Way fra Melrose i Skotland til Holy Island Lindisfarne i England.