Julebudskabet kalder glædens tårer frem

Især børnenes glæde over julens lys, gaver, sange og knas giver energi i en hektisk og travl - og også sorgfuld - adventstid, fortæller sognepræst Else Juul

Følg med i artikel-rækken 'Præstens Jul', hvor en række præster med 'julenavne" (Juul, Juhl, Julie osv.) fortæller om deres advents- og juletid. Hvad forventer de sig af julemåneden, og hvilke udfordringer møder de?Sognepræst Else Juul skriver:

For mig er advent og jul ikke, hvad de var i gamle dage. Alting ændrede sig for 7 år siden, da min far døde netop i begyndelsen af december. Han var da 72 år, og havde haft dårligt hjerte i mange år, men at det skulle ske netop da havde vi ikke ventet.

Efter det var julen ikke det samme. Jeg har svært ved at blive grebet af julestemningen, fordi jeg forbinder advent med noget trist, med sorg og savn.

Det er heldigvis ikke værre, end at jeg efterhånden har lært at glæde mig over børnenes glæde. De stråler jo over hele ansigtet flere måneder i forvejen ved tanken om, hvad der venter dem.

Min egen 4-årige har længe flere gange dagligt spurgt, om det snart er jul. Han elsker, som så mange andre børn, at tænde lys og få kalendergaver, at synge julesange og salmer, at spise juleknas og æbleskiver. Og den slags er der jo så rigeligt af i den måned, vi går ind i.

Børnenes juleglæde smitter
Det egentlige julebudskab kæmper måske nok en hård kamp mod nisserne på lofterne og julegaveræset, men det er en kamp, jeg gerne deltager i.

Jeg er præst i tre små landsogne i Vesthimmerland. Her er der god opbakning fra skole, børnehave og dagpleje til arrangementer i adventstiden.

Børnene glæder sig og er positive, og der kan man hente megen energi i en tid, hvor det kan føles som om alle hiver i én og forventer en god historie, alle deres yndlingsjulesalmer og et stort smil tillige.

Ikke alle glædes af julen
Det river i mig for at tale om hvor ulykkeligt det er at komme gennem december måned for dem, der ikke har nogen at fejre jul sammen med, eller dem der ikke har råd til at købe julegaver til deres børn, eller dem er afskåret fra at være sammen med dem, de holder af. Måske min juleprædiken skal handle om det.

Det er nu min anden jul i embedet, og det er klart nemmere nu, end da jeg var igennem møllen første gang. Når jeg kigger i min kalender ser det aldeles uoverskueligt ud med mange forskellige arrangementer hele måneden igennem ud over de mange gudstjenester, hvoraf en del er særlige gudstjenester (familiegudstjenester, Lucia, osv.). Samtidigt skal der altid være plads til begravelser og dåbssamtaler.

Men nu hvor jeg har været i gang før, har jeg noget at hive ud af ærmet og nogle erfaringer at bygge på.

Julens budskab er smukt
F.eks. er det gået op for mig, at børn elsker det genkendelige, så der er ingen grund til at slide sig op i forsøget på at være nyskabende og genial.

En anden nyttig erfaring, jeg har gjort mig, er, at selv konfirmander bliver julekulrede og kommer uden for pædagogisk/teologisk rækkevidde.

De får en masse julehygge, gode fortællinger, nogle julequizzer og praktiske opgaver og en gang æbleskiver den sidste gang før jul, så er de fornøjede og jeg er ikke frustreret, fordi jeg har sat ambitionsniveauet ned.

Det nytter ikke at benægte det, advent og jul er en hård tid for præster. Men det er også en glædelig tid, for mit vedkommende fordi jeg bliver smittet af de andres glæde, og fordi det budskab, det hele egentlig handler om, er så smukt, at det kan kalde glædens tårer frem.

Else Juul er sognepræst i Vester Hornum, Hyllebjerg og Flejsborg sogne.