Se påskefejringer fra hele verden

Overalt i verden fejres påsken med farverige ceremonier og oldgamle traditioner. Her ses et palmesøndagsoptog i Cali, Colombia. Se videoklip fra andre begivenheder nedenfor. -

Se videoklip af farverige påskeoptog og dramatiske begivenheder til minde om Jesu død og opstandelse

Påsken betragtes som kristendommens vigtigste højtid og fejres derfor kloden rundt med fest, farver og dramatik. Der er forskel på, hvordan højtiden markeres i de forskellige kirkesamfund, ligesom hver helligdag i påsken har sin egen karakter.

På kristendom.dk har vi samlet en række videoklip, som viser traditionelle, opsigtsvækkende og mirakuløse hændelser og fejringer fra påskedagene verden over.

Klik på de små film og oplev farverige påskefejringer lige fra et mirakel i Syrien til en "stand-up"-prædiken i San Francisco.

Palmesøndag

  • Mexicansk palmesøndag med palmeblade

I den katolske kirke Iglesia de Xilitla i den mexicanske region San Luis Potosi medbringer de mange kristne besøgende palmeblade under gudstjenesten palmesøndag. Palmebladene symboliserer søndagen, hvor Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel og modtages som en konge af de palmeblads-viftende masser.

Se videoen her:
dOXfUQKC_gE&hl=en

|
Skærtorsdag

  • Oliemesse i Peterskirken

På traditionel vis holder paven skærtorsdag oliemesse i Sankt Peterskirken i Rom.

Her indvies de olivenolier, som i det kommende år skal bruges til dåb, syges salvelse og præstevielse.

Se et klip fra oliemessen her:
7DaAKZormFg&hl=en

  • Miraklet i Damaskus


Den katolske syriske mystiker Myrna Nazzour er gentagende gange gået i ekstase i påsken.

Efter sigende modtager hun guddommelige åbenbaringer, udskiller healende olivenolie fra hænder, ansigt og øjne og får stigmata, som er blødninger fra ansigt, hænder og fødder. Hun fortæller, at hun gennemlever Jesu lidelse for menneskets synder.

Pilgrimme valfarter året rundt til hendes hjem i Damaskus.

Se miraklet her:
NB: Der forekommer stærke scener:
n7dbcFxK46Y&hl=en

Langfredag

  • Langfredagsoptog i Sevilla

Dette smukke optog i Sevilla kaldes lokalt for Madrugá, og finder sted langfredag i påsken.

En meget stor figur af en sørgende Jomfru Maria, bæres ud af kirkerne i området og ned gennem gaderne mod Sevillas katedral Alcazar, derefter går turen tilbage igen. Denne seværdighed er byens mest populære optog i påskeugen og tiltrækker kristne fra hele verden.

Mange kirker i Spanien har deres egne lokale optog. Eventet i Sevilla er et led i næsten 60 optog, der alle finder sted i byen i påskedagene.

Se optoget her:
XNY5dl6Z8oA&hl=en

  • Korsfæstelse og piskning på Filippinerne.

Hvert år på langfredag vælger nogle kristne filippinere at blive naglet til et trækors som symbol på deres stærke tro og villighed til at gennemleve Jesu lidelse.

Mange kritiserer bodshandlingen på Filippinerne for at have udviklet sig til noget af et tilløbsstykke samt en iscenesættelse for at komme i medierne. De lidende filippinere hænger på korset i op til 15 minutter og får efterfølgende varige skader på hænder og fødder.

Se klippet her. Advarsel: Der forekommer voldsomme scener:
P27AKEonIWs&hl=en

Påskelørdag

  • Lysunderet i Jerusalem

Påskelørdag samles kristne fra hele verden i Gravkirken i Jerusalem for at opleve det såkaldte lysunder.

På denne dag mener mange kristne, at flammer fra himlen antænder Den Hellige Ild for at minde menneskeheden om Jesu opstandelse. Dette anses som et af de største mirakler i den kristne verden, særligt hos de ortodokse kristne samt tilrejsende pilgrimme.

Ceremonien gentages hvert år og bæres af det uafklarede forhold, at "Den Hellige Ild" antænder slukkede stearinlys og olielamper i Gravkirkens kirkerum. Mange pilgrimme påstår, at Den Hellige Ild ikke er varm de første 33 minutter efter at den tændes.

Se lysunderet på denne film:
ys8hNr7BZ70&hl=en

  • Ortodokse armenske spejdere marcherer gennem Jerusalems gader:

Påskelørdag fejres i byen Beit Jala syd for Jerusalem ved at ortodokse armenske spejdere marcherer gennem gaderne med et orkester bestående af sækkepiber og trommer. Denne march er en del af påskeceremonien, der hylder Den Hellige Ild, som siges at være et årligt tilbagevendende mirakel.

Se marchen her:
xWI4TVDkDmY&hl=en

Påskedag

  • Episkopal kirke i San Francisco spreder lys

Den episkopale kirke St. Gregory of Nyssa i San Francisco fejrer påske med en traditionel dans, som handler om at sprede lys igennem det mørke kirkerum. Ritualet er et led i en ceremoni, der i øvrigt består af oplæsning, bøn, sang, og spisning indtil midnat.

Se med her:
f5wYkFAfPs4&hl=en

  • Prædikant på slap line i New York

I baptistkirken Fords Bush Bible Church i New York er stemningen afslappet påskedag.

I modsætning til den katolske og den ortodokse kirkes meget liturgiske påskefejringer holder pastor Marty Braemer en lavkirkelig påskeprædiken i næsten stand-up stil med både humor, sang og skuespil.

Se præsten folde sig ud her:
NQDvJJ6vtJ4&hl=en

  • Løbetur med jomfru Maria i Italien

Påskedag i den italienske by Sulmona fejres med en gammel traditionel ceremoni.

Det underfundige dukkespil indledes i kirken Santa Maria di Loreto med apostlene Sankt Peter og Sankt Johannes, som forsøger at overbevise Jomfru Maria om Jesu genopstandelse. Da hun endelig lader sig overbevise, bliver Maria så begejstret over nyheden, at hun iler ud for at forenes med sin søn.

For at rekonstruere genforeningens dramatiske minutter bærer udvalgte kirkemedlemmer i Sulmona en stor figur af Jomfru Maria på skuldrene, hvorefter de pludselig med fuld kraft giver sig til at løbe med hende. Traditionen i Sulmona er et symbol på Marias hastige løb for at se sin søn i live igen.

Se løbet her:
Yx1h-CNyE3o&hl=en