Jan Hus ville lave en tjekkisk reformation

Den tjekkiske reformator Jan Hus (ca. 1370-1415) lod sig lokke til Konstanz under falske forudsætninger, blev pågrebet og dømt til kætterbålet. Hans død blev anledning til et massivt tjekkisk oprør mod kejser og pave, og han fejres stadig som nationalhelt i det katolske Tjekkiet. Foto: Wikimedia Commons

Tjekken Jan Hus angreb den katolske kirkes officielle teologi, og hans protester fik indflydelse på både politik og teologi

Tjekken Jan Hus indledte i begyndelsen af 1400-tallet et skarpt angreb på den katolske kirkes officielle teologi. Den tyske kejser fik ham kætterdømt og levende brændt, men hans protester fik indflydelse på såvel samtidens politiske landskab som den senere protestantiske teologi.

Om Jan Hus tidlige liv ved man ikke meget andet end, at han blev født i Husinec i det sydlige Bøhmen omkring 1370 og siden kom til Prag, hvor han læste teologi fra 1390. I 1400 blev han ordineret som præst og året efter antaget som professor på Karlsuniversitetet, som han var rektor for 1409-1410.

Begyndende oprør imod paven
Prag lå midt i det mægtige Tysk-Romerske Kejserrige, så en tysksproget overklasse dominerede også her det intellektuelle og politiske liv. Nye nationale og folkelige bevægelser var imidlertid begyndt at rejse sig rundt omkring i det multinationale imperium, og det gjaldt ikke mindst i det tjekkisktalende område i Bøhmen. Disse tanker fandt især deres vej til hertil sammen med den kætterdømte engelske teolog John Wycliffes lære.

Han havde været professor i Oxford og herfra indledt et angreb på den etablerede kirke. Han hævdede at Bibelen var den højeste autoritet, og herudfra undsagde han både pavedømme, helgendyrkelse, aflad og lignende. Som konsekvens opfordrede han lægmænd til at prædike evangeliet for folket, og som hjælp hertil oversatte han Bibelen til engelsk, hvilket på den tid var uhørt.

Tjekkisk oprør
Også internt på Prags nye Karlsuniversitet var professorerne splittet i en tysk og en tjekkisk fraktion. De stredes ikke kun med hinanden akademisk, men også når det gjaldt synet på kirken og staten var de meget uenige. De tyske professorer var kejser- og pavetro konservative. De tjekkiske professorer derimod ønskede en reform af kirken. De talte for bøhmisk selvbestemmelse, streng kirketugt, og de slog hårdt på at også lægfolk skulle nyde nadveren under to skikkelser det vil sige at modtage både brød og vin ved altergangen. Hidtil var det forbeholdt gejstligheden at modtage vinen.

Jan Hus var blandt de ledende i den tjekkiske fraktion, og ved siden af sit arbejde på universitet var han også prædikant i Betlehemskapellet, som hørte direkte under universitetet. Hus prædikede på tjekkisk og for store skarer af mennesker imod kirkens magtmisbrug.

Han var erklæret modstander af afladshandel, simoni (det vil sige salg af kirkelige embeder), præsternes verdslige magt, betaling af tidende, osv. Han stillede krav om reformer af systemet og talte uophørligt de fattige tjekkiske bønders sag.

Hus syn på kirken
Hans oprør byggede på hans syn på ekklesiologien, det vil sige den teologiske lære om kirken. Kraftigt inspireret af Wycliffe mente Hus ikke at Guds sande kirke, var en verdslige institution med hovedsæde i Rom. Nej, kirken var den samlede skare af kristne, der var forudbestemt til frelse.

 I den synlige kirke kunne der sagtens være mange medlemmer, som ikke var forudbestemt til frelse, men de var kun i og ikke af kirken. Selvom paven skulle være af kirken, var han stadig kunne overhoved for den særlige romerske, og var han ikke af kirken var selv denne magt ikke hans på lovlig vis.

Da man ikke kunne vide på forhånd, hvem der var forudbestemt til frelse, og hvem til fortabelse, så faldt det ikke Hus ind at tale for, at kirken skulle sprænges. Han insisterede blot på at man af forsigtighed skulle undgå ethvert misbrug af den kirkelige magt, og derfor var reformer nødvendige.

Kætterdømt
Allerede i 1407 var Hus udfald blevet så voldsomme og ubekvemme for den etablerede kirke, at han fik forbud mod at prædike, men det lukkede ikke munden på ham. I 1409 havde paven indledt en verdensomspændende kampagne for at komme Wycliffes indflydelse til livs. Han skrifter blev forbudte, hans teologi fordømt og prædikenfriheden inddraget.

Da Hus nægtede at følge det pavelige påbud, blev han ekskommunikeret af kirken og dømt landflygtig. Det tjekkiske folk og selv den bøhmiske regering støttede trods trusler den oprørske præst. Hus selv fortsatte ufortrødent sit arbejde, han prædikede fortsat offentligt i Prag og publicerede flere bøger på tjekkisk, hvori han udlagde sin teologi og talte imod kirke og pavedømme.

For at komme ham til livs blev han i 1415 lovet frit lejde, hvis han ville møde på konciliet i Konstanz og fremlægge sin sag. Hus, der troede på invitationens lødighed, drog til Konstanz, men blev straks pågrebet af myndighederne.

Anklagen lød på at han i 30 tilfælde var enig med kætteren Wycliffe, hvilket var sandt i flere, men bestemt ikke alle tilfælde. Hus fik ingen reel mulighed for at forsvare sig foran konciliet, og nægtede tillige at tilbagekalde de holdninger, han havde fremsat i sine prædikener og sine bøger. Derfor blev han efterfølgende fordømt som kætter og den 6. juni 1415 blev han brændt levende.

Husittiske oprør
Hus blev meget hurtigt opfattet som en martyr af det tjekkiske folk. De havde tidligere vist, at de var villige til at gribe til våben til fordel for ham, og efter hans henrettelse udbrød der endnu engang et massivt bøhmisk oprør imod både pave og kejser. Det var både religiøst, nationalt og socialt betinget, og eftervirkningerne heraf kom til at vare mere end 200 år.

Oprørerne splittede sig op i flere grupper, hvoraf de to vigtigste var utrakvisterne (af sub utraque, det vil sige (nadveren) under begge skikkelser) som primært bestod af adel og Prags borgerskab. Og taboritterne (opkaldt efter deres tilholdssted på bjerget Tabor uden for Prag), som bestod af bønder og småborgere, og var langt de mest yderligtgående.

Kejser Sigismund drog på korstog imod dem, men under ledelse af dygtige hærførere som adelsmanden Jan ika og præsten Prokop Veliký lykkedes det gang på gang husitterne at besejre de kejserlige og katolske tropper. Med de militære sejre lykkedes det til sidst husitterne at gennemtvinge deres krav om den bøhmiske kirkes frihed i 1434. Herefter gik bevægelsen i opløsning.

Utrakvisterne var tilfredse med de religiøse og nationale indrømmelser, og gjorde nu tilnærmelser til det katolske parti. Taboritterne fortsatte kampen for social forandring, men måtte nu også kæmpe mod deres tidligere allierede. I 1434 led de deres endelige nederlag i slaget ved Lipany, og resterne af bevægelsen måtte fremover leve i det skjulte.

Jan Hus betydning for sin eftertid
Da Martin Luther godt 100 år senere i juli 1517 deltog i en disputation i Leipzig, lykkedes det den katolske teolog Johannes Eck at få ham til at indrømme, at der var meget rigtigt i de anklager mod kirken, som Jan Hus havde fremsat mod de samme magthavere, som Luther nu rejste sig imod.

Denne indrømmelse blev skæbnesvanger for Luther, da han hermed bevægede sig ud af en vej, han hverken kunne eller ville vende tilbage fra. Således blev Hus tanker videreført og fik verdenshistorisk betydning uden for det smalle tjekkisktalende område. Også taboritternes arvtagere, de bøhmiske brødre blev efterhånden luthersk sindede og kom til at spille en vigtig rolle i pietismen.

Den sidste tjekkiske protestantiske indflydelse blev udslettet i Slaget ved det Hvide Bjerg i 1620 i begyndelsen af Trediveårskrigen og Tjekkiet er i dag fortsat et katolsk land. Alligevel regnes Hus stadig i dag som landets store nationalhelt.

I dag drejer det sig dog i højere grad om hans nationale og sociale kamp end om hans religiøse, men der er ingen tvivl om, at den uforsonlige prædikant havde og stadig har stor indflydelse på den tjekkiske historie og nationalfølelse.