Midsommer er en sekulær højtid i Sverige

Lige som vi fejrer sankthans, fejrer svenskerne midsommer. Men kirkens rolle på årets største festdag er udspillet, mener både kirke og forsker

Svenskere fejrer midsommer – og ikke sankthans. Sådan har det dog ikke altid været. I 1200-tallet blev det hedenske offerøl til de nordiske guder således afskaffet til fordel for påskeøllet, Skt. Michael-øllet, juleøllet - og netop midsommerøllet, der også hed Johannes-øl med henvisning til Skt. Johannes, altså Johannes Døberen, der også kaldes Skt. Hans.

Øllet har man stadig i Sverige til midsommer, som er den højtid, hvor der drikkes mest i broderlandet – især øl og snaps. Men udtrykket at drikke Johannes-øl med henvisning til Johannes Døberen er for længst væk.

Heller ikke midsommerbryllup mere
I kirken fremhæves Johannes Døberen dog ved midsommerweekendens gudstjenester sammen med forbønner for jorden, klimaet, dyrelivet og hele Skabelsen som sådan. Men det er så også dét. Anita Larsson, der er domkyrkoguide i Lunds Domkyrka siger: ”Så nej, vi fejrer ikke midsommeraften eller midsommerdagen på nogen speciel måde i kirken. Indtil engang i 1970´erne var det dog meget populært at blive gift til midsommer, men det er det ikke mere. Idag gifter flere svenskere sig i første halvdel af juni – eller i august.”

Ingen ved med sikkerhed, hvorfor udviklingen er gået dén vej. Men det at midsommeraften i 1952 blev en flytbar helligdag, således at det altid var midsommeraften fredag, så man kunne feste igennem på midsommeraften, kan have mindsket lysten til at holde bryllup dagen efter på selve midsommerdagen. Uanset hvad: Tilbage står ihvertfald, at midsommeren i Sverige igennem mange år har været mere sekulær og hedensk end kristen. Men den står ikke alene om at være mere sekulær end religiøs.

Den folkelige fejring vandt
Intendent på "Kulturen i Lund", der er den kulturhistoriske forening for Södra Sverige, Anders Jansson siger: ”Det intressante i traditionsforskningen er, hvordan religiøs praksis og folkelig tradition ofte går ved siden af hinanden uden egentlig at have nogle berøringspunkter. Og især fra slutningen af 1800-tallet og frem er den religiøse bevidsthed blevet mindre og mindre – ikke kun til midsommer, men også ved andre højtider. Man kan fx heller ikke længere sige, at man fejrer jul, fordi Jesus blev født. Idag fejrer man jul i Sverige, fordi det er en tradition.”

Og det er altså det samme med midsommer. Der er meget få berøringspunkter mellem den kirkelige og den folkelige midsommerfejring.

”Hvis man virkelig gør sit yderste, kan man se en kobling. Eksempelvis har man midsommerstænger i nogle svenske kirker, men ikke i alle – og slet ikke i hele Sverige. Og så er der også det med de hellige kilder, som siges at være virksomme ved midsommertide. Her er det dog tydeligt, at det ikke er kirken, som opmuntrer til at drikke vandet i den tro, at det har særlige kræfter ved midsommertide. Det er istedet også en folkelig tradition. En gammel tradition præcis som midsommerstangen, der iklædes grønne grene og smukke blomster, inden man danser og fester omkring den. En gammel folkelig tradition, som kirken rent faktisk modarbejdede gennem mange år, da den mente, at sådanne midsommerfester ville føre til druk og utugt,” siger han.

Men det er altså de gamle, folkelige traditioner med midsommerstang, mad og drikke, der stadig lever og praktiseres af stort set alle svenskere – også i Lund, hvor man på "Kulturen i Lund" selvfølgelig også har et midsommarfirande, som det hedder. Ja, man har endda to – et inde i selve Lund lige ved domkirken og et ude i skoven.