8 bibelske personer, der bor i vores sprog

Mange af vores sproglige udtryk refererer til Bibelen, og talemåder som "kainsmærke" og "Uriaspost" henviser til vigtige personer fra Det Gamle Testamente. Hvor mange af historierne kender du?

De bibelske fortællinger udgør en fælles referenceramme for de kulturer, der har Gammel Testamente, Ny Testamente eller Koranen som hellige bøger. Vi er vokset op med de samme fortællinger, og vores talemåder er mærket af fortællingernes hovedpersoner. Læs om otte af dem her:

1. ”At have et kainsmærke”

Referer til fortællingen i 1. Mos. 4 om Kain, der, efter at have myrdet sin bror Abel, får sat et mærke på sin pande af Gud. Kainsmærket betyder i talesproget et kendetegn eller stigma, der afslører noget negativt om en person eller institution, f.eks. nazisternes brug af påsyede tegn til at afsløre, om en person var jøde, sigøjner eller homoseksuel.

2. ”At være gammel som Metusalem”

Betyder at man er tudsegammel. I 1. Mos. 5 kan man læse, at oldingen Metusalem blev jordens længstlevende mand. Ifølge Biblen blev Metusalem hele 969 år gammel.

3. ”At være en Benjamin”

Benjamen var ifølge 1. Mos 35. patriarken Jakobs sidste og yngste søn. En ’Benjamin’ er det sidste (og mest forkælede) barn i en børneflok.

4. ”At stå på Uriasposten”.

I 2. Sam. 11 kan man læse om Kong Davids forelskelse i den smukke Batseba, der var gift med hittitten Urias. David sendte ifølge beretningen generalen Urias i krig på den mest udsatte post, velvidende at han ville dø, så David selv kunne få Batseba. En uriaspost er en specielt udsat position eller et særligt farligt hverv.

5. ”At afsige en salomonisk dom”

Kong Salomon er i Biblen kendt som den viseste af alle konger. I 1. Kong 3. udspiller der sig en historie, der viser kongens retfærdige dømmekraft. Salomon skulle engang afgøre hvem et barn tilhørte, som to forskellige kvinder gjorde krav på. Salomon påbød at barnet skulle skæres i to dele, således at kvinderne hver kunne få et lige stort stykke. Barnets rigtige moder var klar til at afgive barnet til den anden kvinde, for at det kunne leve, og Salomon vidste derved hvem barnet virkelig tilhørte. At afsige en salomonisk dom er at afsige en retfærdig dom, der gerne tilgodeser begge parter.

6. ”At være en Judas, eller give et judaskys”

Judas er ifølge Matt. 26 disciplen der forrådte Jesus. Judas kyssede ifølge fortællingen Jesus for at give tegn til den jødiske ypperstepræst Kajfas’ soldater om, at Jesus var manden de skulle anholde. At være en Judas betyder i hverdagssproget at man er en forræder.

7. ”At være en samarit”

I Luk 10 kan man læse lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Samaritanerne var en befolkningsgruppe, som jøderne var i konflikt med. Da en rejsende en dag er blevet berøvet og gennembanket, og ligger livløs i vejkanten, forbigår jødiske præster ham på deres vej til templet i Jerusalem, hvorimod en samaritaner hjælper og plejer den tilskadekomne. En samarit eller samaritaner er en behjælpelig person, måske endda én med uddannelse i førstehjælp.

8. ”At blive sendt fra Herodes til Pilatus”

Betyder at være fanget i et bureaukrati hvorfra man ingen veje kommer. Udtrykket stammer fra luk 23 der fortæller, at Jesus efter af være anholdt af det jødiske råd blev sendt til statsholderen Pontius Pilatus. Pilatus sendte ham imidlertid til den jødiske konge Herodes Antipas, der skulle afgøre Jesu skæbne. Herodes kunne ikke se hvorfor Jesus’ sag kom på hans bord, og han sendte Jesus tilbage til Pilatus. At blive sendt fra Herodes til Pilatus hentyder til den bureaukratiske affære, at blive sendt fra sted til sted, uden at ens sag bliver afgjort.