Analyse

Amerikansk kirkeliv er ved at brække over

I USA vil religiøse trends også få politiske følger. Med et svækket, kirkeligt midterfelt er det blevet lidt lettere at forestille sig en præsident uden reel kirkelig tilknytning, mener dr.theol. og professor Kurt E. Larsen. Her synges der i den ortodokse presbyterianske kirke i byen Lynchburg i staten Virginia/ AFP / Nicholas Kamm Foto: AFP or licensors

I dag afholder et stort antal stater i USA primærvalg. Og mens vi taler om polarisering i amerikansk politik, er landets kirkeliv også ved at knække over - med følger for den politiske udvikling, vurderer dr.theol. Kurt E. Larsen

Donald Trump fra Republikanerne og Hilary Clinton fra Demokraterne og deres kamp ved primærvalgene i USA forud for præsidentvalget i november trækker overskrifter i danske medier. Den politiske udvikling i USA har historisk være præget af kirkelivets udvikling. Når kirkelivet forandrer sig, gør det politiske liv på lang sigt det også.

I øjeblikket ser vi ændringer på det kirkelige landkort, der kan ende med at få indflydelse på præsidentvalget senere på året. 

De fire religiøse hjørner i USA

Historisk har flertallet af amerikanere altid hørt til protestantiske kirker, men i disse år er andelen sunket til 50 procent af amerikanerne. Blandt dem er der på den ene side de liberale, social-politisk aktive kaldet ”mainline-kirker” og på den anden de bibelbaserede evangelikale kirker. Den anden halvdel af amerikanerne er ligeligt opdelt mellem katolikker, der udgør 25 procent af landets befolkning, og en anden fjerdedel, der består af ikke-religiøse, jøder, mormoner og ”spirituelt orienterede” amerikanere uden noget organiseret forhold til religion.
 
De vigtigste trends i USA's kirkeliv gennem de senere år er en stærk tilbagegang for både mainline-protestanter og katolikker, der historisk tilsammen har udgjort midten af kirkelivet.

Katolikker og mainline-protestanter udgør en historisk midte

Det var protestantiske kristne, der som ”pilgrimsfædrene” på den amerikanske nordøstkyst gav landet sit oprindelige sociale præg. Kirkernes skolevirksomhed, sociale omsorg og forkyndelse sås som en resource for nybyggerne og dermed for staten, fordi kirkerne leverede en del af landets sammenhængskraft.
 
Den katolske kirke blev senere i kraft af indvandring fra Polen, Irland og Italien det største enkelte kirkesamfund i landet. Den katolske kirke stod meget stærkt i de etniske enklaver. Politisk hørte katolicisme, arbejderbevægelse og Det Demokratiske Parti sammen, ligesom den hvide angelsaksiske middelklasse var protestantisk og hørte hjemme hos republikanerne. Det var fra denne midte, at landets lederlag blev hentet.

Alle USA's præsidenter har også været protestantiske kristne, på nær katolikken John F. Kennedy.

Derfor er midten af kirkelivet blevet tyndslidt

Disse institutioner, der før har haft succes med at give en stor del af USA’ indbyggere deres livssyn og identitet, smuldrer nu.
Amerikansk kirkeliv er ved at knække over på midten på grund af mainline-protestanternes og katolikkernes tilbagegang. Katolikkerne har lidt meget under præsteskandaler og under opløsningen af de etniske enklaver.

Hos mainline-protestanterne har man typisk en ret liberal teologi. Homo-vielser støttes varmt af mange af disse kirkesamfund. Der er i det hele taget et stort socialt og politisk engagement fra disse kirkesamfunds side. De har også traditionelt spillet en stor rolle i den teologiske tænkning, i kulturen og i landets sociale tænkning. Men medlemmerne siver bort i stort tal, blandt andet i utilfredshed med netop den social-politiske aktivitet. Det kan blandt andet skyldes, at kirkesamfundet promoverer synspunkter, som det enkelte menighedsmedlem ikke deler.

Inden for de lutherske kirker har det største lutherske kirkesamfund, Evangelical Lutheran Church of America, oplevet stor tilbagegang efter en beslutning i 2009 om at homoseksuelle kan virke som præster i kirkesamfundet. Blandt andet af den grund er der opstået en række nye kirkesamfund med mere evangelikal præg: Lutheran Congregations in Mission for Christ (800 menigheder), North American Lutheran Church (140.000 medlemmer) og den karismatiske Alliance of Renewal Churches.

Af nogenlunde samme grund har også den episkopale kirke, der er kendt for at rumme særligt mange fra samfundseliten, mistet en lang række medlemmer. En del udbrydermenigheder herfra har dannet et nyt anglikansk kirkesamfund med mere konservativ teologi, the Anglican Church in North America. Til denne hører præsidentkandidaten John Kasich.

Mainline-kirkesamfundene er i dag samlet set kun en skygge af sig selv med tilslutning fra kun 15 procent af amerikanerne. 

De resterende ti procent hos protestanterne er Historic Black Churches, der nærmest er som de evangelikale teologisk, men i politisk henseende minder mest om mainline-kirkerne. Historic Black Churches slutter meget stærkt op om Det Demokratiske Parti.

Det religiøse liv udvikler sig uden for kirkerne

På det, man kunne kalde de religiøse fløje, går det bedre. De evangelikale blandt protestanterne er kendetegnet ved troskab mod Bibelen, ved at lægge vægt på personlig tro og ved at gøre en stor indsats for mission og for diakoni i lokalområdet. De udgør 25 procent af USA's befolkning, for amerikanerne vil gerne i kirke et sted, hvor der forkyndes bibelsk og nærværende. De evangelikale har været gode til at tale til hjerterne, men teologisk arbejde har derimod ikke været deres største prioritet. Og udover modstand mod abort og homovielser har man i evangelikale menigheder en tradition for at være nærmest upolitisk.

Størst fremgang finder man imidlertid på den fløj, der er udenfor kirkerne. De fleste af dem kalder sig selv spirituelle i en ubestemt form. Ateister og irreligiøse hører også til gruppen, men de er forholdsvis få.

Også i Danmark udtyndes midterstykket i dansk kirkeliv

Sammenligner man med danske forhold, kan man godt se nogle af de samme tendenser. Også her tyder meget på en vækst i gruppen af uformaliseret religiøsitet. Også her falder medlemstallet i den traditionsrige kirke (folkekirken), mens der er opstået 60 nye lutherske menigheder af nærmest evangelikal type, mere eller mindre i protest mod folkekirkens teologiske valg.

Den særlige danske frihedslovgivning gør det dog muligt at danne valgmenigheder og således kan man holde bedre sammen på den traditionsrige kirke i Danmark, end man kan på det pulserende religiøse marked i USA. Også her tyder meget på en vækst i gruppen af uformaliseret religiøsitet.

Fra religiøse trends til politiske 

I et religiøst land som USA vil religiøse trends også kunne få politiske følger.

Med et svækket midterfelt er det blevet lidt lettere at forestille sig en præsident uden reel kirkelig tilknytning (den nominelt presbyterianske Trump) eller fra en anden religion (jøden Sanders). De fleste evangelikale befinder sig i enhver henseende langt fra den politiske elite på Østkysten. Med de evangelikales forholdsvis mindre grad af politisk skoling, bliver de også forholdsvis lettere et bytte for yderstandpunkter, som hos populisten Trump.

Kurt E. Larsen er professor, dr.theol. og skriver kristendomsanalysen ved kristendom.dk. 

Ph.d. og lektor i kirkehistorie Kurt E. Larsen ser gerne, at Danmark lader sig inspirere af USA kirkeligt set. Både i forhold til samspillet mellem præst og menighed og i forhold til at anerkende et lands flere forskellige religioner -- blandt andet udtrykt ved at tillade muslimske minareter, som det for længst er sket i USA?s hovedstad, Washington. -- Foto: Arkiv