Bibelens provokationer skal ikke skjules
Provokationerne og mangfoldigheden er væsentlige for evangelierne, siger lektor Geert Hallbäck, en af de bærende kræfter bag nyoversættelsen af Det Nye Testamente, Den Nye Aftale
Er der en fortælling eller et budskab, du gerne ville "skrive ud" af Bibelen, hvis du kunne?
Jeg vil ikke pege på noget, som skal pilles ud. Jeg har faktisk en kanonisk holdning til Det Nye Testamente. Ikke fordi jeg ser Bibelen som en gudsgivet størrelse, men fordi Det Nye Testamentes kanon blev fastlagt 400 år efter Kristus. Den beslutning er taget og den vil ikke blive forandret.
Men er der noget i Det Nye Testamente, der provokerer dig?
Ja, det er der. Jesus siger til en mand, der vil begrave sin fader: Lad de døde begrave deres døde. Det er hård tale, synes jeg. Men når jeg har oversat den passage i Den Nye Aftale, har jeg alligevel sørget for, at den hårde mening kommer frem."
"Som oversætter af Bibelen er der to grundlæggende veje at gå: Man kan lægge sig så tæt som muligt op af den oprindelige græske teksts sproglige udtryk, eller man kan holde sig til tekstens mening og finde et udtryk på nydansk, som kan forklare denne mening. Og Den Nye Aftale lægger sig tættere op ad tekstens mening end den gængse oversættelse. Det betyder, at det er sværere at få tvetydigheden i sproget med, og man er nødt til at vælge, hvad man vil have frem. Det har været mit ansvar at træffe det valg."
Den form for oversættelse er vel i høj grad også en fortolkning?
Ja. Skrifterne afspejler den kultur, de er opstået i, og det skal vi selvfølgelig forstå dem i forhold til. Selvfølgeligheder fra den tid er ikke nødvendigvis selvfølgeligheder for os. Holdningen til homoseksuelle, eksempelvis, mener jeg ikke kan være forpligtende på os. Men derfor er skriftstykkerne stadig en del af den kanoniske bibel. Pointen er, at vi er nødt til at prøve at forstå alle skrifter, der står i Det Nye Testamente. For kristendommen er mere end den enkelte kristne, mere end hvad vi tror på nu og her og hvad der betyder noget for os enkeltvis. Selvom vi har forsøgt at ramme et sprog, der ikke får nogen til at føle, at teksten ikke er skrevet til dem, betyder det ikke, at tekstens provokationer skal skjules.
Så du ser ikke en konflikt mellem den kanoniske tilgang til skrifterne og en ny fortolkning?
Nej, for det, der opleves som selvfølgeligt af os i dag, skal også fortolkes. Enhver form for bibelbrug er en form for fortolkning. Også det at være bogstavtro er en fortolkning. Hvis en fortælling betyder ét hos Markus, betyder ikke, at den har samme betydning hos Matthæus. Det har ikke været en bestræbelse at harmonere forskellene mellem evangelierne. Tværtimod vil jeg gerne have mangfoldigheden inden for Det Nye Testamentes kanon frem.
Så hvor selektiv kan man være, når man læser Det Nye Testamente?
Selektionen vil altid opstå, når man læser teksterne. Budskabet opstår i mødet mellem teksten og læseren. Men det er vigtigt at fastholde et ærligt ønske om at blive konfronteret med teksten som noget andet end det, du forventer. Som læser skal man blive opmærksom på det underlige og på mødet med en fremmed bevidsthed, når man går til Det Nye Testamente.