Hvem var B.S. Ingemann (1789-1862)?

B.S. Ingemann har gennem årene været genstand for megen kritik, blandt andet at hans morgen- og aftensange er 'biedermeier i religiøst regi'. Her ses digteren som ung. Foto: John E/Ritzau Scanpix

Guldalderdigteren B.S. Ingemann er især kendt og elsket for sine salmer, men hans store forfatterskab spænder vidt

De fleste danskere kender Bernhard Severin Ingemann som salmedigter, men hans forfatterskab favner mange andre litterære genrer, heriblandt digte, salmer, dramaer, romaner, eventyr, noveller og historiske romaner. Kristendom.dk bringer her en kort præsentation af personen og digteren B.S. Ingemann.

Historie

Ingemann var præstesøn, den yngste af en søskendeflok på otte. Han læste jura, men han var mere optaget af digtningen. Som tiårig mistede han sin far, som tyveårig sin mor, og i de følgende år alle sine brødre. Derfor var udgangspunktet for hans tidligste digtning dødsvished og melankoli. For Ingemann var tilværelsen en bestandig kamp mellem det gode og det onde. Her bliver den kristne tro den frelsende magt, fordi mennesket gennem troen kan gøre sig fri af det jordiske og opnå forbindelse til Gud.

Ingemann var tidligt en produktiv og afholdt digter. Blandt andet fik hans første digtsamling "Digte" fra 1811 en god modtagelse, og dramastykket "Blanca" blev en teatersucces. I 1818-1819 rejste han - som mange af sin samtids unge mænd - på dannelsesrejse gennem Europa. Ved sin hjemkomst blev han fejret med digte af Blicher og Grundtvig, for Ingemann var allerede en af samtidens fremtrædende litterære personligheder. I 1822 blev han lektor i dansk sprog og litteratur ved Sorø Akademi, og giftede sig med sin ungdoms kærlighed Lucie Mandix. Senere blev han akademiets direktør.

Salmer om fædrelandet

Inspireret af Grundtvigs forsøg på at vække 'folkeånden' og gøre det danske folk opmærksomt på de nationale værdier skriver Ingemann i perioden 1824-1836 en række historiske romaner. Han formulerer hensigten med dem i den historiske digtkreds "Valdemar den Store og hans Mænd", hvor det hedder: "Hvad Danmark var, kan det atter blive/ endnu er fædrenes ånd i live/ ... I styrke hjertet og ruste hånden/ til dansk og stor og til herlig id [gerning]/ til Danmarks frelse i nødens tid". De historiske værker fik en stor betydning for den folkelige, nationale bevidsthed omkring treårskrigen (1848-50), hvorefter han blev hædret som Danmarks nationaldigter.

Ingemann skrev samtidigt med blandt andre H.C. Andersen i den periode, som senere har fået betegnelsen 'den danske guldalder', som var præget af stor kulturel rigdom trods politisk og økonomisk kaos. Ingemann var præget af den tyske romantik, men han blev dog aldrig panteist og mystiker. Ungdomsdigtningens spiritualitet blev med årene mere kristen og luthersk.

Ingemann er repræsenteret med 40 salmer i Den Danske Salmebog, heriblandt "Lover Herren, han er nær", "Glade jul", "Til himlene rækker din miskundhed, Gud" og "Den store Mester kommer".

Lys, mørke og natur

Hans morgen- og aftensalmer heriblandt "Lysets engel går med glans", "I østen stiger solen op" og "Fred hviler over land og by", skrevet i 1837-38 udtrykker en enkel, inderlig og tillidsfuld tro til Guds faderlige omsorg for hele skabningen. For eksempel i verset: "Den kære Gud og skaber den mindste orm er nær:/ han føder fugl og markens lilje klæder;/ dog menneskenes børn har han allermest kær:/ Gud ånder på øjet, når det græder" fra "Nu titte til hinanden". Her har universets skaber øje for mindste orm, fuglen og liljen, ligesom han ser det enkelte menneskes sorg.

Disse salmer er ikke højstemte kirkehymner, men små, enkle sange med beskrivelser af lys, mørke og små detaljer i naturen, som skaber billeder for den syngende. Morgen- og aftensangene er blevet kaldt 'biedermeier i religiøst regi', fordi kritikere mener, at Ingemann for ensidigt fokuserer på idyllen og fortrænger det konfliktfyldte.

En væsentlig grund til disse salmers store popularitet er den harmoniske samklang mellem Ingemanns tekster og C.E.F. Weyses melodier. Weyse mente, at "Slige smukke digte komponerer sig selv; ergo er det et spørgsmål, om det er mig, der har komponeret dem". Denne sammensmeltning mellem lyrik og musik anses som et pragteksemplar på kunstnerisk samarbejde, som også blev fremhævet som et stykke unik, dansk kultur med optagelsen i Kulturministeriets kanon for musik i 2006. Se begrundelsen her.

Ingemanns værker indgik længe i højskolernes undervisning, men litteraturvidenskaben har i mange år kun accepteret et lille udpluk af hans digtning. Dog er der siden 1980'erne opstået en fornyet interesse for hele Ingemanns forfatterskab.