Salmer skal være politiske

Hans Anker Jørgensen 2

- Præsterne må turde sige noget ? også noget forkert, mener Hans Anker Jørgensen. - Foto: Scanpix

Når forhold i samfundet skaber manglende ligeværd og uret, må kirken være vågen og kritisere

- Hans Anker Jørgensen

relevante temaer

Spørgsmålet om præster må pege på konkrete politiske konsekvenser af forkyndelsen er aktuelt med præsteinitiativet mod regeringens udlændingepolitik. Salmedigteren Hans Anker Jørgensen mener selv, at hans salmer er politiske på den fundamentale måde. For evangeliet selv er poltisk, mener han

I de lutherske kirker er der et skel mellem kirkens opgave og samfundets. Det stammer fra Luthers skelnen mellem  det åndelige og det verdslige regimente. Kirken som organisation skulle ikke blande sig i statens anliggende. Det betød faktisk ikke at Luther selv afholdt sig fra endda voldsom kritik af politiske forhold. Men ofte har den luthersk-protestantiske kirke været tilbageholdende med at forholde sig politisk.

Det religiøse og åndelige er blevet henlagt til privatsfæren. Derfor giver det krusninger, når præster bliver konkret politiske i deres prædiken. Kirkens forkyndelse er imidlertid mere end prædiken - den er tekstvalg, bønner og salmesang. Hans Anker Jørgensen er en af de salmedigtere, som har fået optaget salmer i den nye salmebog. Indtil for nylig har han også fungeret som præst i folkekirken og som studenterpræst.  

- Den er politisk i forvejen - nogle gange viser det sig i det, som er blevet valgt fra. Se bare kollekterne - de er efter godt tidehvervsk forbillede ribbet for Jesu social-etiske forkyndelse. Kollekten (den indledende bøn til gudstjenesten) til palmesøndag. Mens andre kirkesamfund til samme tekst (Filipperbrevet 2) lægger vægten på Kristi tjeneste for og solidaritet med verden, lægger den danske, lutherske statskirke vægten på lydigheden, siger Hans Anker Jørgensen. 

- Af forskellige historiske grunde betød reformationen på mange måder, at kirken blev samfundsmagtens entydige og ofte ukritiske støtte - men samtidig må man ikke overse, hvor meget vores kultur med social bevidsthed og demokrati er frugter af den kristne forkyndelse gennem tiden. Luther selv gik ikke uden videre i hak med den fremvoksende kapitalisme, på samme måde som for eksempel den reformerte kirke gjorde. Det viser hans kritik af rentetagning og han syn på ejendom: Ejendom er ikke, som juristerne ellers siger 'din', den er altid Guds - og du har pligt til at forvalte den til glæde for næsten.

- Forkyndelsen om barnet, der ikke var plads til, er trængt dybt ned i kristenheden - og fyrsterne har også lyttet! Kronprinsesse Caroline Amalie oprettede børnehaver (asyler) i begyndelsen af det 19. århundrede for fattige folks børn. Det er den historiske baggrund for den sidste linie i Ingemanns Gud ske tak og lov: "Vi har kærligheds-asylet fundet". To nu udeladte vers fortæller om den barske nødvendighed i fattige hjem med udearbejdende far og mor: "Fader gik sin vej; moder se vi ej; dog i nød vi sidde ej tilbage." - Nej, for den kristne forkyndelse havde haft sin virkning, og skabt asyler for de små, siger Hans Anker Jørgensen.

- Ja, på den fundamentale måde, som er en uundgåelig konsekvens af evangeliet, mener Hans Anker Jørgensen

- Jesus satte sig ned i de nederstes sted - som det hedder i den af mine salmer, som kun kom med i den nye salmebog efter et massivt pres fra kirkefolket (nr. 260). Gud ses i kristendommen ikke oppefra, men nedefra. Mennesker er lige værdige. Og det kan ikke undgå at have konsekvenser for et samfund at den fattigste bistandsklient sidder med ved samme nadverbord som skibsmægleren. Og når forhold i samfundet så alligevel skaber manglende ligeværd og uret, må kirken være vågen og kritisere.

Præsterne må turde sige noget - også noget forkert. Og så må man huske, at præster ikke har anden autoritet end den, deres overbevisende argumenter og klare tale skaber. Moderne mennesker retter jo ikke ind bare fordi det er præsten, der taler. Og så burde kirkekaffe være en lovpligtig institution - der kan man jo diskutere.

- Ja da! Kingos "Vor Gud er idel kærlighed" (685),  Brorsons "Hvor ser det ud i verdens ørk (689), Grundtvigs "Tør end nogen ihukomme" (348) og mange flere. "Guds kærlighed ej grænse ved" (365) er den klassiske diakonisalme. Den er blot temmelig sentimental. På mange måder var det den, der satte mig i gang som salmedigter. Det måtte kunne gøres bedre - mere dybtgående teologisk og mere lige på, fortæller Hans Anker Jørgensen.

 

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Bachs mesterværker

kr. 699,00 Køb

En smuk og historisk rejse til Tyrkiet

kr. 12.995,00 Køb

Israels kontraster

kr. 13.495,00 Køb

The Act of Killing - dokumentarfilm

kr. 210,00 Køb

Sæt med 8 smukke kunstkort af Arne Haugen Sørensen

kr. 115,00 Køb

Efterår på Sicilien

kr. 9.598,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.