Salmer til tiden

Først om et halvt århundrede kan det forventes, at folkekirken får en ny salmebog igen. Men danske salmedigtere har ikke tabt pusten af den grund. De skriver salmer til tiden og sætter ord og musik til troen på livet løs. Salmedigtere og eksperter i salmesprog og poesi giver her deres bud på tidens salmetendenser

Danske salmedigtere har travlt i disse år. De skriver salmer til børn og voksne. De skriver om tro og tvivl. Og de går tæt på død og sorg i ord og toner. Det er uvist, om de nye salmer nogensinde kommer med i folkekirkens officielle salmebog. For blot tre år siden kom den nye, reviderede udgave af Den Danske Salmebog. Men det har ikke fået de kreative sjæle til at holde sig tilbage fra salmekunsten. Tværtimod.

I de senere år er der kommet en bølge af store og små salmeudgivelser. Forfatterne er såvel debutanter som erfarne og anerkendte digtere. Hver især giver de bud på fornyelse eller forlængelse af den danske salmetradition.

For mange danskere betyder en eller flere salmer noget helt særligt. Salmerne beskrives som "troens sprog", for en salme kan med sin korte og begrænsede digtform udtrykke det centrale i den kristne tro og sætte ord på det, som ellers kan være svært at formulere. På den måde er salmerne med til at bære kristentroen i Danmark, ligesom Davidssalmerne både i jødedommen og tilbage i den kristne oldkirke og sidenhen i kirkens tidebønner har haft en central placering som bærere af troen og som middel til at ytre den.

Man kan spørge, om de nye salmer med tiden vil blive en del af den danske kristentro og folke-sjæl og måske engang blive optaget i en salmebog. Men det spørgsmål lader ikke til at være udgangspunktet for nutidens salmedigtning.

- Jeg havde ikke en fremtidig optagelse i salmebogen i tankerne, da jeg skrev mine salmer. De kom bare pludseligt og uforklarligt til mig. Jeg følte mig som en slags kanal, mens jeg skrev dem.

Sådan fortæller Marianne Harboe, som er uddannet billedkunstlærer, men nu arbejder på et hospice og som kunstterapeut. Uden tidligere at have beskæftiget sig med salmedigtning, skrev hun i løbet af nogle måneder de 30 salmer, som udgør samlingen "Salmer i sorg og glæde" fra 2005, som er udkommet på bog og cd med musik af hendes mand, guitaristen Hans Dal.

- For mig er en salme som en bøn, hvor man kan komme med hele spektret af menneskelige tilstande, fra afmagt til raseri og glæde, og blive set og hørt af Gud. Mine salmer er bønner, der handler om menneskets eksistens. Grundlæggende for dem er en dyb glæde over ikke at være alene og at få styrke og kræfter til at leve og dø, forklarer hun.

- Lyrik bliver først til salmer, når Jesu ord og Guds kærlighed er digtningens klangbund. Min egen salmedigtning har været en bevidstgørelse og en erkendelse af noget, som jeg ubevidst har suget til mig gennem livet. Jeg anede faktisk ikke, at jeg var så kristen, ler hun.

At der for tiden skrives mange nye salmer skyldes en trang til at anerkende det religiøse, mener Marianne Harboe.

- Videnskaben er ikke længere en tilstrækkelig forklaringsmodel på tilværelsen. Der er i tiden en åndelig sult og søgen efter det, der ligger ud over den verden, vi kan tage og føle på. Derudover oplever jeg også et behov for, at det spirituelle ikke er tabubelagt, siger hun.

Marianne Harboe har ingen ambitioner om at få sine salmer optaget i en kommende salmebog.

- Mine salmer er ikke særligt teologiske, så jeg ved ikke, om det er muligt at få dem med i en salmebog. At skrive salmerne var som en opdagelsesrejse, og jeg havde ikke umiddelbart tænkt, at de skulle udgives. Men selvom de er personlige, lægger jeg stor vægt på det fællesmenneskelige i dem. Jeg kan høre på de tilbagemeldinger, jeg får, at mine salmer rører andre mennesker, og det bliver jeg rørt over. Jeg kan ikke ønske mig mere, end at mine salmer giver inspiration og livsmod til andre mennesker både i sorg og glæde, slutter Marianne Harboe.

Også generelt set foregår salmedigtningen uafhængigt af udgivelsen af nye salmebøger, mener Peter Balslev-Clausen, som er provst i Gentofte provsti og professor i hymnologi (salmelære) ved Det Teologiske Fakultet i København.

- De, der skriver salmer, gør det, fordi de har noget på hjerte, og det er ikke tidsbestemt. Man kan ikke tale om en bølge af nye salmedigtere for tiden, men det er glædeligt, at det stadig er naturligt for digtere at udtrykke sig gennem salmegenren. Der blev skrevet mange salmer i 1970'erne og 1980'erne, og så har der været lidt stilstand i de næste par årtier, men nu bliver der skrevet flere salmer igen, siger han.

Peter Balslev-Clausen fremhæver Simon Grotrians nyudgivne salmer i samlingen "Jordens salt og verdens lys" som interessante, fordi de bryder salmegenren og det religiøse sprog op.

- Simon Grotrian repræsenterer en ny tradition. Han sprænger de sproglige rammer for salmedigtningen, som vi kender den. Og på den måde kan man faktisk sammenligne ham med digtere som Kingo, Brorson, Ingemann og Grundtvig, for deres udtryk var også nyt, da de skrev salmer. Det tænker vi bare ikke over i dag, siger Peter Balslev-Clausen og uddyber:

- Man brød sig ikke om Kingo i hans samtid, fordi han lavede om på sproget. Men han har siden været med til at skabe det danske sprog. Når vi læser hans salmer i dag, kan vi ikke forstå, at hans sprog var nytænkning dengang. Men læser vi nogle af hans salmer, som vi ikke kender, kan vi godt fornemme, at de er svært tilgængelige.

- De salmer, som for eksempel Hans Anker Jørgensen har skrevet, er også mere selvfølgelige nu, end de har været. I starten var hans jargon ny og uvant for salmegenren, men jeg mener, at hans salmer med tiden er vokset.

- Simon Grotrians projekt er nødvendigt. Han fornyr sproget, ligesom Jørgen Gustava Brandt og Lisbeth Smedegaard Andersen også har tænkt nyt og er begyndt forfra i salmegenren. Men det er ikke mange, der har formatet til det, siger Peter Balslev-Clausen, som mener, at Simon Grotrians salmer giver udtryk for en traditionel, midtsøgende teologi på linje med salmedigterne K.L. Aastrups og Johannes Jørgensens.

- Men Grotrians salmer skal virke lidt længere tid endnu, før man finder ind til teologien i dem. For vi oplever et nyt og spændende sprogligt net ud over en genkendelig kristentro, siger han.

Det er en udbredt holdning blandt fagfolk og lægmænd, at det ikke er muligt at skrive salmer nu til dags, og at nyere salmer ikke har samme litterære kvaliteter som eksempelvis Kingos, Brorsons og Grundtvigs salmer. Men Peter Balslev-Clausen mener ikke, at man skal sammenligne de nye salmer med de store forgængeres salmer.

- Digtningen i det hele taget ser jo anderledes ud i dag end på de store salmedigteres tid. Man sammenligner jo heller ikke Søren Ulrik Thomsens digte med Emil Aarestrups. Han formulerer sig på en anden måde, fordi han hører til i en anden tid, og sådan forholder det sig også med salmedigterne. Har man et digterisk format, mener jeg godt, at man kan skrive salmer nu til dags. Men salmedigtning kræver ud over det digteriske talent, at digteren er et kristent menneske.

Spørger man Peter Balslev-Clausen, hvad der kendetegner en god salme, lyder svaret:

- En god salme giver udtryk for den kristne tro, men ikke bare digterens eget udtryk, for den, der læser og synger salmen, skal også kunne opleve sin egen kristendom gennem salmen.

Om tidens nye salmer vil blive elsket og sunget af danskerne er svært at svare på, mener Peter Balslev-Clausen.

- Det er vigtigt, at der bliver komponeret melodier, som kan forløse teksten. På den måde får salmerne liv, og danskerne vil tage dem til sig. Jeg kan godt forestille mig, at flere af de nyere salmer vil komme med i en kommende salmebog eller i et salmebogstillæg, som man begyndte at lave i 1970'erne, for at underskoven af salmedigtere i perioden mellem salmebogsudgivelser kan vokse op og afløse eller supplere de store træer, siger han.

- Men man skal ikke nødvendigvis tænke på, om de nye salmer i fremtiden vil kunne indgå i gudstjenesten. Salmerne vil blive sunget ind i gudstjenesterne af sig selv, hvis de holder teologisk, mener Peter Balslev-Clausen.

Salmedigter og frimenighedspræst Steen Kaalø har selv erfaret, at de nye salmer bliver sunget, selvom de ikke står i salmebogen.

- Jeg skriver selv jævnligt nye salmer, og så sent som 2. pinsedag sang vi en af mine nye salmer i kirken, siger han.

Men det teologiske indhold i de nye salmer adskiller sig fra de gamle salmer. Det fremgår af en undersøgelse, som Steen Kaalø har foretaget af salmebogens nyeste salmer.

- Der er kommet større fokus på det positive og på menneskets eget engagement. For siden Luther, Kingo og Brorson skrev salmer, er der sket meget i verden, og mennesket er blevet individualiseret. I de nyeste salmer i salmebogen ser man en reaktion på verdens gang, på verdenskrige, på videnskabelige opfindelser og så videre. Mennesker føler sig mere involverede, og salmerne appellerer mere til, at mennesket selv skal tage fat.

- I de gamle salmer stod mennesket mere inaktivt midt i en åndskamp mellem Gud og Djævelen. I en af salmebogens nye salmer af Lars Busk Sørensen hedder det: "Livets Gud har dine hænder, derfor er det dig, han sender, når din næste lider nød". Men det nye fokus på menneskets eget engagement og ansvar ændrer dog ikke ved troen på Gud og hans magt, mener Steen Kaalø.

- Også sproget og bevidsthedshorisonten har forandret sig, siden Grundtvig skrev salmer, fortæller Sune Auken, som er Grundtvig-ekspert og dr. phil. i dansk litteratur. Han vurderer, at der er en sproglig aktualitet i begge de salmer, som er bragt her i artiklen, og at de begge ligger godt i forhold til salmedigtningen i øvrigt, som ifølge Sune Auken er af meget vekslende kvalitet.

- Simon Grotrians salme "Troen kan vi ikke gruble" vil kunne give gudstjenesten noget nyt, fordi den udtrykker noget, som præsten ikke kan sige. Simon Grotrian er den første lyriker siden Ole Sarvig og Jørgen Gustava Brandt, som skriver salmer. Det spændende er, at han har taget sin egen skæve, originale tone med over i salmerne. Der er en storm af sammenstødende billeder i salmen, og det er umuligt at følge dem fra start til slut. Man kan sige, at Grotrian overtræder reglerne, men det bliver til en konsekvent stil, og derfor fungerer det alligevel. Salmen rummer et overskud, og det er det, de store digtere kan, siger Sune Auken.

- Marianne Harboes salme "Evangelium" afspejler det moderne sprog, og den kan derfor være god at anvende i kirken. Digterisk set er salmen fin nok, men den mangler det, der løfter den fra brugstekst til kunstværk. Indholdsmæssigt er den ikke meget dogmatisk, og dermed er den god til at tale det sprog, som svarer til megen moderne tro og åndelighed i dag. Alligevel rummer den grundlæggende, kristne begreber som "Kristi liv og død", "Evangeliet" og "nåde". Men den taler kun dæmpet om synden, og den omtaler ikke frelsen særligt konkret, påpeger Sune Auken.

- Det er en generel tendens i moderne salmedigtning, at man er lidt nervøs over for at tale om synd. I en salme af Kingo, som ikke er med i salmebogen, gennemgår han de ti bud og kender sig selv skyldig i dem alle, og så er grunden lagt for syndsbekendelse. I moderne salmer taler man sjældent om, hvad synd er, siger han.

Sune Auken ser i litteraturen, ligesom i samfundet i øvrigt, en tilbøjelighed til større åbenhed over for det religiøse.

- I det 20. århundredes litteratur kunne man se et opgør med kristendommen, for eksempel i Frank Jægers digt "Midfaste", som vrænger ad en prædiketekst. Det opgør er nu mere eller mindre drevet over, men kristendommen er stadig i live, og den er blevet en medspiller, som digterne stadig kan trække betydning og digterisk energi ud af, slutter Sune Auken.

Simon Grotrians salmesamling "Jordens salt og verdens lys" (2006).

Rikke Vibeke Birkeholm og Povl Balslevs 12 nye børnesalmer (2006).

Marianne Harboes "Salmer i sorg og glæde" (2005).

Jens Rosendals "Evangeliesange" (2005) med salmer til hele kirkeårets prædiketekster.

"Nordjyske salmer" (2005) med salmer af nordjyske salmedigtere.

"Tredjedagens lyse rum" (2001) med salmer af 12 danske salmedigtere fra vor tid.

"Samtidssalmer" (2001), som indeholder salmer af skandinaviske kvinder.

Biskop Jan Lindhardts initiativ (februar 2006) til at få pop- og rockmusikere til at komponere nye salmer, som skal være mere tidssvarende og letforståelige for almindelige danskere, end det er tilfældet med salmerne i Den Danske Salmebog.

Læs mere om nye og gamle danske salmer på kristendom.dk

/Kristeligt Dagblad/