- Jeg er rundet af salmebogen

"Nu titte til hinanden" rummer trøsteord til hele livet, siger filminstruktør Anne Wivel

Har du en yndlingssalme?

- Jeg lærte mange salmer udenad som barn, så hele salmebogen er som en skatkiste for mig. En salme, som klinger i mig lige nu og her, er Ingemanns "Nu titte til hinanden". Det var en af de første salmer, jeg lærte, og jeg føler en dyb forbindelse til mig selv som lille pige, når jeg synger den. Derudover gør Weyses melankolske og spændingsfyldte melodi indtryk på mit sind.

Er der en bestemt formulering eller tanke i salmen, som du holder særligt af?

- Jeg elsker det første vers, som i sig selv er et godt digt i sin enkle beskrivelse af naturen. Ingemann har, ligesom H.C. Andersen, sans for de mindste og mest upåagtede størrelser. Det er jo egentlig en morgensalme, men den rummer også en trøst til det afmægtige menneske i os. Den fortæller, at Gud er nær hos den mindste, og at han er os allernærmest, når vi græder. Salmen husker mig på, at afmagten er vejen til Gud. Det er barnets tillid, der manes frem i salmen.

Hvad betyder de danske salmer for dig?

- Jeg er rundet af salmebogen. Jeg kan ikke tænke mig selv uden det rige sprog, salmebogen har givet mig. Jeg er glad for at kunne så mange af salmerne udenad. Sommetider aktiveres formuleringer fra salmerne ubevidst i mig. Når jeg i disse dage ser billeder i tv af børn, som bæres ud af bombede huse i Libanon, kommer ordene "han bærer barnet op til Gud på armen" til mig. Jeg havde en fase i mit liv, hvor jeg syntes, at Ingemanns salmer var for sentimentale og sukkersøde, men de er langt større end det.

Anne Wivel har valgt at sende stafetten videre til forfatter og litteraturhistoriker Niels Birger Wamberg. Han vil i næste uge fortælle om sin yndlingssalme på denne plads.