Menneskelivet er som et løv i vinden

- "Min sjæl, du Herren love" er en af de salmer, som jeg gerne vælger ved indgangen til et nyt år, siger Johannes H. Christensen, sognepræst i Skovshoved nord for København

Har du en yndlingssalme?

- "Min sjæl, du Herren love" er en af de allerflotteste og største salmer i salmebogen. Den rummer en stor poetisk kraft, og den er uopslidelig. En af dens kvaliteter er, at den kan bruges ved alle lejligheder, både i kirkelige og sjælesørgeriske sammenhænge. Jeg bruger den også ofte på nytårsdag, fordi dens meget centrale budskab er godt at lægge sig på sinde ved indgangen til et nyt år. For salmen taler enkelt, realistisk og forhåbningsfuldt om Guds forsyn og menneskets vilkår. Den er en lovsang af den almægtige Gud, og den rummer en vidunderlig fortrøstning.

Er der en bestemt tanke i salmen, som du holder særligt af?

- Det tredje vers har altid gjort indtryk på mig. Det sammenligner mennesket med "et løv, som vinden jager", inspireret af Davids salme 103. Mennesket tror ofte, at det er verdens centrum, men sagt med en linje fra en anden sang, er vi "bare et fnug mellem himmel og jord". Når nytårsdag nu er en helligdag, kan man bruge den til at standse op og besinde sig på, at tiden går og tager noget med sig. Denne salme peger på, at der er en mening i tilværelsen, og at mennesket i ydmyghed og glæde kan tage imod det, man får.

Hvad betyder de danske salmer generelt for dig?

- De betyder utrolig meget, og de passer fint ind i min interesse for både kirkehistorie og litteratur. Den danske salmetradition hører til blandt den ypperste danske poesi. En af grundene til, at det ikke er tilfældet for moderne salmedigtning, er nok, at vi ikke har fået den store salmetradition nok på afstand til at kunne digte frit. Og det er et kirkeligt problem.

Johannes H. Christensen har sendt stafetten videre til Knud Heinesen, erhvervsmand og tidligere socialdemokratisk minister. Han vil i næste uge fortælle om sin yndlingssalme på denne plads.