Min Mund og mit Hjerte

Teksten til Min mund og mit hjerte er Suzanne Brøggers valg af yndlingssalme i denne uges salmestafet

N.F.S. Grundtvigs "Min mund og mit hjerte" rummer i sin enkelthed og lavmælthed den største udfordring ved at være menneske, nemlig det at være i overensstemmelse med sig selv, mener Suzanne Brøgger. Læs salmen her

1 Min mund og mit hjerte
de gjorde en pagt, 
i fryd og i smerte
af al deres magt
hinanden at følge
og aldrig fordølge,
hvad i dem er levende lagt.
 
2 I hjerter og munde,
med ildtungen rød,
har han, som det kunne,
har Faderen sød
lagt bod for al vånde
med kærligheds ånde,
lagt ordet, som frelser fra død.
 
3 Thi frydes ved pagten
nu hjerte og mund
og mødes i takten
af sang allen stund,
om evighedslivet,
som Gud os har givet,
og Ordet, vor saligheds grund. 
 
Rom 10,9-10.
N.F.S. Grundtvig 1837 og 1853.
Melodi: L.M. Lindeman 1863. Thomas Laub 1917.