Når ord ikke rækker

Min yndlingssalme er en jublende pinsesalme, siger Erik A. Nielsen, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet

- Jeg holder meget af Grundtvigs "I al sin glans nu stråler solen", som er en jubel over åndens kraft. Salmen er en beskrivelse af det danske forsommerlandskab, som forbindes og sammenlignes med Paradis. Sommerluften er eksempelvis en blæst, der kommer fra Paradis, og det er livets flod, der risler gennem en almindelig, dansk bæk. Grundtvig kæder det jordiske og det himmelske sammen. Salmen rummer et aspekt i kristendommen, som ikke er så tydeligt til stede i folkekirkens pinsefejring, nemlig det ekstatiske, det henrevne, det at sproget ikke rækker.

- Jeg lærte den som dreng, men den er først gået op for mig som voksen. Jeg har det ligesom efterhånden mange andre danskere, at jeg skal i kirke i pinsen for at synge den.

- Man kan lære at forstå forbindelsen mellem det store åndedræt, som beskrives i pinseberetningen, og åndedrættet på den syngende, for salmen fortolker det at synge salmer. Der er en poetisk kraft i salmen, og den vækker det, den omtaler, nemlig ånd.

- Salmerne er jo fortolkninger af Bibelen, og mit personlige forhold til kristendommen er formidlet gennem salmebogen. Men for mig hører den kunstneriske og den teologiske lødighed sammen. Mange moderne salmer er simpelthen litterært dårlige. Fortidens fremragende salmedigtning af blandt andre Kingo, Brorson og Grundtvig burde sætte ambitionsniveauet for nutidens salmedigtere.

Erik A. Nielsen har valgt at give salmestafetten videre til sin datter, Ida Auken Nielsen, som er cand.theol. og redaktør for Forlaget Alfa. Hun vil i næste uge fortælle om sin yndlingssalme på denne plads.