Salmerne er teologiens poesi

En god salme er som en skulptur, der kan betragtes fra mange forskellige vinkler, mener teolog og radiojournalist Søren E. Jensen

Har du en yndlingssalme?

- Ja, det er Brorsons "Her vil ties, her vil bies", som er et godt eksempel på fortættet digtning. Det er et af de mest komplekse værker på dansk, ikke bare blandt vore salmer, men i det hele taget.

- Brorson skrev den ikke som en salme, men som en personlig meditation, og selvom den er skrevet i 1765, er den stadig nutidig i sit udtryk. Noget af det fine ved "Her vil ties, her vil bies" er, at den kan tolkes på mange måder, og derfor kan den ikke slides op.

Er det for dig en salme, der kan bruges til alle lejligheder?

- Ja, og det er det, de store salmer kan. En god salme er som en skulptur, der kan betragtes fra mange forskellige vinkler, så når en menighed synger den, kan den enkelte finde såvel forkyndelse som trøst, eller hvad man ellers kan have brug for, i salmen. Sådan er de gamle salmer og salmerne fra Det Gamle Testamente.

- Mange nye salmer er meget glade, men man bliver ikke glad af at synge dem, hvis man har mest brug for trøst. En god salme skal desuden vide sig selv som et æstetisk værk, for ellers behøvede dens indhold ikke at være formuleret som salme. Salmerne er jo teologiens poesi.

Hvad betyder de danske salmer for dig?

- Salmebogen er som en lyrikantologi. Vi har et utroligt righoldigt udvalg af salmer i forhold til katolikkerne eller bare svenskerne. I Danmark rangerer Bibelen og salmebogen jo nærmest side om side. Jeg tror dog, det er umuligt at skrive salmer nu til dags. Statistisk set er det usandsynligt, at en ny Grundtvig eller Brorson skulle dukke op i vor tid.

Søren E. Jensen har valgt at sende stafetten videre til forfatter og musikanmelder Klaus Lynggaard. Han vil i næste uge fortælle om sin yndlingssalme på denne plads.