| Sankt Hans |
| Sankt Hans ikke kun er en folkefest med bål og brand, men også en gammel kirkelig tradition til minde om Johannes Døberen, Jesu fætter, som blev født et halvt år før Jesus, og som derfor også ifølge kirkens kalender har fødselsdag netop på denne tid. |
| Kort om Sankt Hans |
|
Højtiden Sankt Hans er det fordanskede helgennavn for Johannes Døberen, hvis fødselsdag man har fastsat til den 24. juni. I nordisk tradition fejres højtider ofte aftenen før helligdagen, og derfor fejres sankthansaften den 23. juni, ligesom juleaften holdes dagen før juledag. Tidligere troede man, at midsommernatten var fyldt med magiske naturkræfter, som kunne være både onde og gode. Formålet med sankthansbålet var oprindeligt at jage det onde væk. Sankt Hans fejres i mange nordeuropæiske lande, heriblandt i England, Irland, Rusland og Frankrig, men det er dog i de nordiske lande, at traditionen står stærkest. |
| Årets længste dag |
|
Sommersolhverv den 21. juni modsvarer vintersolhverv den 21. december, som er årets korteste dag. Ligesom vi holder jul ved vintersolhverv, holder vi Sankt Hans ved sommersolhverv. Til Sankt Hans, den 23. juni, har vi glæden af lyset sytten en halv af døgnets 24 timer. Sagt med digteren Thøger Larsen: "Sol over grønne sletter, lykke og lyse nætter". De lyse nætters tid varer fra den 5. maj til den 8. august, hvor det ikke bliver rigtig mørkt. Forklaringen er, at Jordens akse, som går gennem polerne, i denne tid hælder mod solen. Om vinteren hælder jordaksen derimod væk fra solen. Når jordaksen hælder mod solen, går solen aldrig længere ned, end at sollyset stadig til en vis grad oplyser nattehimlen. |