Terapi fungerer som nutidens skriftemål

Samtale er lægende og giver lettelse for skyld og skam, siger psykoterapeuten Marianne Davidsen-Nielsen. Tidligere gik man til præsten med sine problemer, i dag går man til psykolog, men på mange måder er virkningen den samme, mener hun

Det er et almindeligt kritikpunkt, at kirken er fokuseret på skyld. Præster har skyld som deres arbejdsområde i såvel sjælesorgen, forkyndelsen som i forvaltningen af ritualerne. Det indebærer alvor og lødighed på godt og ondt.

- Vi har alle skylden i os, fordi vi ikke er guddommelige, fastslår Marianne Davidsen-Nielsen, der er blandt de kendte psykoterapeuter i Danmark. Hun er forfatter til bøgerne Blandt løver og Den Nødvendige Smerte, der udkom første gang for 17 år siden. Den Nødvendige Smerte blev skrevet sammen med psykologen Nini Leick og blev lidt af en bibel blandt pleje- og omsorgspersonale og mange andre, der møder sorg deres i arbejdsliv. Bogen handler om tab og sorg og angsten for adskillelse. Den er baseret på et mangeårigt arbejde med mennesker, som er ramt af komplicerede forandringsprocesser.

- Sorgarbejde er forandringsarbejde, og mange forandringer indebærer skyld og skam, hvad enten man kalder samtalen for skriftemål eller terapi. Den, der lytter og indlever sig, får en slags jordemoder-funktion for andre. Man bliver vidne til at tyngende følelser af skyld og skam letter, så noget nyt kan blive til. Lettelsen fra skyld er også det, som nadveren handler om, siger Marianne Davidsen-Nielsen.

Som menighedsrådsmedlem og vant kirkegænger er hun fortrolig med kristendom og kirke. Hun kender de kirkelige begreber og såvel lighedspunkterne som forskellene mellem sjælesorg og terapi.

- I psykoterapi får man hjælp til at sortere sine følelser på en anden måde end , der er tale om i sjælesorg, fortæller hun.

- Når man taler om skyld, taler man oftest om skam. Skyld har forbindelse til noget man har gjort, og som man fortryder. Skam er er en følelse af at være forkert. Skam har noget med andre at gøre og kan beskrives som en indvendig følelse af mindreværd. Det er en følelse af at være uværdig til kærlighed. Skyld indeholder skam.

- Skam er en grundfølelse, som vi lærer at kende tidligt i barndommen. Det er forældrenes opgave at elske barnet, men det er ikke det samme som at elske alt, hvad barnet gør. At tilgive et menneske er ikke det samme, som at anerkende det, han har gjort, siger Marianne Davidsen-Nielsen.

- Susanne Biers film Brødre er et meget godt eksempel på skyld- og skamfølelser i relationerne mellem mennesker, og hvad det kan komme til at betyde. Og hvilke destruktive kræfter en traumatisk hændelse kan sætte i gang, når familiesystemet, er baseret på skyld og skam, siger hun.

På det overordnede plan handler filmen om to generationers samspil i en dysfunktionel familie. De to voksne brødre, Michael og Jannik er præget af virkningerne fra faderens alkoholmisbrug.

Marianne Davidsen-Nielsen fortæller, at følelserne og relationerne i filmen er usunde og fulde af hemmeligheder og løgne. Det er en familie, der bærer præg af skam. Evnerne til at udtrykke følelser og holdninger er dårlige. Evnen til at møde hinanden i fælles traumatisk tab udvikler sig til et destruktivt mønster hvor de på skift udvikler offer og krænker adfærd overfor hinanden, Menneskesynet er sort-hvidt. Konfliktløsning med gensidig respekt for hinanden er en manglevare og dermed heller ikke en del af brødrenes arvegods. Hver især magter de ikke konflikterne og smerten, der er forbundet med at ændre deres interne forhold.

Den ældste af brødrene, der er officer, bliver under en mission i Afganistan taget til fange. Af sine fangevogtere bliver han tvunget til at slå sin medfange ihjel. Da han senere bliver befriet vender han hjem med krigstraumer. I denne sjælsrystelse fortsætter han den krænker adfærd, han har lært i sin familie for at blive fri for at mærke sorgen over den sin skæbne. Den store skyld betyder, at har han svært ved at kontrollere sine aggressioner. Han bliver voldelig overfor sin familie. Efter at have raseret hjemmet under en druktur ender han i Horserød Statsfængsel med en voldsdom.

I filmens afsluttende scene får Michael besøg af Sarah og hun spørger ham "Sig mig ærligt, hvad der skete ...". Michael bryder grædende sammen.

- Angsten for at miste sin kone tvinger ham ind i et ægte møde med hende, og den giver ham muligheden for at åbne for sorgen og skammen, og afgifte den skam, der har gjort ham til krænker - og det giver mulighed for vækst, siger Marianne Davidsen-Nielsen.

- Skyld og angst rammer hårdere hos mennesker, der ikke er vant til at dele svære følelser. Det er i relation til andre, at vi udvikler os. I mødet med andre, bliver man bedre til at rumme sig selv og det, som man måske har fortrudt, og som man har det dårligt med, fortæller hun.

- Skyldfølelsen forandres når vi sørger over, at sket er sket. I Michaels sorg over sin skæbne, som han deler med konen, finder han forløsning. Sorgarbejde og skyldarbejde handler om at adskille følelser fra hinanden. Når man bliver bedre at nuancere problemer, bliver man samtidigt bedre til at være sammen med andre.

- Mænd og kvinder er forskellige i deres måder at sørge på. Det er Marianne Davidsen-Nielsens erfaring, at mænd prøver at undgå de smertefulde følelser. De har tillært sig at fortrænge og handler sig ud af sorg. Men de grundlæggende oplevelser af tab og smerte er ens for begge køn.

- Man er på hårdt arbejde, når man søger terapi. For det er skamfuldt at tale om skam. Fortællingen om Adam og Evas overtrædelse i Paradisets have, syndefaldsberetningen, er en fortælling om tab og skam og sorgens forløsende følelse, slutter Marianne Davidsen-Nielsen. - Men det letter at tale højt og skammen. Det er lægende og viser vejen ud af den.

Filmens slutning giver associationer til skriftemålets syndsbekendelse. Ved sit besøg i fængslet og sit spørgsmål er det underforstået, at Michaels kone ikke endegyldigt har afskåret Michael fra kontakt. Hun har ikke definitivt dømt ham fra sig, selvom han har været urimelig og voldelig. Muligheden for tilgivelse og fortsættelse er tilstede, men er afhængig af hans reaktion og beretning om, hvad han hidtil ikke har villet stå ved. Det er i angeren og fortrydelsen at muligheden for få at tilgivelse kan komme i stand, hvad angår de krænkelser, der er kommet mellem dem.

Brødre er således en fortælling om, at skyld er en byrde, der hindrer mennesket i at leve frit, og som kan være direkte ødelæggende for forholdet mellem mennesker.

Ved drabet af et medmenneske eller ved anden skyld, hvor tilgivelse gennem en direkte konfrontation parterne imellem ikke er mulig, kan skylden finde sin lindring i det kirkelige skriftemål. Skyldens byrde kan løftes i bekendelsen hos præsten. Skriftemålet er en mulighed for det umulige, hvis præstens i kærlighed tilsiger syndernes forladelse og den modtages i tro og håb.