Hvad er forskellen på en kirke og en domkirke?

Her ses Viborg Domkirke, der er hovedkirke for Viborg Stift.

"Dom" kommer af "domus", der betyder hus, skriver biskop Steen Skovsgaard i Kristendom.dks brevkasse

Kære brevkasse

Hvad er forskellen på en almindelig kirke og en domkirke?

Kære spørger

I den nyligt udgivne bog om de ti domkirker i Danmark "Man kan ikke føre solen bag lyset", hvor biskopperne bliver interviewet af Johannes Møllehave. står der:

"Ordet "dom" i domkirke er de første tre bogstaver i det latinske ord domus, som betyder hus."

Domkirken er med andre ord hovedhuset eller hovedkirken i et stift.

Venlig hilsen

Steen Skovsgaard,
biskop over Lolland-Falster Stift

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.