Tæller vi ikke forkert i fastetiden?

cross silhouette on mountain with ray sunset

Jeg forstår godt, at du undrer dig over betegnelserne septuagesima og seksagesima søndag. Deres betydning er, som du skriver, den 70. og den 60. og skulle henvise til dagene til påske. Men tæller man efter, er der kun 63 og 56 dage til påske regnet fra de to søndage, skriver generalsekretær Robert Bladt. Foto: tawanlubfah - Fotolia / Iris

Hvordan kan der være ti dage mellem de to søndage lige inden fastelavn, spørger en læser efter at have læst om de pågældende søndages navne. Generalsekretær Robert Bladt svarer, at det muligvis hænger sammen med fastelavnsøndags og fastens liturgiske navne

Spørgsmål:

Kære brevkasse

I artiklen om kirkeårets søndage står der: "Søndagene septuagesima og seksagesima - hvilket betyder "den 70." og "den 60." - indikerer, at vi nu tæller ned til påske, eftersom der fra disse søndage er henholdsvis cirka 70 og cirka 60 dage til påskedag."

Hvordan kan der være ti dage mellem to søndage?

Venlig hilsen
Arne

Svar:

Kære Arne

Jeg forstår godt, at du undrer dig over betegnelserne septuagesima og seksagesima søndag. Deres betydning er, som du skriver, den 70. og den 60. og skulle henvise til dagene til påske. Men tæller man efter, er der kun 63 og 56 dage til påske regnet fra de to søndage.

Jeg har ikke kunnet finde ud af, præcist, hvordan navnene er opstået, men her er et gæt.

Læs også: De 10 vigtigste ting at vide om fastelavn

Den søndag, vi kalder fastelavnssøndag, kaldes i den liturgiske tradition også for "Quinquagesima", altså den 50. På denne dag er der syv uger til påske, og bruger man inklusiv tællemåde, er denne søndag derfor den 50. dag før påske.

Når vi senere har kaldt denne søndag for fastelavnssøndag, er det lidt en tilsnigelse, for det får det til at lyde, som om fasten begynder denne dag, hvilket ikke er tilfældet.

Fasten begynder nemlig onsdag efter fastelavnssøndag, så der præcis er 40 fastedage til påske. Søndagene regnes ikke som fastedage, da enhver søndag i kristen tradition er en lille påskedag - jævnfør Grundtvigs salmer "Søndag er vor Herres dag" (Den Danske Salmebog 405) og "Denne er dagen, som Herren har gjort" (Den Danske Salmebog 403).

Læs også: Dagene i fastelavnsugen har navne efter mad

Fastetiden med sine 40 dage er blevet kaldt "Quadragesima". Her opstår så mønsteret. Når fastetiden kaldes den 40. og fastelavnssøndag den 50., er de to foregående søndage måske indgået i forløbet og er blevet kaldt den 60. og den 70., selv om det ikke passer med antallet af dage.

Bedste hilsner
Robert Bladt
Generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.