Spørg

Hvem er "Guds bedste børn"?

"Jesus vender op og ned på stort og småt. I Guds rige er vi alle lige, der er ikke brug for en stige," skriver Dan Månsson, der er teolog og sjælesørger.

Vi mennesker har altid haft en trang til at sætte hinanden i bås og rangere hinanden efter bestemte succeskriterier., skriver teolog Dan Månsson

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg har ofte undret mig over udtrykket "ikke blandt Guds bedste børn". Jeg ved godt, hvad folk mener, når de bruger det, men synes bare, det er en mærkelig formulering. Senest hørte jeg en provst bruge udtrykket ved en præsteindvielse. 

Men hvem skal bestemme/bedømme, hvem der er "Guds bedste"? Det er der vel kun Gud til at gøre? Ligesom navnet Daniel betyder "Gud er min dommer". For vi skal da ikke bedømme, om for eksempel indsatte i fængslerne er nogle af Guds "dårligere børn"? Og når vi ikke skal det, kan vi da ikke samtidig stå og sige, at de ikke er "Guds bedste børn". Eller hvad? 

Er det her blot et helt ligegyldigt spørgsmål om valg af ord?

Venlig hilsen
Elsebeth

Svar:

Kære Elsebeth

Du er ikke den eneste, som undrer dig over et sådan udtryk som ”Guds bedste børn”! Det er vitterlig et spøjst udtryk.

Jeg ved ikke, hvor det stammer fra, om det er opstået i et kirkeligt eller andet miljø. Vi mennesker har altid haft en trang til at sætte hinanden i bås og rangere hinanden efter bestemte succeskriterier. 

Udtrykket ”Guds bedste børn” egner sig til det på en underfundig måde. Først frasiger man ikke vedkomne, man taler om at være et Guds barn, men dernæst bruges det, som du nævner det, ofte ekskluderende: "ikke blandt Guds bedste børn".

LÆS OGSÅ:Må små børn gå til nadver? 

Jesu disciple diskuterede mere end én gang deres indbyrdes rangorden. En af gangene stillede Jesu et barn midt mellem dem og sagde: ”Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget” (Matt. 18,3f). 

Som jeg læser det, siger han: at være inde er vigtigere end at være størst og bedst. Jesus vender op og ned på stort og småt. I Guds rige er vi alle lige, der er ikke brug for en stige.

LÆS OGSÅ:Lad de små børn komme til mig... 

I Johannesevangeliet kapitel 1 skriver Johannes om Jesus: ”Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud” (vers 11-13).

Guds børn bliver vi ved at tage imod Jesus altså ved at tro på ham. Samtidig siger Johannes, at det ikke afhænger af os, altså om vi er gode nok, for Gud gør os til sine børn ved at føde os. Det er noget af et mysterium!

Apropos ”Guds bedste børn”: Mens jeg var præst, måtte mine børn af og til lægge øre til vendingen ”Præstens børn er altid de værste”.

Hilsen
Dan K. Månsson
Teolog og sjælesørger

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.