Hvad hed legenden om det tunge Jesusbarn?

I Den Gyldne Legende berettes det, at Sankt Kristoffer bar Jesus hele vejen over en hvirvlende flod

Spørgsmål
Hvad hedder legenden om manden der på sine skuldre bar det lille Jesusbarn over en flod, og barnets vægt blev større og større. Jeg tror den hed noget i retning af Christus Forus ?
Venlig hilsen
Svend Bock

Svar
Kære Svend Bock

Hermed lidt om Den Hellige Kristoffers Legende, som du stillede spørgsmål om.

Den mest fuldkomne legende om Kristoffer kendes fra Den gyldne Legende, helgenvitae, der blev samlet og nedskrevet af Jacob de Voragine midt i det 13. århundrede. Kristofferlegenden er en forunderlig blanding af motiver fra En lille Nisse rejste, historien om kæmpen, der bar Jesusbarnet og dermed hele verden over en hvirvlende flod og et martyrvita.

En kananæisk kæmpe drog af sted for at tjene Verdens mægtigste mand. Først møder han en konge, som han slutter sig til, indtil kongen korser sig under en gøglerforestilling, hvor djævelens navn nævnes. Kongen er bange for djævelen, ergo må kæmpen videre og finde Satan. Ham møder han som en vildtudseende soldat i en hær af soldater. Kæmpen går i Satans tjeneste, men da Satan marcherer en omvej, for ikke at komme forbi et vejkrucifiks med en korsfæstet figur, som han fortæller kæmpen, er Guds søn, vælger kæmpen at opsøge Jesus Kristus.

En gammel eremit, fortæller ham, at han skal bede til Gud og slå sig ned ved et vadested, hvor han skal gøre tjeneste ved at bære de rejsende over floden på sine skuldre. Her vil Gud måske møde ham. En nat beder en lille dreng ham om at blive båret over. Kæmpen bærer drengen over floden, men undervejs bliver det lille barn så tungt, at kæmpen næsten må give op: han har båret verdens skaber i skikkelse af Jesusbarnet, og som et bevis herpå siger barnet, at kæmpen skal plante sin vandringsstav uden for sit hus, og at den om morgenen vil skyde grønne blade og bære dadler. Det sker, og herefter får kæmpen navnet Kristoforos, Kristusbæreren på græsk.

Senere fortælles det, at Kristoffer drager til Lilleasien, hvor en hedensk kejser fængsler ham for hans tros skyld og frister ham ved at sende yndige prostituerede ind til ham i cellen. Kristoffer omvender dem og alle de mange soldater, der senere forsøger at henrette ham ved at brænde ham eller skyde pile efter ham. Da kongen håner Kristoffer, vender en af pilene i luften og rammer kongen i det ene øje og gør ham blind. Næste dag lider Kristoffer endeligt martyrdøden ved at blive halshugget, men inden da har han opfordret kongen til at smøre sit blinde øje med blodet fra Kristoffers afhuggede hoved. Øjet bliver atter seende, kongen bliver kristen og Kristoffer martyr.

Som martyr, trosvidne, er Kristoffer kendt allerede i det tredje århundrede i Lilleasien. Der blev bygget en kirke i Chalkedon til hans ære i 450. I middelalderen troede man, at den, der så på et billede af Sankt Kristoffer, ikke ville lide ondt den dag. Derfor er der i mange af vore kirker tæt ved kirkedøren afbildet en kæmpestor Kristofferfigur, der bærer det lille Jesusbarn på sine skuldre. Tit støtter han sig til en vandringsstav, der skyder grønne blade.

I vore dage er den hellige Kristoffer først og fremmest helgen for vejfarende. Hans helgendag er 25. juli. Som officiel romersk katolsk helgen blev han dog fjernet fra helgenkalenderen ved Andet Vatikanerkoncil, 1962-65, da man mente, at hans historie var for utrolig.

I Østkirken afbildes Kristoffer med hundehoved, Kristoforos Kynokefalos på græsk. Hans helgendag er 9. maj. Om ham fortælles, at han kom fra Syrien og var en kæmpe med hundehoved, som en engel viste sig for og gjorde i stand til at tale græsk. Som tak udbredte han Jesu lære. Den hedenske kejser Decius (1999-251), som startede de første organiserede kristenforfølgelser, fik Kristoffer Kynokefalos halshugget efter tortur, fordi han nægtede at afstå fra kristendommen. Kristoforos Kynokefalos er værnehelgen mod sygdom og pludselig død. Hundehovedet er en tradition fra den ægyptiske Gud Anubis, der altid afbildes med et sjakalhoved, og er den, der beskytter de døde.
Allerede den lærde middelalderteolog Jakob de Voragine, der endte sit liv som ærkebiskop af Genua, mener, at man skal forstå Kristofferfiguren ud fra etymologien: Kristoforos, den, der bærer Kristus. Det gør han nemlig på hele fire forskellige måder: på sine skuldre rent korporligt, i sit legeme ved spægelse af sit legeme og ved sine bodsøvelser, i sit hjerte ved sin hengivelse og på sine læber ved sin mission for kristendommen.

God fornøjelse
Anne-Mette Gravgaard
Kunsthistoriker og sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.