Findes der et kristent forbud mod sex før ægteskabet?

På mange måder ligner synet på ægteskab før Jesu tid det, som vi kender fra islam i dag. I det jødiske, patriarkalske samfund var det utænkeligt at give efter for sine længsler og seksuelle lyster, hvis ikke man var gift, skriver præst og familieterapeut Lene Østergaard.

På Jesu tid var det ikke fordi, man så seksualitet som noget uartigt eller syndigt. Men sex hørte til ægteskabet, da ægteskab var en praktisk foranstaltning for at stifte familie, svarer teolog og familieterapeut Lene Østergaard

Spørgsmål:

Kære Lene Østergaard

Tusind tak for svaret på mit spørgsmål om begær i kristendommen, det sætter jeg meget pris på.

Jeg kan kun give dig ret; begær skal man mærke efter, om man kan udleve, det vigtige er jo at kunne se sig selv og sine omgivelser i øjnene. Og det kan man ikke, hvis man gør et andet levende væsen fortræd.

Dog overrasker det mig lidt, at der ikke lyder til at være noget forbud mod sex før ægteskabet, da jeg ofte har hørt, at det er en synd i kirkens øjne?

Jeg er ikke selv kristen, men er meget nysgerrig omkring trosretninger og de grundværdier, der ligger som grundsten, da det er med til at give retningslinjer og en forståelse for den menneskelige natur og historie.

Venlig hilsen
MissObt

Svar:

Kære MissObt

Det er en lille smule kompliceret at forklare, hvordan synet på seksualiteten og sex før og i ægteskabet har været i jødedommen og kristendommen og i den europæiske historie.

Meget har jo forandret sig især de sidste 100 år med udviklingen af prævention og den efterfølgende seksuelle frigørelse.

LÆS OGSÅ: Hører sex kun til i ægteskabet?

På mange måder ligner synet på ægteskab før Jesu tid det, som vi kender fra islam i dag. I det jødiske, patriarkalske samfund var det utænkeligt at give efter for sine længsler og seksuelle lyster, hvis ikke man var gift.

Det var ikke fordi, man så seksualitet som noget uartigt eller syndigt. Det handlede mest om synet på slægten og om ægteskabet som en praktisk foranstaltning for at stifte familie.

Ægteskaberne var arrangerede og ikke en privatsag, som de unge selv kunne bestemme. Forlovelser og ægteskaber var en form for slægts- og forretningsforbindelse. Slægten og dens overlevelse stod over alt andet.

Derfor kunne man ikke leve tiltrækningen ud, hvis der var en, man var vild med, fordi man fik børn af sex. Og så måtte lysterne bare undertrykkes, med mindre man turde risikere sanktioner i form af fordømmelse og udstødelse af familie og samfund.

Fortællingen i 1. Mosebog, kapitel 29, handler om Jakob, der gerne vil giftes med sin kusine Rakel. Han bliver snydt af sin morbror, Laban, og får Lea til ægte efter syv års tjeneste. Jakob må tjene yderligere syv år for at få Rakel, som han begærer.

Historien illustrerer udmærket, at ægteskab var mandekontrakter og praktiske foranstaltninger. Og sådan har aftaler om ægteskab været gængse indtil for 150-200 år siden, hvor den romantiske tidsepoke i Europa får idealet om kærlighed til at dominere, og man begynder at ændre praksis omkring ægteskabsindgåelse.

Først da begynder man at tage følelser og begær alvorligt, som herefter bliver betingelsen for ægteskab.

LÆS OGSÅ: Vi gifter os af kærlighed

I evangelierne kan vi dog se, at Jesus har et frigjort syn på mange af de konventioner, der var på hans tid i det jødiske samfund. Der er beretninger om - for eksempel i fortællingen om kvinden med blødninger og kvinden, der salver Jesu fødder - at han er tolerant i forhold til de gængse seksualnormer og synet på synd.

Men samtidig skærper han Moselovens bud om ikke at bryde ægteskabet i Bjergprædikenen i Matthæusevangeliet, kapitel 5:

"I har hørt, at der er sagt: 'Du må ikke bryde et ægteskab'. Men jeg siger jer: enhver som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte."

Jesus ser ægteskabet som en ubrydelig, juridisk forbindelse og er meget regelret på det punkt.

Det er efter min mening rimeligt heldigt for kvindekønnet. For kvinden var meget dårligt stillet, hvis hendes mand sendte hende tilbage til hendes familie. Så var hun brugt og stemplet som uduelig. For slet ikke at tale om piger, som var utugtige og uheldige at blive gravide uden for ægteskab, de kunne risikere et kummerligt liv.

På Jesu tid og i den tidlige kirke ventede man verdens undergang og dommedag. I oldkirken var ægteskab og familiestiftelse derfor ikke en værdi og et mål.

LÆS OGSÅ: Tusind års søgen efter Gud uden sex

Det er interessant at læse Paulus 1. brev til Korintherne, kapitel 7, som handler om ægteskab og ugift stand. Paulus skriver i vers 8:

"Til de ugifte og enkerne siger jeg, at det er bedst for dem, hvis de vedbliver at være som jeg (underforstået single). Men kan de ikke være afholdende, skal de gifte sig; for det er bedre at gifte sig end at brænde af begær".

Paulus har en meget pragmatisk holdning til lyst og seksualitet som noget besværligt og unødvendigt. Kan man ikke undgå begæret, må det komme under kontrol i et ægteskab og udfolde sig der.

Men da verden ikke gik under, og dommedag lader vente på sig, synes jeg ikke, at Paulus syn på seksualitet holder for et nutidigt eftersyn.

Der er flere fortolkningsmuligheder af, hvordan man ud fra et bibelsk grundlag kan forholde sig til begær og seksualitet. Afhængigt af hvilket bibelsyn, man har, kan man se forskelligt på, om man må have sex før, man gifter sig, og om man kan blive skilt.

Historisk har man set ægteskab som en juridisk ramme for stiftelse af familien, som samtidig har tjent flere formål, nemlig at bringe orden for noget, som kunne blive meget besværligt.

Det har sikret manden kontrol over slægtens videreførelse og givet kvinder en tryghed, som de ikke ellers havde. Ægteskab har været en nødvendighed.

Kristendommen ser Gud som kærlighed; det forpligter derfor til at tage godt vare på vores relationer og dybden af dem.

LÆS OGSÅ: Andres vel er vigtigere end sex

I dag har jura og sædvane en meget lille rolle i forhold til de følelsesmæssige aspekter af et parforhold, men det kræver stadig god moral at tage vare på hinandens følelser og behov, fordi kærlighed gør os sårbare.

Det er en grundværdi, at man ikke behandler andre som et middel; seksualiteten og sensualiteten implicit. Som den danske digter Viggo Stuckenberg har sagt det:

To, som elsker hinanden,
kan gøre hinanden mere ondt,
end selv de argeste fjender,
som hævner sig jorden rundt.

Jeg håber, at du har fået belyst dit spørgsmål og synes, at det var spændende at tænke over.

Med venlig hilsen
Lene Østergaard
Familieterapeut og teolog

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.

På mange måder ligner synet på ægteskab før Jesu tid det, som vi kender fra islam i dag. I det jødiske, patriarkalske samfund var det utænkeligt at give efter for sine længsler og seksuelle lyster, hvis ikke man var gift, skriver Lene Østergaard