Hvad er meningen med livet ifølge kristendommen?

Dåben symboliserer indgangen til et liv i fællesskab med Kristus. Det ældste vidnesbyrd om kristen ...

Vores ånd - altså Guds ånd i os og Guds ånd, altså Helligånden - drages helt naturligt mod hinanden. De længes jo efter igen at blive forenet. At blive ét. Det er noget af det samme, mange mennesker oplever, når de pludselig standser op og finder det forjagede liv tomt, trist og meningsløst. Når vi i stedet finder dyb og ubetalelig glæde i at se en solnedgang, høre en fugl synge, lege og tumle med et lille barn, mærke vinden i håret og tusind andre vidunderlige ting. Fordi ånden på ny viser os, at hver af disse ting er et vidunder, svarer åndelig vejleder Poul A. Beck Iris

Meningen med livet er, når vi pludselig standser op og finder det forjagede liv tomt, trist og meningsløst og på ny bliver forenet med Gud, svarer åndelig vejleder og præst Poul A. Beck

Spørgsmål:

Kære kristendom.dk

Jeg skal til at skrive opgave i skolen og har emnet "liv". Jeg har i den sammenhæng valgt at skrive om, hvad der gør livet værd at leve, altså hvad meningen med livet er. Hvad tror man, er meningen med livet ifølge den kristne tro?

Tusind tak på forhånd. Jeg vil blive superglad for al respons!

Med venlig hilsen
Sara

Svar:

Kære Sara

Tak for dit gode spørgsmål. Der går længe imellem, at jeg får så vigtigt et spørgsmål, så mange tak for det.

LÆS OGSÅ: Religion skal give mening

Nu skal du bare høre: Den morgen, da Adam, Eva, du og jeg blev skabt, formede Gud os til at ligne ham. Og så blæste Gud sin livsånde ind i os. Derfor er vi i live. For uden livsånden dør vi (Ezekiels Bog 37, 1-14 og Salmernes Bog 104, 29-30).

Vi mærker Guds nærvær og bolig i os, hver gang vi ånder ind og ånder ud. Og de mange milliarder gange i livet, hvor vi ikke tænker over det, selv der bliver Gud - ved hjælp af sin ånd - trofast ved med at holde os i live. Fantastisk!

Men så var det, at Adam og Eva spiste af træet. Vi forspiser os også hver eneste dag. På livet, på opgaver vi skal løse, på begæret efter nyt tøj, venner, bekræftelse og kærlighed.

Sådan vokser vores ego hver dag, og jo mere vi fodrer egoet, jo mere vil det have. Det er en slem misbruger, vi har boende der. Nogle gange så æder han os endda ud af huset. Som en værre gøgeunge.

Det giver mismod, mistillid, tristhed, stress, udbrændthed og en uendelig jagt på mere bekræftelse. Ja, man får helt åndenød af at tilfredsstille den indre bandit. Det bedste, vi kunne gøre, var egentligt at sulte ham ihjel. Men han er så sejlivet.

Det værste er, at hver gang vi fodrer egoet, får Guds ånd mindre og mindre plads i vore hjerter. Og jo mere vi skal, jo hurtigere vi pisker af sted, jo mindre omsorg bliver der til vort indre menneske, som Paulus kalder det (2. Korintherbrev 4,16-18).

LÆS OGSÅ: Vi må aldrig stoppe med at fordybe os

Men selv under disse helt urimelige livsvilkår bliver Guds ånd trofast ved at holde os i live. Sikke en kærlighed Gud har til os! Og ånden længes mere og mere efter at bliver forenet med Guds ånd, der er til stede alle steder og til alle tider.

Guds ånd bor ikke kun i vore hjerter, men findes overalt i Guds vidunderlige verden. Så vores ånd - altså Guds ånd i os og Guds ånd, altså Helligånden - drages helt naturligt mod hinanden. De længes jo efter igen at blive forenet. At blive ét.

Det er noget af det samme, mange mennesker oplever, når de pludselig standser op og finder det forjagede liv tomt, trist og meningsløst. Når vi i stedet finder dyb og ubetalelig glæde i at se en solnedgang, høre en fugl synge, lege og tumle med et lille barn, mærke vinden i håret og tusind andre vidunderlige ting. Fordi ånden på ny viser os, at hver af disse ting er et vidunder.

Så meningen med livet er, at vi på ny bliver forenet med Gud. Sådan som vi var det helt fra den første dag, vi blev skabt. Når vi opdager Gud alle steder omkring os, så finder vi en fred og en glæde, der overgår al forstand (Filipperbrevet 4,4-7). En glæde, som ingen kan tage fra os igen (Johannesevangeliet 16,22). En glæde, som Jesus endda kalder fuldkommen (Johannesevangeliet 15,11).

LÆS OGSÅ: Hvorfor har mennesket behov for en tro?

Naturligvis møder vi stadig masser af modstand, problemer, udfordringer, frustrationer, vrede, mobning og så videre. Men det betyder ikke nær så meget mere. Vi får af Guds gode ånd, Helligånden lært at sige pyt.

Hvad de andre nu end gør ved mig, så kan de aldrig udslukke Guds glædes ånd, der bor i mig. Hvad end jeg nu møder af forfølgelser, modgang og mobning, så har de overhovedet ikke magten til at skille mig fra Guds kærlighed (Romerbrevet 8, 31-39). Ja, tænk dig, ikke engang døden har den magt mere. Enestående!

Til sidst vil jeg fortælle dig en hemmelighed: For når man rigtig har fundet Gud i alle ting, har man også fundet sig selv (ikke sit falske jeg, egoet), men sit sande og gudsgivne jeg. Sådan som det oprindeligt var Guds gode mening, at livet skulle være.

Og har man fundet både Gud og sig selv, så kan man dårligt finde noget bedre. Så har man fundet det, der gør livet allermest værd. Det er livets mening.

God livsvandring mod livets mål og tak for dit rigtigt dejlige spørgsmål.

PS. Grundtvig har også skrevet om denne hemmelighed i en salme. Han kalder det den dybe sammenhæng. Senere i salmen kalder han det korsets gåde, nok fordi det gamle ego må dø (på korset), før vi helt kan blive forenet igen med Gud.

Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng!

(Hil dig frelser og forsoner, Den Danske Salmebog nr. 192, vers 7)

LÆS OGSÅ: Danskerne søger mening med livet i bøger om lykke

Vi skal for resten synge den til min begravelse, for der mødes vi, Gud og jeg, endelig fuldt og helt igen. Hvilken herlighed!

Med venlig hilsen
Poul A. Beck
Cand. theol. og præst ved Silkeborg Baptistkirke
Aandeligvejledning.dk