Hvilken funktion havde et afladsbrev?
Aflad var et begreb, der handlede om at fjerne de timelige straffe, der var pålagt i boden eller skriftemålet, skriver lektor i kirkehistorie Kurt E. Larsen i kristendom.dks brevkasse
Spørgsmål:
Hvorfor troede man, at man kunne blive fri, når man havde købt et
afladsbrev?
Vivian
Svar:
Kære Vivian
Når rigtig mange mennesker i middelalderen købte aflad, hang det meget sammen med, at folk var dårligt oplyst om kernen i det kristne budskab: At Jesus Kristus ved sin død og opstandelse har betalt for menneskets synder, så at enhver, der tager sin tilflugt til ham, får tilgivelse for sine synder.
Kender man ikke dette budskab om, hvad han har gjort i vores sted,
vil man let ende med at tro, at man selv må gøre noget håndgribeligt for at blive frelst. Middelaldermennesket var ofte præget af angst for Djævelen og for døden og den dom, der følger efter døden. Det lå bag de mange ydre fromhedsytringer i tiden.
Man gjorde brug af alle de midler som datidens præster og munke talte om, for man havde ikke fred og vished i hjertet. Hvornår havde man også gjort nok? Afladshandelen kom også ind her.
Aflad var et begreb, der handlede om at fjerne de timelige straffe, der var pålagt i boden eller skriftemålet. Alle mennesker gik dengang til
skriftemål, og der bekendte man sine synder for en præst, fik tilsagt
syndsforladelse af ham - og blev derefter måske pålagt en eller anden bod som godtgørelse (nogle dages faste, nogle valfarter osv).
Det var denne efterfølgende godtgørelse, man kunne slippe fri for ved at købe aflad. Man købte altså ikke selve tilgivelsen, men blev fritaget for den efterfølgende straf, som præsten havde pålagt.
En ting var dog kirkens officielle teori omkring afladshandel. Noget andet var hvordan folkefromheden opfattede det. Mange gange har middelalderens folk nok fejlagtigt troet, at det, de købte i afladen, var intet mindre end tilgivelse og evig frelse.
Med venlig hilsen
Kurt E Larsen,
lektor i kirkehistorie
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.