Hvor hellig er jomfru Maria for katolikker?

Teologi skal ikke længere have sit eget faktultet ved Aarhus Universitet. Men studiet vil blive styrket ved ...

"Jomfru Maria er den største helgen i kirken og et tros-forbillede for alle. På samme måde som hun sagde ja til Gud, skal også vi gøre det," svarer katolik og ph.d. Jakob Egeris Thorsen. Billedet er fra Fatima i Portugal. Foto: Arne Sorgenfrei

Katolikker tilbeder ikke Jomfru Maria, de tilbeder kun Gud, men hun bliver æret, fordi hun lydigt sagde ja til at føde Guds barn, forklarer katolik Jakob Egeris Thorsen, der også har ph.d i teologi

Spørgsmål:

Hej

Jeg går på en kristen efterskole. Alle er protestanter, men jeg selv er katolik. Jeg bliver rigtig tit spurgt om rigtig mange ting.

Men der er et spørgsmål, hvor jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal svare: Hvordan kan jomfru Maria være lige så hellig som Gud Fader, Sønnen og Helligånden?

Anita Hjortborg

Svar:

Kære Anita

Tak for dit spørgsmål. Lad os slå fast med det samme: Jomfru Maria er for os katolikker ikke lige så hellig som Faderen, Sønnen og Helligånden, som jo er de tre "personer" i den treenige Gud.

Nå det er sagt, så spiller jomfru Maria ganske rigtig en helt særlig rolle i katolikkers religiøse liv. Det gør hun, fordi hun fødte Jesus, fordi hun sagde et trofast, lydigt og glad "ja" til at føde Jesus, da englen bebudede det for hende.

LÆS OGSÅ: Hvem var Jomfru Maria?

Ved at føde Guds søn til verden, bliver jomfru Maria med et gammelt kirkeligt ord Gudsføderske, og derfor priser vi hende. Vi læser i Marias lovsang i Lukasevangeliet (Luk 1, 46-55), at "alle slægter herefter skal prise mig [Maria] salig". Det er det, vi som katolikker gør, når vi beder "Hil dig, Maria" (Ave Maria). Hun er den største helgen i kirken og et tros-forbillede for alle. På samme måde som hun sagde ja til Gud, skal også vi gøre det.

LÆS OGSÅ: Hvad er en helgen?

Det er vigtigt at slå fast, at katolikker ikke tilbeder Maria eller andre helgener. Tilbedelse tilkommer kun Gud. Men vi ærer dem, og vi beder dem om at gå i forbøn for os og for kirken.

Det er nok ét af de steder, hvor katolicismen adskiller sig mest fra protestantismen: Hvor protestanter fokuserer meget på den individuelle persons forhold til Gud, har vi i katolicismen også en stærk kollektiv (fælles) dimension, hvor vi bruger meget tid på at bede for hinanden og for kirken: De levende beder for hinanden og for de døde, og helgenerne beder for alle. Når vi gør det, er det ikke, fordi vi ikke tror, Gud vil frelse verden, eller at vores bøn teknisk bevirker frelse.

LÆS OGSÅ: Hvad er forskellen på protestantisme og katolicisme?

Når helgener og forbøn er så vigtigt, så er det fordi, at Gud har valgt at bruge mennesket og kirken til at udbrede sit rige, på samme måde som han valgte Maria og senere disciplene. Med dem fik Guds budskab en håndgribelig tilstedeværelse i verden. Når vi i kirken priser Gud med bøn, forbøn og lovsang, så er det også en måde fortsat at give Guds rige og kærlighed en menneskelig og kropslig tilstedeværelse i verden.

LÆS OGSÅ: Kvinder i kristendommen

Bedste hilsner
Jakob Egeris Thorsen,
katolik og ph.d i teologi