Hvorfor døber vi med vand?

Ifølge evangelierne lod Jesus sig døbe af Johannes Døberen i Jordanfloden. Der var altså tale om brug af vand ved den lejlighed. Og fortællingen om duen, der dalede ned over hans hoved, signalerer ånd, skriver Birgitte Graakjær Hjort. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Når man ved dåben bruger vand, er der især for at symbolisere renselse, svarer sognepræst Birgitte Graakjær Hjort

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Er det korrekt, at apostlene var udøbte?

Så vidt jeg ved, oplyser evangelierne ikke noget om, at Jesus døbte med vand. Skyldes det, at Jesus i stedet døbte med ånd?

Hvad er den bibelske begrundelse for at døbe med vand? Er det rigtigt, at dåbs- og missionsbefalingen af nogle sagkyndige betragtes som en senere tilføjelse?

Venlig hilsen
Ove Høeg Christensen

Svar:

Kære Ove

Tak for dine spørgsmål om dåb. Dåb spiller jo en overordentlig stor rolle i den kristne kirke, så det er meget relevant at kende lidt til dåbens baggrund og begrundelse i Det Nye Testamente.

Der er religionshistoriske paralleller og forudsætninger for den kristne dåb. Man har eksempelvis kendt til rituelle renselser inden for jødedommen.

Den kristne dåb, som kommer til sidenhen, har lignet disse renselsesritualer og sikkert også hentet en del af sit indhold og inspiration derfra.

LÆS OGSÅ: I dåben dør vi og genopstår vi

Ud over renselsesaspektet har man også kendt til dåb som et ritual, der har betydet indlemmelse i et bestemt religiøst samfund.

Ifølge evangelierne lod Jesus sig døbe af Johannes Døberen i Jordanfloden. Der var altså tale om brug af vand ved den lejlighed.

Og fortællingen om duen, der dalede ned over hans hoved, signalerer ånd.

Bortset fra Johannesevangeliet 3,22 og 3,26 er der ikke noget, der tyder på, at Jesus selv har døbt.

Og Johannesevangeliet 4,2 tyder på, at det snarere har været hans disciple frem for Jesus selv, der foretog selve dåbshandlingerne.

Men det ser samtidig ud til, at dåben har været praktiseret lige fra den tidlige kristne menighed, jævnfør for eksempel 1. Korinterbrev 12,13, hvor Paulus forudsætter, at alle kristne er døbte.

LÆS OGSÅ: Kirken har fra ældste tid anerkendt barnedåb

Apostlene har formodentlig været døbt med Johannes Døbers dåb, som var en slags forløber for den kristne dåb.

Når man ved den og andre lejligheder har brugt vand, er der især for at symbolisere renselse. Vand er det, der gør et menneske rent renser det.

Fra pinse er der tale om en dåb i Jesu Kristi navn (Apostlenes Gerninger 2,38.41). Derfor taler man også om pinsedag som kirkens fødselsdag.

Dåben betegner optagelse i kirken, og det var pinsedag, Helligånden kom. Så blandt andet derudfra har vi en tradition om vand og Ånd som værende knyttet til den kristne dåb.

I forhold til selve dåbs- og missionsbefalingen i Matthæusevangeliet 28,16-20 er der ikke så meget tale om en diskussion af, hvorvidt det er en tilføjelse.

Der er snarere tale om, at mange teologer har betragtet denne afslutning på skriftet som selve nøglen til at forstå og tolke skriftet i sin helhed.

LÆS OGSÅ: Dåben er Guds handling

Hvis du har lyst til at læse mere om det, kan jeg anbefale dig lidt litteratur: Mogens Müller, Kommentar til Matthæusevangeliet (Dansk Kommentar til Det nye testamente 3) s. 576f.

Med venlig hilsen
Birgitte Graakjær Hjort
Sognepræst, ph.d.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.

Ifølge evangelierne lod Jesus sig døbe af Johannes Døberen i Jordanfloden. Der var altså tale om brug af vand ved den lejlighed. Og fortællingen om duen, der dalede ned over hans hoved, signalerer ånd, skriver Birgitte Graakjær Hjort Foto: Arkivfoto