Hvorfor er kirkemusik så ukropslig?

Luther skrev mange salmer og gendigtede mange latinske tekster, så folk forstod, hvad de sang. Han ønskede ikke, at folk skulle reduceres til statister, der bevidstløst aflirede latinske messesvar, skriver organist Jens Ramsing Foto: colourbox.com

Mange salmemelodier er små musikalske kunstværker, der ikke nøjes med et begrænset toneomfang, svarer organist Jens Ramsing

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Findes der en forklaring på, at salmer generelt ligger i en
toneart, som gør det umuligt for langt de fleste af os at synge dem?

I mange andre lande er musikken præget af rytmer og krop. Hvad er grunden til at kirkemusik i Danmark er så "pæn" og ukropslig?

Venlig hilsen
Christel

Svar:

Kære Christel

Jeg går ud fra, at du er et ungt menneske.

Der er mange grunde til, at du og mange andre har svært ved at synge (med på) salmerne.

Den vigtigste grund er, at I ikke kender dem. Alt nyt er svært. I er heller ikke fortrolige med stilen, fordi den klassiske musik i to generationer er blevet ignoreret i folkeskolen. Derfor har I heller ikke fået sangundervisning regulære og elementære anvisninger om stemmens brug.

Der skal ikke meget til. Et almindeligt musikalsk menneske lærer hurtigt at synge Se, nu stiger solen. De få høje toner kommer efterhånden af sig selv, jo flere gange man har sunget den.

LÆS OGSÅ: "Vores salmer er essensen af dansk kristendom"

Mange salmemelodier er små musikalske kunstværker, der ikke nøjes med et begrænset toneomfang. Fornuftige organister og dem er der rigtig mange af i Danmark sætter ofte melodierne ned. Men når melodien spænder over en oktav + to toner (en decim), er der grænser for, hvor langt den kan sættes ned.

Jeg er enig med dig i, at salmerne er pæne. Til gengæld er jeg uenig i, at de mangler krop. Syng eller hør Rind nu op i Jesu navn. Det er alene et spørgsmål om fortrolighed med stilen.

Siden reformationen (Martin Luther, 14831546) har gudstjenesten udviklet sig frem til det, den er i dag eller var indtil for cirka 25 år siden.

LÆS OGSÅ:Gudstjenestens gang

Luther skrev mange salmer og gendigtede mange latinske tekster, så folk forstod, hvad de sang. Han ønskede ikke, at folk skulle reduceres til statister, der bevidstløst aflirede latinske messesvar. Skulle de synge, så skulle de synge på modersmålet og synge noget godt.

Siden er salmedigtere af høj karat kommet til i hobetal. Derfor er vores
salmebog så tyk. Den indeholder et væld af salmetekster og melodier fra reformationstiden, fra barokken, fra romantikken og fra vores egen tid.

Jeg forstår godt, at nogle mennesker kan fascineres af gospelmusikkens umiddelbarhed og enkelhed. Men jeg er bange for, at vi er på vej tilbage igen er ved at reducere folk til statister, der svarer Halleluja.

LÆS OGSÅ: Kristendom.dk's tema om salmer

Jeg ville ønske for dig, at du havde haft musiklærere, der havde lært dig 20 gode salmer. Så ville du holde af vores gudstjeneste, der rummer det hele også nye salmetekster til rytmiske melodier.
Moderne organister kan også spille rytmisk musik.

Venlig hilsen
Jens Ramsing, organist og kirkemusikskolelærer

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.