Hvorfor helligholder katolikker ikke langfredag?

Det gør vi også. Men i mange katolske lande er langfredag ikke en fridag, svarer katolsk diakon Kaare H. Nielsen

Spørgsmål:

Kære kristendom.dk,

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor katolikker
ikke helligholder langfredag. På denne - set med protestantiske øjne - temmelig væsentlige dag i Jesus liv, går katolikker jo på arbejde og kan købe ind i samtlige åbne butikker i de katolske lande.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Gitte Grove

Svar:

Kære Gitte Grove

Du stiller et relevant spørgsmål, ja, faktisk et spørgsmål, som jeg selv har stillet mig, da jeg læste teologi i Tyskland.

LÆS OGSÅ: Langfredag er fuld af håb

Som dansker er det lidt underligt, at skærtorsdag og langfredag ikke er en helligdag i alle katolske lande. Men det er de faktisk. Det er vigtigt at se forskellen på en fridag og en helligdag. En fridag er et anliggende for staten. En helligdag er et anliggende for kirken/trossamfund.

Tænk blot på trossamfund uden for den kristne tro: De har også en del helligdage, som ikke er fridage i dagens Danmark. Jeg tænker her på for eksempel jøder og muslimer.

I den katolske kirke fejres skærtorsdag om aftenen og langfredag i den sidste del af eftermiddagen. Det giver mulighed for, at mennesker kan deltage i liturgien, og det passer godt til selve dagen.

LÆS OGSÅ: Den kristne påske - dag for dag

For katolikker er påsken som én lang dag, der begynder palmesøndag/skærtorsdag og slutter påskedag. Alle disse dage hænger sammen og viser hen til hinanden. Det ville være forkert at betone den ene dag frem for den anden. For som Paulus siger: uden korsfæstelsen ville der ikke være en opstandelse.

Derfor taler vi katolikker om Det hellige påsketriduum. At disse tre dage hænger sammen, er noget, man kan se på både de bibelske tekster og liturgiske bønner, der hører til de forskellige dage.

For eksempel slutter langfredag, som er en fastedag, med en bøn, der lyder således: "Herre, dit folk har fejret din Søns død i fortrøstning til hans opstandelse"

Langfredag ser vi frem til opstandelsen. Det giver håb. Mange steder er der en vågenat fra skærtorsdag til langfredag, hvor kommunionen/nadveren står i centrum. Fra langfredag til påskelørdag, er der ligeledes en vågenat, hvor korset er i centrum. Og påskelørdag samles vi til en vågenat, også kaldet en vigilie, hvor vi foran kirken tænder en påskeild.

Derefter bærer vi det store påskelys ind i den mørke kirke og synger
Kristus verdens lys. Fra det store påskelys gives lyset videre til alle,
så kirken til sidst er oplyst af levende lys, et smukt billede på, at vi som
troende skal give vores tro videre.

LÆS OGSÅ: Påske i Vatikanet, New York og Jerusalem

I skæret af lysene hører menigheden en lang række læsninger, der kommer igennem hele frelseshistorien fra det Gamle Testamente til det Nye. Disse læsninger kulminerer med et stort 'halleluja' og forkyndelsen af påskeevangeliet. Så alle dage i påsken er helligdage, eller rettere én lang helligdag, for os.

Jeg vil gerne indbyde dig til at deltage i vor fejring af påsken. På
www.katolsk.dk kan du finde alle vore menigheder og klostre samt deres gudstjenestetider.

Alt godt og Guds fred.

Med venlig hilsen
Kaare H. Nielsen
Katolsk diakon og panelist på kristendom.dk

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.