Hvorfor var der mande- og kvindesider i kirken?

Det er nok den almindelige samværskultur, der har præget det ældre Danmark, så mænd og kvinder sad hver for sig i kirken, skriver lektor i kirkehistorie Kurt E. Larsen i kristendom.dks brevkasse

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Hvorfor havde kirkerne fra de tidligste tider en mandeside i syd og kvindeside i nord i kirken med hver deres døre?

Var kvinder, der skulle "luskes" ind i kirken ad "bagdøren", ildeset eller urene? Er der en historisk forklaring på det?

Venlig hilsen
Linda

Svar:

Kære Linda

Noget endegyldigt og præcist svar kan jeg desværre ikke give på dette spørgsmål, men jeg vil nævne en række overvejelser, der hører med i billedet.

I de kristne menigheder har man haft princippet om at mænd og kvinder var ligeværdige i Guds øjne. Det går tilbage til Jesu praksis og til Paulus' ord:

Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte. (Galaterbrevet 3, 2829).

I oldtidens første menigheder oplevede man også en tilstrømning af specielt kvinder, fordi kvinders stilling var højere iblandt kristne end blandt datidens jøder og hedninger.

Alligevel ser man også, at der i kirken var en vis kønsopdeling. Mænd bad med mænd, og kvinder med kvinder. Således fortæller Hippolyt i skriftet "Den apostoliske tradition", at det var skik i Rom omkring 200.

Enheden i Kristus og kønnenes ligeværd udelukkede således ikke, at kønnene gjorde nogle ting hver for sig. Måske hang opdelingen sammen med, at det romerske teater havde en opdeling af mænd og kvinder, og så har de kristne fulgt skik og brug på dette punkt.

Opdelingen er altså nok kulturelt betinget. I nogle kulturer i Afrika i dag er det skik, at ægtepar ikke følges ad på gaden og ikke sidder sammen i kirken. I det offentlige rum er mænd sammen med mænd, kvinder med kvinder - kun derhjemme er ægtefællerne sammen.

I dansk landbokultur var det også indtil for blot en generation siden også nogle steder skik, at mænd og kvinder til selskaber sad i hver deres rum.

Det er nok den almindelige samværskultur, der har præget det ældre Danmark, så mænd og kvinder sad hver for sig. Og så kirkerne typisk havde en dør i hver side: Mændenes dør i kirkens sydlige side, kvinders i den nordlige.

At kvinderne sad netop i kirkens nordside har jeg set forklaret på den måde, at ved kirkekunstens fremstillinger af korsfæstelsesscene står Maria altid til venstre for Jesus (set nede fra kirken) og derfor skulle kvinder sidde i den venstre side, der ud fra kirkens almindelige øst-vest-orientering var den nordlige.

At kirkerne oprindeligt typisk havde to døre var nok en praktisk indretning, for der har aldrig været tale om at kvinder blev anset for urene, så de skulle ind ad en ringere dør.

Skikken med at sidde i hver sin side af kirken har også holdt sig længe også efter at den ene kirkedør mange steder var blevet tilmuret.

Kønsopdelingen i kirken blev først brudt, da ægtepar i Danmark ud fra et mere moderne og romantisk præget kærlighedssyn begyndte at ville sidde sammen og følges ad offentligt.

Fordi skikken var kulturbestemt, kunne den også let falde væk igen. Jeg er aldrig i kirkehistorisk litteratur stødt på argumenter for, at kønnene burde sidde adskilt heller ikke er jeg stødt på protester over at skikken faldt væk igen.

Kurt E. Larsen,
lektor i kirkehistorie

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.