Må man være gudmor, hvis man er muslimsk gift?

"Hvervet som gudmor skal tages alvorligt - men ikke mere alvorligt end alle andre sekulært-religiøse løfter i folkekirken," svarer kirkeretsprofessor Lisbet Christoffersen

Spørgsmål:

Min nære ven er muslim, men er gift med en dansk kvinde. Hun er medlem af folkekirken og har det samme forhold til religion som størstedelen af danskere (hun er ikke-praktiserende).

Hendes bror fik for nylig et barn, og han ville gerne have, at hun skulle være gudmor.

Præsten i kirken nægter imidlertid, at hun kunne være gudmor med henvisning til, at hun er gift med en muslim (de er ikke borgerligt viet, kun efter et muslimsk ritual).

Kan det virkelig passe, at man ikke må være gudmor, selvom man er medlem af folkekirken, blot fordi man er gift med en muslim?

Med venlig hilsen
Henrik

Svar:

Kære Henrik

Tak for spørgsmålet.

Retligt set er dåb reguleret af dåbsanordningen, anordning nr. 1 af 2. januar 2008. Den kan man finde på retsinformation.dk.

Dåbsanordningens bestemmelser tolkes vejledende inden for rammerne af en dåbsvejledning, som biskopperne har udformet. Den kan man for eksempel finde på folkekirken.dk.

Fadderne er omtalt i dåbsanordningens § 6. Biskoppernes vejledning omtaler også fadderne for at forklare nærmere om deres funktion. Faddernes funktion er at være 'vidner'. Anordningens § 6, stk. 1, 2.

Punktet slår fast, at mindst to af de højst fem faddere skal være til stede ved dåben 'som vidner' - et udtryk der kan forstås i lyset af ritualets ord om, at fadderne er vidner på, at barnet nu er døbt med den kristne dåb.

Fadderes funktion
Imidlertid fremgår det indirekte af reglerne, at fadderne har en bredere funktion end alene at bevidne, at der har fundet en dåb sted. Formaningen i dåbsritualet taler om, at fadderne - 'om de er der til stede' - skal bistå med barnets oplæring i den kristne tro.

Dåbsvejledningen udtrykker sig lidt anderledes ved at sige, at fadderne - udover at være vidner - har et moralsk ansvar for, at barnet i tilfælde af forældrenes død får en kristen opdragelse. Vejledningen nævner også det forhold, at faddere normalt vil følge deres fadderbarn med en særlig opmærksomhed.

Fadderskab er bindende
Fadderne har dog ikke ret til at blande sig i barnets opdragelse, ligesom de heller ikke har en retlig pligt til at påtage sig et ansvar for barnet i tilfælde af forældrenes død.

Det er forhold, der ikke er reguleret i kirkens dåbsritual med bagvedliggende regler, men i forældreansvarslov med videre. Og derfor kan forældrene heller ikke slette fadderne fra kirkebogen, hvis de senere - efter dåben - skifter religion eller tro eller begår ting, der gør, at forældrene ikke længere finder dem værdige.

Fadderskabet registreres på tidspunktet, det finder sted. Hvad der siden skal ske mellem faddere, forældre og barn er et moralsk anliggende, ikke et retligt.

Det ændrer ikke på, at faddernes anden funktion, altså at man udover at være vidne, også får en mulighed for at blive et særligt menneske, måske endog et moralsk fyrtårn for barnet; denne anden funktion er også understøttet i reglerne om fadderne.

Forudsætninger for at stå fadder
Dåbsanordningens § 6, stk. 3, stiller således nogle retlige krav op som forudsætning for, at man kan være fadder, og det er dem, vi skal have fat i for at besvare dit spørgsmål.

En fadder skal således være døbt med den kristne dåb og konfirmeret. Derudover må en fadder ikke efter sin dåb og konfirmation, men forud for fadderværdigheden, have sluttet sig til et ikke-kristent trossamfund.

Det kræves altså ikke, at en fadder er medlem af folkekirken. Det kræves heller ikke, at man er særligt troende eller aktiv eller andet. Men man skal selv være kristent døbt og konfirmeret, og man må ikke aktivt have vendt sig fra denne dåb og konfirmation ved aktivt at slutte sig til et ikke-kristent trossamfund.

Et præstens afslag berettiget?
Spørgsmålet er så, om fasteren til det nyfødte barn i dit eksempel kan være gudmor eller præstens afslag er berettiget med henvisning til disse regler?

Som sagt: de forhold, du lægger vægt på, er faktisk ikke afgørende. Det har ingen betydning, om hun er medlem af folkekirken eller ej, og det er heller ikke afgørende, om hun er aktiv eller passiv.

Det afgørende er, at hun selv er døbt med den kristne dåb, og det er hun, ellers var hun ikke medlem af folkekirken (det er jo ikke nok at betale kirkeskat, det kan være sket ved en fejl; for at blive medlem af folkekirken skal man være døbt). Det lægger vi altså til grund, selvom du ikke nævner noget om det direkte.

Det andet kriterium er, at hun som gudmor skal være konfirmeret. Det ved vi ikke, om hun er, men det lægger vi til grund nok er tilfældet. Også det kriterium viser, at dåb og medlemskab af folkekirken ikke er tilstrækkeligt og medlemskabet i og for sig irrelevant, det afgørende er, at man i sine handlinger har 'fulgt trop' i en kristen kontekst.

Det vil sige, at hun i og for sig kan være døbt og konfirmeret i en katolsk kirke og alligevel fungere som fadder eller gudmor ved en dåb i folkekirken.

Det tredje kriterium for at blive gudmor er, at hun ikke må have 'sluttet sig til et ikke-kristent trossamfund'. Islam er jo et klart eksempel på en ikke-kristen religion, man kan have sluttet sig til efter sin dåb og konfirmation. Hinduisme, buddhisme eller medlemskab af en ateistisk forening ville være andre eksempler.

Kriteriet her handler om at slutte sig til. Det kan man gøre ved at melde sig ind og betale medlemsafgift i den form, der nu kræves for det pågældende organisatorisk indrammede trossamfund. Men man skal næppe lægge vægt på den organisatoriske dimension.

'Slutte sig til' er netop et blødere kriterium end medlemskab. Blandt andet fordi mange trossamfund ikke bygger på medlemskab, men netop på tilslutning. Så tilslutning kan i praksis blive vist på anden vis, og denne anden måde at vise tilslutning på behøver bestemt ikke være økonomisk.

Hvis man følger de religiøse ritualer for en ikke-kristen religion og over for sine omgivelser giver udtryk for, at man er blevet buddhist, hindu, jøde eller muslim, så har man også 'sluttet sig til'.

'Tilsluttet' islam gennem ægteskab?
Spørgsmålet er så, om den påtænkte gudmor har sluttet sig til islam? Det ved jeg ikke, ud fra de oplysninger, du sender. Jeg ved, at hun bor sammen med en muslimsk mand, og at de har indgået religiøst muslimsk ægteskab uden borgerlig retsvirkning.

Den manglende borgerlige retsvirkning, altså at de ikke er 'rigtigt gift', som du skriver, har ingen betydning i denne sammenhæng, eller hvis den har betydning, så vil det være en betydning, der viser, at man er gået ind i en kontekst, der alene er reguleret af religiøse normer, det vil sige en betydning, der viser, at man virkelig har 'sluttet sig til'.

Vi kan måske derudover lægge vægt på, hvad der er formålet med reglen om, at man ikke må have 'sluttet sig til et ikke-kristent trossamfund'. Reglens formål er at få en afklaring på det tidspunkt, hvor fadderen eller gudmoderen lover at ville påtage sig et moralsk ansvar for (medvirken til) barnets kristne opdragelse.

Har gudmoderen på det tidspunkt fraveget sit tidligere religiøse standpunkt, etableret gennem kristen dåb og kristen konfirmation? Og vil hun derfor, over for menigheden og familien, der beder hende være faddere, kunne sige, at hun vil medvirke til at oplære i en religion, hun selv har fraveget ved at slutte sig til en anden religion?

Formålet med reglerne er at sige, at selv et moralsk løfte er et løfte, der skal kunne stå handling bag, og nogle handlinger umuliggør løftet. Nemlig de handlinger, der indebærer, at man har sluttet sig til et ikke-kristent trossamfund.

De samme facts ville i øvrigt betyde, at søsteren heller ikke efterfølgende kunne blive gift i folkekirken, og at hun principielt heller ikke længere er medlem af folkekirken og ikke længere skal betale kirkeskat.

Det følger af lov om medlemskab af folkekirken, § 2, stk. 2, hvorefter et medlemskab af folkekirken ophører, hvis et medlem slutter sig til et andet trossamfund eller på anden måde, for eksempel ved at lade sig gendøbe, stiller sig uden for folkekirken.

Står en muslimsk gift kristen udenfor folkekirken?
Stiller man sig uden for folkekirken ved at lade sig vie muslimsk? Det er også præstens ansvar at tage stilling til det. Facts er de samme og vurderingen må være den samme.

Præstens vurdering har været, at søsteren gennem sit muslimsk-religiøse vielsesritual har sluttet sig til en ikke-kristen religion. Mon han samtidig har meddelt hende, at hun derfor heller ikke er medlem af folkekirken og ikke skal betale kirkeskat?

Min vurdering af den aktuelle situation
Søsteren (eller rettere broderen) kunne have klaget over afgørelsen til biskoppen, og derigennem fået en mere principiel vejledning, hvor også alle facts var lagt frem, også dem, præsten byggede sin vurdering på. Dem har jeg jo ikke.

Hvad har mon været broderens vurdering, da han bad hende være gudmor? En mulighed er, at gudmor er et æreshverv i en familie, søsteren spørges først, det vil sige, helt uden en religiøs dimension. I så fald bliver broderen her mødt af, at kirken faktisk lægger et minimum af religiøs dimension i hvervet.

En anden mulighed er, at broderen også har lagt et minimum af religiøs dimension i hvervet og villet vise sin søster en tillid, uanset at hun har engageret sig i et muslimsk ægteskab, ud fra en vurdering af, at ægteskabet ikke sætter den fulde ramme for at forstå søsteren som religiøs person i forhold til hvervet, hendes dåb og konfirmation gælder så at sige stadig i hendes liv på det minimum, det gælder for de fleste folkekirkemedlemmer. Det er her, vi mangler nogle oplysninger og ikke kan gå videre.

Ud fra reglerne kan jeg godt forstå, hvorfor præsten har valgt, som han har. Men jeg kan også forestille mig den præst, der i stedet ville have bygget på broderens tillidserklæring.

De tager begge to oplysninger alvorligt, men de lægger alvorlig vægt på hver sit sæt af oplysninger. Reglerne tager også oplysninger alvorligt, men reglerne er alene regler - det er præsten, der står med virkeligheden.

Konklusion
Så den eneste virkelige konklusion, jeg kan nå til, er: her er ikke plads for skrivebordskonklusioner. Der er tale om at skabe sammenhæng mellem reglernes formål - at hvervet som gudmor skal tages alvorligt også i forhold til et løfte om at bistå med opdragelse i en kristen tro, men ikke mere alvorligt end alle andre sekulært-religiøse løfter i folkekirken og lige så alvorligt som dem og den familie-virkelighed, som præsten præsenteres for.

Med venlig hilsen
Lisbet Christoffersen
Professor i kirkeret

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.