På hvis ordre forfulgte Paulus de kristne?

Kort nyt fra

Paulus var og betegnede sig selv som en ivrig forfølger af de første kristne indtil sin omvendelse på vejen mod Damaskus. Foto: Wikimedia Commons

De ivrigste forfølgere af de første kristne var naturligt nok dem, der tog deres jødiske religion mest alvorligt, og det gjorde Saulus. Han fik dog ikke ordre, men bemyndigelse til det, svarer dr. theol. Helge Kjær Nielsen

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Der står, at Paulus før sin omvendelse forfulgte de kristne. På hvis foranledning gjorde han dette? Der må have været en eller flere øvrighedspersoner, som har sat kristenforfølgelsen i værk på det tidlige tidspunkt i kristendommens historie, men jeg har ikke kunnet finde noget litteratur om det, hvor de nævnes.

Når jeg læser om kristenforfølgelse, virker det til, at de først begyndte efter at Paulus havde slået sine folder i Romerriget med kejser Nero og så videre.

Venlig hilsen
Mogens Andreasen

Svar:

Kære Mogens

Det er meget almindeligt, at et religiøst mindretal bliver forfulgt. Derfor var der intet overraskende i, at jøderne forfulgte de første kristne, som med deres tro på Jesus som Messias var en trussel for jødedommen.

De ivrigste forfølgere var naturligt nok dem, der tog deres jødiske religion mest alvorligt, og til dem hørte Saulus, der senere fik navnet Paulus. I sit brev til Filemon kapitel 3 vers 6 karakteriserer apostlen sig selv som en tidligere ivrig forfølger af kirken.

LÆS OGSÅ: Paulus er kristendommens anden grundlægger

Man kunne ikke på egen hånd sætte en forfølgelse i værk. Der måtte en bemyndigelse til. Sådan var det også for Paulus, som det fremgår af blandt andet Apostlenes Gerninger 9,1-2 og 22,4-5.

Det var ypperstepræsten og ældsterådet i Jerusalem, der gav ham breve med til jøderne i Damaskus, og heri lå, at han af den højeste jødiske myndighed, nemlig Rådet i Jerusalem, var bemyndiget til at forfølge de kristne. Man kan altså ikke sige, at Saulus fik ordre til at forfølge de kristne i Damaskus. Han fik bemyndigelse til det.

LÆS OGSÅ: Kristendommens udbredelse

Rådets centrale rolle i bekæmpelsen af dem, der troede på Jesus, er også bevidnet af for eksempel Apostlenes Gerninger 4,1-22 og 5,17-42.

Ifølge Apostlenes Gerninger var det på vejen op til Damaskus, at Paulus omvendelse fandt sted, og heraf kan med rimelighed sluttes, at vi er omkring år 40.

Venlig hilsen
Helge Kjær Nielsen
Dr. theol. og lektor i Ny Testamente ved Aarhus Universitet