Skal man konfirmeres, når man er døbt?

Når man er døbt, behøver man ikke at blive konfirmeret! Det gælder både for dem, der blev døbt som små, og de som selv vælger at blive døbt, skriver sognepræst Vibeke Tuxen. Foto: Ranveig /wikimedia.org

"I virkeligheden kan dåb og konfirmation slet ikke sammenlignes", svarer sognepræst Vibeke Tuxen

Spørgsmål:

Så vidt jeg har forstået, er dåben indmeldelse i folkekirken. Konfirmation er at sige 'ja' til dåben foretaget på deres vegne, mens de var spæde og samtidig fik navn. Mange børn bliver døbt umiddelbart inden deres konfirmation.

Hvorfor skal de konfirmeres, når de aktivt har ladet sig døbe lige inden konfirmationen? Hvorfor er dåben i denne forbindelse ikke nok?

Med venlig hilsen
Anonym

Svar:

Kære spørger

Dåben er nok! I dåben møder Gud os. Han gør os til sine børn og giver os del i alt, hvad han har. Gud tager imod det lille barn og gør sin gerning i det. Når det lille barn vokser op, skal det høre om Gud og tages med til gudstjeneste i kirken.

Her får barnet mulighed for at lære kirke og kristendom at kende. Konfirmationen bliver i denne forbindelse kirkens tilbud til de unge. Undervisningen, der slutter med konfirmationen, giver de unge mulighed for selv at bekræfte eller sige ja til den dåb, de blev døbt med som små.

Konfirmanden tilspørges og svarer ja til trosbekendelsen eller den kristne tro. Herefter knæler konfirmanden ved alteret, mens præsten under håndspålæggelse velsigner den enkelte, og konfirmanden modtager forbøn om at Gud må bevare og styrke ham eller hende i sin kristne tro.

Anderledes er forløbet, når konfirmanden ikke er døbt. Her døbes konfirmanden sædvanligvis undervejs i konfirmandforløbet. Dåben foregår som en voksendåb. Konfirmanden svarer selv ja til trosbekendelsen og modtager herefter den kristne dåb, der er dåben i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Når man er døbt, behøver man ikke at blive konfirmeret! Det gælder både for dem, der blev døbt som små, og de som selv vælger at blive døbt. Jesus indstiftede dåben, hvorimod konfirmationen er kommet til senere som en kirkelig tradition.

Når vi har konfirmation i kirken, er det fordi at det er en vigtig ting for de unge selv at få mulighed for at sige ja til den kristne tro. Her finder konfirmationen sin berettigelse.

Hvad så med de konfirmander, der bliver konfirmeret kort tid efter, de er blevet døbt?

Det er vigtigt for den unge at være en del af flokken og sammen med de andre at svare ja til sin tro. Det at tro bliver her noget, man gør alene overfor Gud og mennesker, men samtidig bliver konfirmationen også en bekræftelse for den unge i og med, at det at blive konfirmeret er noget, man gør sammen i gudstjenestens fællesskab.

Konfirmationen er tillige blevet en tradition, hvor den unge får en dag fra morgen til aften, hvor de bliver bekræftede af både Gud og mennesker og får at vide, hvor værdifulde og fantastiske de er.
Hvilken ung har ikke brug for sådan en dag, hvor de med familie og venner ser tilbage på deres barndom og frem mod det ungdoms og voksen liv, der venter lige forude?

Konfirmationen er den fest, hvor man tager skridtet på vej ind i de voksnes verden. Dette fællesskab, både ved konfirmationen i kirken og ved festen bagefter, er det naturligt at også den unge døbte bliver en del af.

Så kunne man spørge, om ikke konfirmanddåben kunne finde sted samtidig med konfirmationen? Jo, det kunne man godt, og nogle har måske gode erfaringer med det?

Min erfaring med dåb af konfirmander er, at mange ikke ønsker at blive døbt i en fuld kirke. Dét at blive døbt er for en ung konfirmand en personlig ting, der fint finder sted i et lille fællesskab af dem, der står nærmest.

Dét, at dåben bliver den lille fest og konfirmationen den store fest, betyder ikke, at dåben er mindre vigtig eller mindre betydningsfuld. Tværtimod oplever jeg, at dåben for den unge er uendelig betydningsfuld.

I virkeligheden kan dåb og konfirmation slet ikke sammenlignes, da det er to forskellige ting, der sker. I dåben bliver man Guds barn, og ved konfirmationen siger man ja til sin dåb og bliver bekræftet i, at man tilhører Gud.

Dåben sker kun en gang, hvorimod påmindelsen om vores dåb, forbøn og velsignelse er noget, vi alle har brug for livet igennem og aldrig kan få for meget af. Derfor kan en konfirmand, der lige er blevet døbt også med stor glæde få lov at bekræfte og blive bekræftet af sin dåb endnu engang.

Med venlig hilsen

Vibeke Tuxen
Sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.