Skal min søn døbes i pinsekirken eller konfirmeres i folkekirken?

Det vigtigste er, at lade den unge vælge på et oplyst grundlag, skriver sognepræst Vibeke Tuxen i kristendom.dks brevkasse

Spørgsmål:
Kære brevkasse

Min søn kommer meget i pinsekirken, og til næste år skal han i 7. klasse og muligvis konfirmeres.

Han siger selv, at pinsekirken er hans kirke.

Jeg har valgt, at han skal gå til præst. Men jeg vil ikke tvinge ham til at blive konfirmeret. Han spørger, om han så ikke får en fest. Jeg er i tvivl og tænker derimod mere på at lade ham gøre sin egen dåb i pinsekirken, på et andet tidspunkt, som jeg ser som konfirmation. Jeg har også tænkt at lade ham sige nej ved alteret i folkekirken. Jeg har også tænkt, at han skal vente, til han bliver 18 år, så han er myndig. Men myndighed, gælder det også religiøse, åndelige og kirkelige ståsteder.

Siger man ikke, at når man er konfirmeret, så kan vedkommende stå fadder m.m.?

Jeg selv kommer både i pinsekirken og folkekirken, og har derfor selv vist døren til en anden kirke. Min søn er lige nu tilmeldt til at gå til præst næste år.

Hvad vil I anbefale, at jeg skal gøre overfor min søn, råde ham til m.m.?

Med venlig hilsen
Carsten Christensen

Svar:
Kære Carsten Christensen

Jeg kan forstå, at du og din søn er tilknyttet både folkekirken og pinsekirken, og det giver nu nogle problemer i forhold til, om din søn skal konfirmeres eller døbes.

I folkekirken er konfirmationen et tilbud til de unge, hvor de får mulighed for selv at bekræfte deres dåb og blive velsignede.
Hvis man ikke er døbt på forhånd, finder dåben sædvanligvis sted inden konfirmationen.

Er det da nødvendigt at blive konfirmeret, hvis man selv har valgt at blive døbt kort tid forinden? Nej, den afgørende handling er dåben, der er indstiftet af Jesus. I dåben handler Gud gennem ordet og vandet og gør os til sine børn. Han skænker os Helligånden, giver os syndernes forladelse og evigt liv. Vi lægges så og sige over i hans favn, hvor han bærer os gennem livet og til sidst ind i sin himmel. Ja, han bærer os dér, hvor ingen andre længere kan følge os. Dåben er således et sakramente eller en hellig handling, som sker på Jesu befaling.

At den almægtige Gud på eget initiativ omfavner mig og tager imod mig som sit eget barn, er så stort og ubegribeligt, at jeg bare må gribe det i troen og sige Gud tak. Det sker ved konfirmationen, hvor den unge får lov at sige både ja til og tak for sin dåb sammen med sine jævnaldrende.

Konfirmationen er således en tradition, hvor den unge modtager Guds velsignelse over sit liv og bliver bekræftet i, at Gud stadig står ved sit løfte om at være med den døbte alle dage indtil verdens ende. Netop den bekræftelse er vigtig ikke mindst for den unge, der står overfor at skulle vælge sine helt egne værdier og holdninger for livet og fremtiden.

Men derfor er det også vigtigt, at beslutningen om at blive konfirmeret, er den unges eget valg. Selvfølgelig betyder festen også en hel masse for den unge. Og det ikke mindst, hvis glæden over konfirmationen også bliver en del af festen.

Jeg tror, det er meget vigtigt og væsentligt for en teenager at få lov at få en hel dag, hvor man bare bliver fejret, bekræftet og elsket, som den man er, ligesom det er en stor glæde for forældre, familie og venner at få lov at fejre den unge. Det er da et rygstød, der giver den unge hjælp til at begive sig videre ud i livet på egen hånd.

Det fremgår ikke klart af dit brev, om din søn er døbt. For mig (og folkekirken) er dåben en engangshandling, hvor Gud en gang for alle tager mig til sig og gør mig til sit barn. I denne favn, hvor det er min himmelske far, der holder mig fast og ikke omvendt, finder jeg et sikkert forankringspunkt midt i mit livs rystelser og tro og tvivl. Her bekræfter Gud mig livet igennem.

Du skriver, at din søn selv siger, at pinsekirken er hans kirke.
Din søn vælger åbenbart pinsekirken. Det valg kan der være flere begrundelser for. Jeg synes derfor, at du skal tale med din søn om, hvorfor han vælger pinsekirken og om, hvad dåben og konfirmationen indebærer. På den måde kan du hjælpe ham til at blive afklaret omkring, hvad han selv ønsker og hvorfor. Folkekirken og pinsekirken har forskelligt syn på og praksis i forhold til dåb, og det kan være forvirrende for en ung at skulle forholde sig til to forskellige kirkeretninger.

I ny anordning om dåb i Folkekirken § 2 står der:
Dåb af et barn sker efter anmodning fra den eller dem, der har forældremyndigheden over barnet, og som dermed har ansvaret for barnets kristelige opdragelse.

For at stå fadder skal man være døbt og i konfirmationsalderen.

Venlig hilsen
Vibeke Tuxen

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.