Hvornår blev Jesus født?

Teolog Johannes Værge og lektor Carsten Vang kommer med to forskellige svar på spørgsmålet

Spørgsmål om Jesu fødsel

Kære brevkasse

Hvornår udgik befalingen fra kejser Augustus?

Astronomerne taler om himmeltegn cirka syv år f.Kr. Andre siger, det var tre år f.Kr., og Jehovas Vidner siger to år f.Kr., at Jesus blev født.

For et år siden læste jeg i en artikel i Illustreret Videnskab, at en supernova stod over Betlehem Efrata i slutningen af december år 7 e.Kr. beregnet tilbage.

En ven har angivet, at befalingen udgik år 6 e.Kr.

Hvad siger romerske kilder om det?

Venlig hilsen,
Gert

1. Svar: Teolog Johannes Værge

Kære Gert

I forbindelse med fortællingen hos evangelisten Matthæus om en stjerne, der tiltrak de tre vismænd fra det fjerne, kan man møde forskellige bud på astronomiske fænomener, der historisk kunne kombineres med fortællingen. Men en pålidelig datering får man ikke ad denne vej.

Det, Matthæus er interesseret i, er at pege på det universelle ved Jesu fødsel illustreret ved himmelfænomenet og de tilrejsende fra fremmede folkeslag.

Den efterfølgende fortælling om barnemordet i Betlehem med kong Herodes’ brutale fremfærd anslår det tema, som føres til ende med Jesu domfældelse og korsfæstelse: Det, som er sat ind i verden med Jesus, er i konflikt med de rå magt-
interesser i denne verden.

Desuden betyder det hele vejen igennem noget særligt for Matthæus at kunne knytte begivenhederne sammen med forudsigelser i de gammeltestamentlige profetskrifter. Det vigtige for Matthæus er at sige noget om, hvad Jesus betyder, ikke at tilfredsstille vores interesse for kronologi.

Det samme gælder i en vis grad for evangelisten Lukas, som dog i sit forord angiver, at han er opmærksom på at gengive, hvad der er overleveret om Jesus i rækkefølge, og han anfører i løbet af sit skrift en del tilknytningspunkter til Romerrigets historie.

Ikke alene Jesu fødsel, men også tidspunktet, hvor han trådte offentligt frem, samt hans død, sættes i forbindelse med Romerrigets kronologi. Men helt enkelt er det alligevel ikke at få oplysningerne til at give et klart billede af fødselstidspunktet.

Lad os begynde bagfra: Det står fast, at Jesus blev dømt og dræbt, mens Pontius Pilatus var romersk statholder; det var han i årene 26-36. Vi får også at vide, at Kajfas var ypperstepræst, og Herodes Antipas var lokalkonge, og det dækker i begge tilfælde perioden for Pilatus’ tid som statholder.

Hvis man sammenholder det med oplysningerne om ugedagen for Jesu sidste måltid med disciplene og med, at den jødiske festkalender lægger påskemåltidet ved begyndelsen af 15. nisan, kan årstallene enten være 33 eller 30.

Lukas fortæller også, at Herodes var konge omkring Johannes Døbers fødsel, og Jesu fødsel placerer Lukas kort derefter (efter bebudelsen besøger Maria ifølge Lukas Johannes’ mor, som er højgravid).

Herodes døde i 4. f.Kr. Johannes Døberen begyndte sit virke i kejser Tiberius’ 15. regereringsår, skriver Lukas, det vil sige år 28-29. Jesus formodes at være trådt frem ret kort tid derefter, og Lukas angiver, at Jesus da var omkring 30 år.

Ud fra disse oplysninger kan vi pege på år 30 som mest sandsynligt dødsår og på et fødselstidspunkt kort før vores tidsregnings begyndelse.

Selv knytter Lukas fødslen til den første folketælling under kejser Augustus, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Augustus regerede fra 27 f.Kr. til 14 e.Kr., mens Kvirinius var statholder i 6-7 e.Kr., og andre kilder omtaler en folketælling i år 6. Det giver problemer med de andre angivelser.

Selvom Lukas angiver Jesu alder i cirka år 29 til omkring 30 år, virker det usandsynligt, at han regner med et så sent fødselstidspunkt som år 6. Nogle har ment, der måske kan have været tale om en mere lokal folketælling på et tidligere tidspunkt, men det er der ikke historiske kilder til at bekræfte.

Meget tyder på, at Lukas simpelthen har taget fejl ved at knytte fødslen til folketællingen under Kvirinius. Til hans undskyldning kan nævnes, at der opstod uroligheder både ved Herodes’ død og ved folketællingen i år 6.

Lukas formodes at udforme sit evangelieskrift efter år 70; til det meste af stoffet har han haft skriftlige kilder, men ud fra hans forord må man regne med, at han selv er ansvarlig for de kronologiske angivelser, og på den lange tidsafstand kan han have forvekslet de to opstande og på den måde koblet folketællingen sammen med Jesu fødsel.

Hvis man går ind på den tankegang, er år 4 et godt bud. Så kommer man heller ikke i strid med den tradition, som også Matthæus formidler, at Jesu fødsel fandt sted, mens Herodes stadig var ved magten.

Med venlig hilsen,
Johannes Værge
Teolog og forfatter

2. Svar: Lektor Carsten Vang

Kære Gert

Det er rigtigt, at skriftlige kilder taler om, at statholderen Kvirinius gennemførte en folketælling i år 6 efter Kristus. Det er også rigtigt, at vi ikke har kilder uden for Lukasevangeliet kapitel 2, som taler om en tidligere folketælling under Kvirinius' lederskab.

Men det forhold, at vi ikke har kilder, der omtaler en tidligere folketælling, er ikke det samme som, at Kvirinius ikke kunne have gennemført en romersk folketælling i provinsen Syrien på et tidligere tidspunkt.

Vore kilder til den romerske provins Syriens ældre historie er meget mangelfulde. Så mangel på bevidnelse er ikke det samme som ikke-eksistens.

Jeg mener, der er gode grunde til at antage, at der fandt en provinsfolketælling sted i Syrien under Kvirinius' lederskab i år 8 f.Kr., og at Jesus derfor blev født omkring år 8.

1. Vi ved positivt, at kejser Augustus gennemførte en folketælling over hele sit enorme rige af alle romerske borgere i år 8 f.Kr. Det ved vi blandt andet fra hans egne inskriptioner, hvoraf der er fundet kopier i adskillige eksemplarer.

2. Vi ved også, at provinsernes statholdere gennemførte regelmæssige folketællinger af alle ikke-romerske borgere i provinsen med regelmæssige intervaller. Tidspunkt og interval var forskelligt fra provins til provins. Disse provinsfolketællinger faldt ikke sammen med rigsfolketællingen af de romerske borgere.

3. Syrien blev romersk provins i år 63 f.Kr. Det er helt utænkeligt, at romerne ikke lod gennemføre en provinsfolketælling i Syrien før den i år 6 efter Kristus, når provinsen havde været under romersk administration i hen ved 70 år. Vi ved fra et væld af romerske kilder fra det 1. til det 4. århundrede e.Kr., at der i Egypten blev afholdt provinsfolketælling hvert 14. år. Her blev alle provinsens ikke-romerske borgere talt op. Hvis vi antager, at Syrien har afholdt provinsfolketælling med den samme interval på 14 år som i Egypten (Syrien og Egypten havde samme alder for, hvornår en person blev regnet som skattepligtig nemlig 14 år), betyder det, at med en dokumenteret folketælling i år 6 efter Kristus må den foregående provinsfolketælling være sket i år 8 f.Kr.

4. Den faldt tilfældigvis sammen med rigsfolketællingen dét år. Men det var et tilfælde. I år 8 f.Kr. var der både en alromersk folketælling og (formentlig) en folketælling i provinsen Syrien af de ikke-romerske borgere.

5. Kvirinius var ikke statholder i Syrien i år 8 f.Kr. Det var en person ved navn Publius Varus. Men vi ved fra romerske kilder, at kejseren havde sendt Kvirinius til provinsen Syrien med fuldmagt til at bekæmpe en krigerisk stamme i Kilikien, kaldet homonaderne. Dette skete mellem år 11 og år 6 f.Kr. Og Kvirinius førte kampen fra Syriens område ind i Kilikien. Som øverste militære befalingshavende i provinsen Syrien havde Kvirinius også myndighed over statholderen Varus. Når der blev udskrevet provinsfolketælling, skete det under den øverste romerske befalingsmands myndighed. Hvis der har været en provinsfolketælling i Syrien i år 8 f.Kr., var det Kvirinius, der gav befaling til den. Det var så statholderens opgave at gennemføre folketællingen i praksis.

6. Det udtryk, som Lukas bruger i Luk. 2,2, betyder ordret "herskede, regerede". Det kan betyde "statholder", men kan lige så gerne betyde "var øverstbefalende". Kvirinius optrådte som militær øverstbefalende i Syrien mellem år 11 og 6 f.Kr.

7. Herodes den Store var lydkonge i Israel på dette tidspunkt. Han havde en vis indre selvstændighed, men var underlagt den romerske statholder i Syrien. Der er eksempler på, at romerne pålagde lydkonger at lade deres befolkning registrere. Om romerne gjorde tilsvarende med Herodes den Store, ved vi ikke. Men Herodes mistede sin særlige begunstige status som "Romernes Ven" omkring år 8 f.Kr. At romerne i den forbindelse så har krævet, at provinsfolketællingen i Syrien også skulle omfatte Herodes' undersåtter, er ikke utænkeligt.

8. Vi ved fra astronomiske optegnelser i Babylon, at der var en stor konjugation mellem Saturn og Jupiter i år 7 f.Kr. Den blev set flere gange det år.

9. Herodes den Store dør om foråret år 4 f.Kr. Dette er den mest sandsynlige datering af tidspunktet for hans død. Dette stemmer godt med en formodet tidspunkt for Jesu fødsel omkring år 8 f.Kr.

10. Lukas kender udmærket til folketællingen i år 6 e.Kr., som Kvirinius gennemførte dét år (Ap.G 5,37). Det er måske derfor, at han beskriver folketællingen i Luk. 2 som en "første folketælling", mens Kvirinius var øverstbefalende i Syrien.

Ud fra de sikre informationer, som vi har i dag, kan vi sige, at Augustus med sikkerhed gennemførte en folketælling over hele det romerske rige i år 8 f.Kr.

Formentlig blev der samtidig gennemført den normale, ordinære provinsfolketælling i Syrien. Som øverste militære befalingshavende i Syrien havde Kvirinius også ansvaret for denne - endnu ikke-dokumenterede - folketælling.

I tidsskriftet TEL, hæfte 2011-4, har jeg en artikel om Kvirinius og Luk .2. Her kan man finde ovenstående udfoldet og begrundet. Artiklen kan læses her.

Med venlig hilsen,
Carsten Vang
Lektor på Menighedsfakultetet i Aarhus

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.