Hvordan ser man på homoseksualitet i den katolske kirke?

Ethvert menneske, der i sin seksualitet er orienteret mod sit eget køn, må leve i cølibat, skriver den katolske forfatter Kirsten Kjærulff

Spørgsmål:

Kære kristendom.dk

Jeg har nogle spørgsmål om homoseksualitet i den katolske kirke. Jeg er interesseret i at vide, hvordan homoseksualitet bliver opfattet. Jeg har fundet noget fra Det Gamle Testamente, som lyder således:

"Hvis en mand har samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde, har de begge to begået en vederstyggelighed. De skal lide døden. De har selv skylden for deres død."

Samt dette fra 3. Mosebog 18,22:

"Du må ikke have samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde. Det er en vederstyggelighed."

Og fra 3. Mosebog 18,29:

"For enhver, som gør nogen af disse vederstyggeligheder, det menneske skal udryddes fra sit folk."

Jeg ved ikke om dette fortæller lidt om forholdet til homoseksualitet, men jeg har brug for, at vide, hvordan dette bliver anset, meget gerne med udgangspunkt i Bibelen. Håber der er hjælp at finde, da det er i forbindelse med SRP (Studie Retnings Projekt), og dermed meget vigtigt.

Undskylder for min uvidenhed, og håber der kan laves om på dette.

Venlig hilsen
Signe

Svar:

Kære Signe

Kristus og Hans Kirke elsker hvert eneste menneske uanset køn, hudfarve og seksuel orientering. Jesus elsker mennesket, men hader synden. Og seksualitet uden for ægteskabet er synd ligegyldigt, om det er mellem to af samme køn, eller det er mellem mand og kvinde.

Den stærke fokusering i dag på homoseksuelle forhold er en følge af, at vores samfund har accepteret fri sex som en selvfølge - en menneskerettighed. Den katolske kirke tager klart afstand fra denne opfattelse. Den tager stadig det 6. bud for pålydende, gældende både for heteroseksuelle og for homoseksuelle.

Gud elsker synderen, men fordømmer synden. Vi har et dejligt vidnesbyrd om dette i Bibelen, Joh 8:

"Men så kommer de skriftkloge og farisæerne med en kvinde, der var grebet i ægteskabsbrud; de stiller hende foran ham og siger til ham: 'Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud, og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du?' Det sagde de for at sætte ham på prøve, så de kunne anklage ham. Men Jesus bøjede sig ned og gav sig til at skrive på jorden med fingeren. Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: 'Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.' Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham. Jesus rettede sig op og sagde til hende: 'Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?' Hun svarede: 'Nej, Herre, ingen.' Så sagde Jesus: 'Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.'

Beretningen fortæller os to ting.

1) Ifølge Moseloven og ifølge de 10 bud, som kristne dog stadig anser for en norm for deres liv, er ægteskabsbrud og sex uden for ægteskab lige så stor en synd som praktiseret homoseksualitet.

Som det fremgår af evangeliet hos Johannes, var der også på Jesu tid dødsstraf ved stening for ægteskabsbrud og i det hele taget sex uden for ægteskab. Jesus nedbryder ikke Moseloven, men Han fuldkommer den, det vil sige fortolker den på et meget dybere og strengere plan.

2) Da Gud bliver menneske i Jesus, kommer han imidlertid ikke for at dømme synderne, men for at frelse dem. Han har påtaget sig al vor synd og taget straffen for den, men det betyder ikke, at alt nu er tilladt. Derfor siger han: Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.

Det er stadig en stor synd mod Guds bud at have sex uden for ægteskab og derfor også at have sex med et menneske af samme køn. Homoægteskab, som trænger sig på i øjeblikket, er derfor imod Guds skabelsesorden, og derfor i Kirkens øjne en stor synd.

Det betyder derfor ikke, at den katolske Kirke fordømmer de mennesker, som er homoseksuelle, men den ser praktiseret homosex som en stor synd.

Den siger ligesom Jesus: "Jeg fordømmer dig heller ikke, men gå bort og synd fra nu af ikke mere." Det vil sige, hvis et menneske i sin seksualitet er orienteret mod sit eget køn, så må han/hun leve i cølibat.
Nogle mennesker synes, det lyder strengt, men det er en livsform, som også utallige heteroseksuelle praktiserer, når de ikke lever i ægteskab. Det gælder naturligvis munke, nonner og præster i den katolske kirke, men også alle de lægfolk, som lever alene: Enlige, fraskilte, enker og enkemænd, unge, som endnu ikke har giftet sig.

Når man vil gøre det til en menneskeret at have sex hvornår og med hvem, man har lyst til, så løsriver man seksualiteten fra kærligheden, og det bliver egoistisk selvtilfredsstillelse.

At praktisere sin homoseksualitet er ikke blot en unaturlig afsporing, men en synd mod Guds bud og Guds visdom i skaberværket og en nedværdigelse af ens egen og andres person som Guds barn. Det er det faldne menneskes afmægtige forsøg på at række ud efter en kærlighed, der er steril og kun byder på fattig trøst i form af selvtilfredstillelse. Det udelukker ikke, at homoseksuelle personer kan være uselviske i andre forhold, men det betyder, at de i deres intime liv kultiverer en selvisk tilbøjelighed, som er skadelig og farlig i deres forhold til Gud og mennesker." (Katolsk Mini Leksikon)

Venlig hilsen
Kirsten Kjærulff
Katolsk fofatter og cand.mag

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.