Tre ikoner af Jesu fødsel

I midten af ikonen ses den mørke fødselsgrotte og Maria, der hviler foran den. Maria ligger på en fin svungen rød mandorla. Ned over bjerget stråler Guds lys - det deler sig i tre, fordi det kommer fra den treenige Gud. Englene tv. lovpriser Gud og synger: Ære være Gud i det højeste.." Øverst tv. kommer de 3 vise mænd for at bringe gaver til den nyfødte. Nederst th. sidder jordemoderen med det nyfødte barn - og slavinden Sara forbereder badevandet. Nederst tv. sidder Josef. Han taler med en mand i skindtøj - bagvaskeren kaldes han, - en slags skyggefigur, der vil så tvivl i Josefs sind. Livstræerne, akacier, gror frem af klippen og viser, at det er Paradisets virkelighed, der er kommet til jorden. Foto: Charlotte Weppenaar

Forstå julens budskab ved hjælp af disse tre smukke juleikoner

Ikoner kan bringe dig i adventsstemning. Klik på de tre ikoner og læs refleksionerne.

Det er ikonmaleren Charlotte Weppenaar, der har fremstillet ikonerne, og åndelig vejleder Elizabeth Knox-Seith har hjulpet med at skrive refleksionerne.

Ikonerne fortæller historien om Jesu fødsel
Ikonen fortæller, hvad der skete dengang uden for Betlehem. Men den handler også om os. I vores hjerte er der en krybbe, som kan fyldes af Gudsbarnet af guddommeligt nærvær.

Maria er indgangen til dette barn. Som hun vender sig indad, må vi også gøre det for at opleve julens under. Og vi må komme til at kende sårbarheden i os selv, længslen efter det lille barn og den himmelske virkelighed, der bliver født med ham.

Selv dyrene på ikonen (æslet og oksen) og det, de kan være billeder på i os, er rettet imod barnet. Alt er fred, fordi alt er samlet om dette ene; at Guds kærlighed bliver menneske. Fristeren vil også være der i os, som han er det i Josef. Men det at vi kender ham, kan give os kraft til at holde ham på afstand, så vores hjerte kan finde fred.

Bønsmeditation

Mit hjerte finder fred og hvile hos GudVi takker dig for disse øjeblikke af nåde
i et menneskes liv,
for hengivenhedens kraft
og for fødslens underfuldhed.

(Bøn fra keltisk tradition)

Midt i billedet ser vi den Nyfødte, Gud, som er blevet Menneske. Her ser vi også Maria, Gudsmoder, der ser ind i sig selv og ind i underet, der er sket. Derfor er hun meditativ og i bøn. Det hvide barnesvøb og den mørke grotte henviser til Kristi korsfæstelse og død. Josef kan vi se i nederste venstre hjørne af ikonen. Foran ham står en figur, som ofte tolkes som djævelen selv, og som sår tvivl i Josefs sind. I nederste højre hjørne ser vi nogle kvinder, som er i færd med at vaske, pleje og ordne den nyfødte. Gud selv har fuldt og helt taget det lille barns hjælpeløshed på Sig. I ikonens øvre del ser vi englene og hyrderne, som sammen lovpriser Gud: Himmel og jord jubler som med én stemme over det ubegribelige mysterium. Og vi ser vismændene fra Østerland ile frem imod den nyfødte for at tilbede Ham. Tre grupper er da samlet i tilbedelse: Englene, som repræsenterer den himmelske verden, hyrderne, som henviser til den jødiske del af Kirken, og vismændene, der symboliserer de hedninge, som ved Herrens fødsel kommer til tro på Kristus og bliver del af Hans Kirke, hvori Himmel og jord forenes i lovsang. Alle ledes de til Kristus af den himmelske stjerne, som springer ud øverst i billedet fra den halvcirkel, som symboliserer Guds Rige; og stjernen stråler ned i den mørke grotte, hvor Kristus fødes. Foto: Charlotte Weppenaar
Fødselsgrotten og den hvilende Maria er i midten af denne ikon. I den mørkegrå grotte ligger det svøbte barn i krybben med en okse og et æsel ved sin side. De varmer barnet med deres ånde. Oksen og æslet tjener som en påmindelse til mennesker om at tro og forstå underet. Profeten Esaias skriver: "en okse kender sin ejer, et æsel sin herres krybbe, men Israel kender intet, mit folk kan intet fatte!" (Esaias 1,3 ff). Jesusbarnets hvide klæde samt kisten og æslet er et varsel om Jesu indtog i Jerusalem og om hans død og opstandelse. Foto: Charlotte Weppenaar