Læser til pinsekirke-præst: Savner du ikke tros-bekendelsen?

Hvad er dit syn på dåb og nadver, og savner du ikke en sagt eller sunget trosbekendelse i gudstjenesten? spørger en læser pinsepræst Mikael Wandt Laursen

Spørgsmål:

Hej Mikael Wandt Laursen

Hvad er din tolkning som pinse-/karismatisk præst til følgende spørgsmål (vel vidende at du ikke udtaler dig på pinsevækkelsens vegne ligesom en præst i folkekirken):

Savner du ikke en sagt/sunget trosbekendelse i gudstjenesten, og hvorfor er den fraværende i disse/dine sammenhænge ?

Hvad er dit syn på det sakramentale i dåb og nadver? Er Gud tilstede og handler, eller er det blot den enkeltes offentlige bekendelse om trosvished og i nadveren et behjertet forsøg på at huske på (ihukomme)?

Jeg påpeger her det gensidige som vel for alle med årene bliver mere og mere aktuelt (Guds trofasthed contra vor ....) 

Sidste spørgsmål: Slutter du en gudstjeneste med den aronitiske velsignelse - hvis ej hvorfor? For alle (generaliseret) har den velsignelse nok det allerstørste aftryk. 

Venlig hilsen 
Finn Risum 

Ps. er selv opvokset i pinsevækkelsen og siden 1990 ansat sognepræst i folkekirken.

Svar:

Kære sognepræst med pinserødder
 
Tak for din fine mail og gode spørgsmål. Pinsekirkerne tilhører den del af af kirkelivet, som vi kalder ”lavkirkelig”. Det indebærer (som du ved), at vægten ligger på, at tingene er forståelige, meget tilgængelige og involverer hele mennesket. Derfor oplever du typisk i lavkirkelige miljøer, at sangene er mere moderne, prædikenen ret direkte og forståelig, at der er få former og en meget ”nede på jorden” stemning.

Det er der styrker og svagheder i. Én af svaghederne er, at vi kan miste noget af højtideligheden, noget af det som er overleveret i generationer og det mystiske element.

Det er dog interessant, at vi i Pinsekirkerne og store dele af det frikirkelige landskab over de senere år har vendt os mere og mere imod nogle af de ”højkirkelige” elementer, da der er et behov for det i vores tid. Men elementerne kan da ofte fremstå i et fornyet udtryk.

For eksempel trosbekendelsen. Den har vi generelt ikke brugt, men behovet er blevet udtalt, og derfor anvender flere frikirker nu en sungen trosbekendelse i en lidt mere moderne udgave som en del af de sange, der synges ved nadveren.

I forhold til dåb og nadver: så er der bredt set i det frikirkelige ikke en sakramental holdning til dåben eller nadveren. Men alligevel ved jeg, at i Pinsekirkens tradition så er dåben og nadveren heller ikke ren symbolsk. Den indeholder et element af Guds handlen og nærvær, uden at dette er nærmere defineret. Så holdningen ligger nok egentlig halvvejs mod det sakramentale.

I forhold til den aronistiske velsignelse: den bliver brugt i en form eller anden flere steder, men ikke alle steder. Igen er det lavkirkelige sådan, at du kan skrue op eller ned for de elementer, som giver mening for dig og din menighed, der hvor I er nu.

Min personlige brug af disse er ikke så interessant, men jeg er typisk lavkirkelig, der nyder at kunne plukke af højtidelighedens gode frugter uden at blive helt forpligtet på en bestemt form.

Kærlig hilsen
Mikael Wandt Laursen
Pinsepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.